Rødstues kontanthjælp.serviceloven.pensionsloven.

KONTANTHJÆLP.

OG

SERVICE LOVEN.

OG LIDT OM FØRTIDS / PENSIONSLOVEN.

KONTANTHJÆLP.

-for ledige kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere Arbejdsdirektoratet.
Stormgade 10 - Postboks 1103 -1009 København K -e-post: adir@adir.dk
Tlf. 38 10 60 11 -
Tlf. tid: 11.00-15.00 -

Om at stå til rådighed.

. - for ledige kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere Nye regler fra 1. Januar 2007.

Den 1. Januar 2007. er der kommet mere præcise regler om rådighed for ledige kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere.

Reglerne gælder, hvis du søger om engangshjælp, kontanthjælp eller starthjælp eller allerede modtager denne hjælp, og hvis du søger om eller modtager hjælpen alene på grund af ledighed.

Nedenfor kan du læse nærmere om reglerne. Hovedprincipperne er uændrede.
Det er stadig sådan, at både du og din eventuelle ægtefælle skal udnytte jeres arbejdsmuligheder, for at du/I kan få hjælp. Hvis din ægtefælle ikke opfylder de betingelser, der gælder for pågældende, kan du ikke få hjælp, selv om du selv opfylder betingelserne i det følgende.

TOPPEN AF SIDEN

Rådigheds.betingelserne.

Hvis du modtager hjælp alene på grund af ledighed, skal du stå til rådighed for arbejdsmarkedet for at få hjælpen.

For at stå til rådighed skal du bl.a. opfylde disse betingelser:

• Du skal være tilmeldt arbejdsformidlingen (AF).

• Du skal lave et CV og lægge det ind i Job- og CV-banken (www.jobnet.dk)

og du skal løbende ajourføre dit CV.

• Du skal kunne overtage et arbejde.
• Du skal søge arbejde – også arbejde, som AF eller kommunen kræver, at du søger.
• Du skal deltage i de tilbud, kommunen giver dig efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats: 1) Vejledning,
(2)opkvalificering,
(3) uddannelse.

2) Virksomhedspraktik.
3) Ansættelse.

med løntilskud.

• Mens du deltager i tilbud, skal du samtidig kunne overtage arbejde og selv søge arbejde.

Du kan få mere at vide om de enkelte rådighedsbetingelser i din kommune.

Første henvendelse til kommunen, tilmeldingen til AF og CV.

Du skal altid henvende dig til din kommune i god tid, inden du får brug for hjælp til forsørgelse.

Hvis du får brug for hjælp i forbindelse med, at du bliver ledig, skal du henvende dig til kommunen på 1. ledighedsdag for at kunne få hjælp fra den dag.

Hjælpen bliver udbetalt bagud, dvs. for den periode, du og en eventuel ægtefælle har stået til rådighed.

Kommunen vil tage en samtale med dig, når du ansøger om hjælp.
Kommunen vurderer her, om du skal tilmeldes AF.

Du tilmeldes enten AF ved personligt fremmøde på AF eller digitalt via internettet.

Når du bliver tilmeldt, modtager du et kontaktkort, som er din dokumentation for tilmeldingen.

På kontaktkortet står en kontaktdato.

På den dato skal du igen have kontakt til AF.

Overskrider du kontaktdatoen, vil du blive afmeldt AF.

En afmelding vil kunne få konsekvenser for din og en eventuel ægtefælles hjælp.

Senest 1 måned efter tilmeldingen til AF skal du lave et CV og lægge det ind i Jobog CV-banken.

Det er vigtigt, at du overholder fristen, da en overskridelse af fristen vil kunne få konsekvenser for hjælpen til dig og en eventuel ægtefælle.

I dit CV skal du bl.a. give oplysninger om tidligere arbejde og uddannelse.

AF og/eller kommunen kan hjælpe dig med CV’et.

Du skal løbende ajourføre dit CV, fx hvis du har haft arbejde, eller hvis AF eller kommunen beder dig om det.

Du skal også løbende tjekke dit CV, fx for henvendelser fra arbejdsgivere.

Du skal endelig give AF og kommunen adgang til dit CV.

Kontaktforløb – kontakt med kommunen, AF og anden aktør.

Mens du modtager hjælp, skal du have kontakt med din kommune og AF.

Der kan også komme en ”anden aktør” ind i billedet.

En ”anden aktør” er en samarbejdspartner, som kommunen har indgået en aftale med om fx at overtage dele af kontaktforløbet eller nogle aktiviteter og tilbud i kontaktforløbet.

Målet med kontaktforløbet er at forbedre dine muligheder for hurtigt at komme i arbejde.

Du skal deltage i de aktiviteter, der iværksættes i kontaktforløbet af kommunen eller den anden aktør.

Du vil blive indkaldt til møder, samtaler, aktiviteter eller lign. mindst hver 3. måned.

Du skal også have kontakt med AF.

Det sker gennem din tilmelding, dit CV og gennem AF’s formidling af arbejde til dig.

Hvis du ikke deltager i kontaktforløbet, ikke holder kontakten til AF eller afviser formidlet arbejde, vil det kunne få konsekvenser for din og en eventuel ægtefælles hjælp.

Arbejdssøgning og deltagelse i tilbud.

Du skal selv gøre, hvad du kan, for at få et arbejde.
TOPPEN AF SIDEN
Du skal derfor søge alt arbejde, du vil kunne klare – og ikke kun arbejde inden for enkelte områder.

Du skal søge arbejde på den måde, der er sædvanlig inden for det pågældende område.

AF og kommunen kan hjælpe dig med at få et arbejde, bl.a. ved at formidle dig arbejde.

Du skal søge arbejde, som AF eller kommunen kræver, at du søger.

Kommunen kan give dig tilbud, som kan hjælpe dig til at få et arbejde.

Det kan fx være vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud.

Kommunen kan også give dig tilbud om uddannelse.

Du skal tage imod kommunens tilbud.

Hvis du har arbejde på nedsat tid.

Hvis du har arbejde på nedsat tid, fx nogle få timer om ugen, og skal modtage supplerende hjælp, kan du være omfattet af nogle særlige regler.

Hvis du har et opsigelsesvarsel over for din arbejdsgiver og ikke kan overtage andet arbejde, skal du have en frigørelsesattest for at kunne få hjælp.

På den måde kan du alligevel stå til rådighed for et andet arbejde.
TOPPEN AF SIDEN
Hvis du har et opsigelsesvarsel men til enhver tid frit kan placere din arbejdstid – fx om aftenen eller i weekenden, så der ikke er noget til hinder for, at du kan overtage andet arbejde, kan du dog få hjælp uden at skulle have en frigørelsesattest.

Det skal kunne dokumenteres, at du frit kan placere din arbejdstid.

På en frigørelsesattest skriver din arbejdsgiver under på, at han vil frigøre dig fra dit opsigelsesvarsel med øjeblikkelig virkning, hvis du skulle få tilbudt andet.

arbejde, som bevirker, at du i højere grad eller helt bliver selvforsørgende.

Frigørelsesattesten får du i din kommune.

Du kan også få den fra ”blanketautomaten” på direktoratets hjemmeside:

www.adir.dk
TOPPEN AF SIDEN
Attesten hedder KB 100.

Kommunen skal have modtaget attesten senest 10 hverdage (eksklusive lørdage) efter, at du er blevet ansat og/eller skal have en frigørelsesattest for at kunne få supplerende hjælp.

Det er vigtigt, at du overholder fristen.
Overskrider du fristen, vil du nemlig tidligst kunne få supplerende hjælp fra den dag, kommunen har modtaget attesten.

Du bør altid spørge din kommune, om du skal have en frigørelsesattest, når du har arbejde på nedsat tid.

Hvornår skal du ikke stå til rådighed.

I visse tilfælde vil du have en ”rimelig grund” til ikke at stå til rådighed for arbejde eller tilbud.

Du skal ikke stå til rådighed, mens du:

• er syg.
• er på barsel (har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption efter reglerne i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel).
• er nødt til at passe dine børn, fordi kommunen ikke kan anvise anden pasningsmulighed.
• passer handicappet barn eller døende nærtstående og modtager støtte hertil efter lov om social service.
• er omfattet af en friperiode efter § 23 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller • aftjener værnepligt.
Du skal ikke stå til rådighed for et konkret arbejde eller et tilbud, hvis arbejdet eller tilbudet ikke er rimeligt, hvis arbejdet er omfattet af overenskomstmæssig konflikt, eller hvis arbejdet omfatter udvikling og fremstilling af krigsmateriel.

Det er desuden en betingelse, at transporttiden er rimelig. Her er udgangspunktet, at du skal overtage et arbejde med en samlet daglig transporttid fra bopæl til arbejdssted på op til 3 timer med offentlige transportmidler.
I særlige tilfælde skal du kunne overtage arbejde med op til 4 timers daglig transport.

Hvis du bor i et område, hvor det er nødvendigt med længere transporttid end normalt, må du acceptere en længere transporttid.

TOPPEN AF SIDEN Begrænsningerne i transporttiden gælder ikke for mellem- og højtuddannede, hvis deres kvalifikationer kan udnyttes.

Konsekvenser for hjælpen til dig og en eventuel ægtefælle.

I visse tilfælde kan du ikke få hjælp eller kun en del af din hjælp.

Du kan ikke få hjælp, så længe du:

• ikke er tilmeldt AF.
• ikke kan overtage arbejde, fx fordi du har arbejde på nedsat tid med et opsigelsesvarsel, men ikke har en frigørelsesattest.
• ikke søger arbejde i tilstrækkeligt omfang.

Du vil kunne få en sanktion med nedsat hjælp, hvis du:

• uden rimelig grund ophører i et arbejde, men alligevel står til rådighed for et nyt arbejde.
• afviser tilbud om arbejde eller tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, men alligevel står til rådighed for et nyt arbejde eller tilbud.
• undlader senest 1 måned efter tilmeldingen til AF at lægge dit CV ind i Job- og CV-banken.
• undlader at søge job, som AF eller kommunen kræver, at du søger.
• undlader at melde dig syg i forbindelse med, at du udebliver fra en samtale mv. hos AF, kommunen eller en arbejdsgiver.

Første gang, du får en sanktion, bliver din hjælp nedsat med 1/3 i 3 uger.
hvis du stadig står til rådighed.
Får du 2 eller flere gange inden for de næste 12 måneder en sanktion, vil hjælpen blive nedsat med 1/3 i 20 uger.
eller indtil du har haft ordinært arbejde i mere end 300 timer inden for 10 uger.
( hvis du stadig står til rådighed.)

Hvis du uden rimelig grund udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil kommunen foretage et forholdsmæssigt fradrag i hjælpen, så du ikke får udbetalt hele din hjælp.
TOPPEN AF SIDEN
Hvis du uden rimelig grund afviser et tilbud om arbejde eller et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og herefter ikke anses for at stå til rådighed, vil kommunen stoppe hjælpen til dig og en eventuel ægtefælle, så længe du har mulighed for at benytte et tilbud.
Hvis du gentagne gange uden rimelig grund afviser:

tilbud om arbejde eller andre tilbud, vil kommunen også helt stoppe hjælpen.

Oplysninger til kommunen og AF.

Du skal altid medvirke til din sags oplysning. Hvis du modtager hjælp, skal du altid oplyse om ændringer af betydning for hjælpen.

Det vil bl.a. sige, at du skal oplyse AF og din kommune om din rådighed og om eventuelle begrænsninger i rådigheden.

Du skal også oplyse om tidligere arbejde, uddannelse, kvalifikationer og forhold af betydning for formidlingen af arbejde.

Oplysninger om din arbejds- og uddannelsesmæssige baggrund, skal du lægge ind i dit CV.

Du skal altid give AF og kommunen besked, hvis de ikke dagligt kan få fat i dig på din adresse, fx fordi du i en periode opholder dig på en anden adresse end den, du er registreret med hos AF og kommunen.

Dette er vigtigt i forhold til, at du skal kunne tage imod tilbud om arbejde.

HUSK:

• at du altid skal tilmelde dig AF i overensstemmelse med kommunens anvisning.

• at du skal lægge dit CV ind i Job- og CV-banken senest 1 måned efter tilmeldingen til AF.

• at du løbende skal ajourføre dit CV.
• at du altid skal møde, når du bliver indkaldt til samtaler mv. hos kommunen, AF eller anden aktør.
• at du altid skal melde dig syg, når du ikke kan møde til en indkaldt samtale mv. på grund af sygdom.
• at du altid skal give besked til AF og kommunen, hvis de ikke dagligt kan få fat i dig på din adresse.

• at du skal tage imod rimelige tilbud om Du kan altid få mere information i din arbejde og tilbud efter lov om en aktiv kommune.

beskæftigelsesindsats.
Er du i tvivl, så spørg din kommune.

Husk også at give din kommune og AF besked, hvis du kommer i arbejde, og hvis du ikke længere skal have hjælp.

Arbejdsdirektoratet.
Stormgade 10 - Postboks 1103 -1009 København K -e-post: adir@adir.dk Tlf. 38 10 60 11 -Tlf. tid: 11.00-15.00 - Fax 38 19 38 90 - CVR 1007 8784

Den bekendtgjorte lovtekst indeholder ikke de ændringer,der følger af lov nr. 523 af 24. juni 2005,
da loven først træder i kraft den 1. januar 2007.

Kapitel 1.

Formål og den enkeltes ansvar:

§ 1. Formålet med denne lov er:

1) at forebygge, at personer, der har eller kan få vanskeligheder ved at fastholde et arbejde, får behov for hjælp til forsørgelse og

2) at skabe et økonomisk sikkerhedsnet for enhver, som ikke på anden måde kan skaffe det nødvendige til sig selv og sin familie.

Stk. 2. Formålet med at give hjælp til forsørgelse er at sætte modtageren i stand til at klare sig selv.
Modtageren og ægtefællen skal derfor efter evne udnytte og udvikle deres arbejdsevne, herunder ved at tage imod tilbud om arbejde eller tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 3. Modtageren skal ud fra sine behov og forudsætninger have mulighed for indflydelse og medansvar ved tilrettelæggelsen af hjælpen.

§ 2. Enhver mand og kvinde har i forhold til det offentlige ansvar for at forsørge sig selv, sin ægtefælle og sine børn under 18 år.

Stk. 2. Ansvaret for at forsørge en ægtefælle ophører ved separation eller skilsmisse.

Stk. 3. Ansvaret for at forsørge et barn ophører, hvis barnet selv har ansvar for at forsørge en ægtefælle eller et barn.

Stk. 4. Kommunen giver uafhængigt af forældrenes forsørgelsesansvar hjælp til en gravid datter under 18 år til dækning af de behov, der er en følge af graviditeten.

TOPPEN AF SIDEN
Kapitel 2

Statsborgerskab og bopæl.

§ 3. Enhver, der opholder sig lovligt her i landet, har ret til hjælp efter denne lov.

Stk. 2. For at få vedvarende hjælp til forsørgelse skal modtageren

1) være dansk statsborger,
2) være statsborger i en EU/EØS-medlemsstat eller familiemedlem til en sådan og
være berettiget til ophold efter fællesskabsretlige regler eller

Tilbage 1.side
3) være omfattet af en aftale efter § 4.Stk. 3.

Hjælp til forsørgelse anses for vedvarende, hvis den er ydet i mere end ½ år eller må påregnes at ville vare mere end ½ år.

Stk. 4.
Hvis en udlænding, der ikke er omfattet af stk. 2, nr. 2 eller 3, får behov for vedvarende hjælp, afgør Den Sociale Sikringsstyrelse, om udlændingen skal hjemsendes.

Sikringsstyrelsen kan dog ikke træffe afgørelse om hjemsendelse efter denne lov, hvis udlændingen med henblik på varigt ophold
lovligt har boet her i landet i mere end de sidste 7 år.

For udlændinge, der har været omfattet af integrationsloven og ikke har fået tidsubegrænset opholdstilladelse,
regnes 7-års-fristen i 2. pkt. først fra det tidspunkt, hvor introduktionsperioden er afsluttet.

Stk. 5.
Personer, der er omfattet af den nordiske konvention om social bistand og sociale tjenester, kan ikke hjemsendes, hvis de lovligt har boet her i landet i mere end de sidste 3 år.
Personer, der er omfattet af den europæiske konvention om social og sundhedsmæssig hjælp af 11. december 1953, kan kun hjemsendes i henhold til bestemmelserne i denne konvention.

Stk. 6.
Ved afgørelser efter stk. 4, 1. pkt., lægges bl.a. vægt på,

1) om udlændingen er gift og samlever med en dansk statsborger, en flygtning eller en udlænding, der lovligt har boet her i landet med henblik på varigt ophold i mere end 7 år,

2) varigheden af opholdet her i landet,

3) helbredsmæssige forhold,

4) den familiemæssige og øvrige tilknytning til landet i forhold til hjemlandet og

5) om en person, der har påtaget sig at forsørge udlændingen, overholder eller burde overholde denne pligt.

§ 4. Der kan ved aftale med andre stater eller internationale organisationer gives personer, der ikke er danske statsborgere, ret til vedvarende hjælp til forsørgelse under ophold her i landet.

§ 5. Personer, der opholder sig i udlandet, kan ikke få hjælp efter denne lov.

Stk. 2. Kommunen kan dog i særlige tilfælde tillade, at retten til hjælp bevares under kortvarige ophold i udlandet, hvis

1) modtageren deltager i aktiviteter, der er led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller revalidering efter denne lov,

2) modtageren udøver aftalt eller fastsat samvær, som ikke kan foregå her i landet, med egne børn under 18 år,

3) modtageren har brug for nødvendig lægebehandling, som den pågældende ikke kan få her i landet, eller

4) der i øvrigt foreligger ganske særlige forhold, f.eks. besøg hos en nær pårørende, der er alvorligt syg.

Stk. 3.
Det er en betingelse for at bevare hjælpen i udlandet, at opholdet ikke hindrer, at modtageren kan opfylde de almindelige betingelser for hjælp, herunder at den pågældende kan tage imod tilbud om arbejde eller tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

§ 6. Den Sociale Sikringsstyrelse kan bestemme, at en dansk statsborger, som har opholdt sig mange år i udlandet, kan få hjælp til forsørgelse, når hjemrejse derved kan undgås og andre forhold taler herfor. Det er en betingelse, at hverken ansøgeren eller ægtefællen har indtægter eller formue,der kan dække det nødvendige behov.

Stk. 2.
Hjælpen efter stk. 1 fastsættes på grundlag af en indstilling fra udenrigstjenesten med udgangspunkt i ansøgerens udgifter og levevilkårene i det pågældende land.
Hjælpen kan ikke overstige et månedligt beløb, der svarer til folkepensionens grundbeløb med fradrag for eventuelle indtægter.

Vejledning og opfølgning.

Vejledning

§ 7. Når en person søger om hjælp, skal kommunen straks vurdere, om der er behov for at yde vejledning om, hvordan den pågældende så vidt muligt ved egen hjælp kan klare øjeblikkelige eller kommende økonomiske problemer.

Stk. 2.
Vejledningen kan bestå i oplysninger om, hvordan den pågældende kan forbedre mulighederne for arbejde eller uddannelse.

Behandling og vurdering af ansøgninger

§ 8. Kommunen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp efter reglerne herom i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 2.
Når en person har brug for hjælp til forsørgelse i forbindelse med ledighed, kan kommunen normalt gå ud fra, at behovet kan opfyldes ved kontanthjælp eller starthjælp og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 3.
Når en person har problemer ud over ledighed, behandler kommunen sagen efter reglerne, der er fastsat efter § 19 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

§ 8 a. Kommunen sørger for, at personer, der har ansøgt om eller får hjælp alene på grund af ledighed, bliver tilmeldt arbejdsformidlingen, jf. kapitel 5 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Kommunen sørger endvidere for, at arbejdsformidlingen får meddelelse, når hjælpen ophører.

§ 8 b. - § 9. (Ophævet).

Opfølgning.

§ 10. Kommunen skal løbende følge sager efter denne lov for at sikre sig, at betingelserne for at give hjælp fortsat er opfyldt.
Samtidig skal kommunen være opmærksom på, om der er grundlag for at yde andre former for hjælp.

Stk. 2.
Kommunen skal foretage opfølgning på en sag efter stk. 1 senest 3 måneder efter første henvendelse eller senest 3 måneder efter, at sagen har været vurderet efter kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Herefter skal opfølgning ske senest 3 måneder efter, at sagen sidst har været vurderet, eller der er lavet en opfølgning i kontaktforløbet, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 3.
I sager efter kapitel 7 samt i sager om fleksjob m.v. efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal kommunen foretage opfølgning senest 6 måneder efter, at ydelsen eller tilskuddet er udbetalt første gang.
Tilsvarende gælder i sager, hvor personer, der er omfattet af § 2, nr. 6, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, får tilbud om ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i samme lov.
Herefter skal opfølgningen ske senest 12 måneder efter, at sagen sidst har været vurderet.

§ 10 a. Kriminalforsorgen skal underrette kommunen, hvis kriminalforsorgen får formodning om, at en person, der er frihedsberøvet som følge af et strafbart forhold, modtager ydelser efter kapitel 4, 6 eller 7 i denne lov.

Stk. 2.
Politiet eller kriminalforsorgen skal underrette kommunen, når myndighederne får formodning om, at en person modtager ydelser efter kapitel 4, 6 eller 7 i denne lov, hvis:

1) den pågældende bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor:

a) den pågældende er varetægtsfængslet,

b) politiet eftersøger den pågældende med henblik på varetægtsfængsling eller:

c) der foreligger en varetægtsfængslingskendelse, eller:

2) den pågældende bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet i tilfælde, hvor den pågældende er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse.

Kapitel 4.

Kontanthjælp og starthjælp.

§ 11. Kommunen yder hjælp i form af kontanthjælp, starthjælp og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 2.
Det er en betingelse for at få hjælpen:

1) at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold, f.eks. i form af sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør:

2) at ændringerne bevirker, at ansøgeren ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin egen eller familiens forsørgelse og:

3) at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser.

Stk. 3.
Retten til kontanthjælp er tillige betinget af, at ansøgeren har opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år.
I beregningen af opholdstiden indgår perioder, hvor ansøgeren har haft folkeregisteradresse her i riget, medmindre særlige grunde fører til et andet resultat.
Ophold i udlandet i perioder på sammenlagt højst 2 måneder pr. kalenderår i forbindelse med ferie, studierejser, tjeneste- og forretningsrejser m.v. ligestilles med ophold her i riget, hvis personen har beholdt sin bopæl i Danmark.

Stk. 4.
Kravet om, at ansøgeren skal have opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, gælder ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen.

Stk. 5.
Kommunen træffer afgørelse om retten til forsørgelse i form af kontanthjælp eller starthjælp.
Ansøgeren har pligt til at bidrage med oplysninger, der er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp ansøgeren er berettiget til.
Hvis personen ikke kan dokumentere, at opholdskravet i stk. 3 eller 4 er opfyldt, yder kommunen starthjælp.

Personer under uddannelse.

§ 12. Der kan ikke ydes hjælp til personer under uddannelse, jf. dog §§ 37 og 38 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Beskæftigelsesministeren kan herudover fastsætte regler om, at der i særlige tilfælde kan ydes hjælp til personer under uddannelse.

Stk. 2.
Når der ydes hjælp til en person, hvis ægtefælle er under uddannelse, beregnes der ikke hjælp til ægtefællen.

Personer med visse former for opholdsret.

§ 12 a. Personer og deres familiemedlemmer, som har ret til at opholde sig her i landet i medfør af de fællesskabsretlige regler om ophold for førstegangsarbejdssøgende, og personer, der har ret til ophold i op til 3 måneder uden administrative betingelser, kan alene få hjælp i forbindelse med hjemrejse.

Udnyttelse af arbejdsmulighederne.

§ 13. Det er en betingelse for at få hjælp efter § 11, at ansøgeren og ægtefællen ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, og at de aktivt søger at udnytte deres arbejdsmuligheder.
Tilbage 1.side
Stk. 2.
Kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får hjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis personen:

1) afslår et formidlet arbejde:

2) udebliver fra en formidlingssamtale eller en kontaktdato på arbejdsformidlingen.

3) udebliver fra en formidlings- eller opfølgningssamtale i kommunen eller:

4) undlader at give meddelelse til arbejdsformidlingen, kommunen eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller skal møde til jobsamtale hos en arbejdsgiver.

Stk. 3.
Det er en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren og dennes ægtefælle tager imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 4.
Ønsker ansøgeren eller ægtefællen at modtage eller modtager ansøgeren eller ægtefællen hjælp alene på grund af ledighed, har de dog ikke pligt til at udnytte deres arbejdsmuligheder ved at tage imod et tilbud om arbejde efter stk. 1 eller tilbud efter stk. 3, hvis:

1) tilbuddet ikke kan anses for et rimeligt tilbud på grund af forhold, der vedrører tilbuddets indhold.

2) den pågældende ikke kan arbejde på grund af sygdom eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis det hidtidige arbejde fortsættes.

3) afstanden mellem bopæl og arbejdssted medfører en urimelig belastning af den pågældende på grund af transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport.

4) den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der efter bestemmelserne i § 12, stk. 1 og 2, § 13, stk. 1, 2 og 7, § 14, stk. 1-3 og 8, og § 15, stk. 1 og 2, i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption.

5) den pågældende er nødt til at passe sine børn og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed.

6) den pågældende modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller døende nærtstående eller efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel til pasning af alvorligt sygt barn.

7) den pågældende er omfattet af en friperiode efter § 23 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

8) den pågældende aftjener værnepligt.

9) arbejdet er omfattet af en overenskomstmæssig konflikt eller:

10) arbejdet omfatter udvikling og fremstilling af krigsmateriel.

Stk. 5.
Ønsker ansøgeren eller ægtefællen at modtage eller modtager ansøgeren eller ægtefællen hjælp på grund af problemer ud over ledighed, skal kommunen vurdere, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end de i stk. 4 nævnte, der kan begrunde, at den pågældende ikke har pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder.

Stk. 6.
Reglerne i stk. 1-3 gælder ikke for ansøgerens ægtefælle, når ægtefællen er under uddannelse eller modtager en offentlig forsørgelsesydelse, som ikke er betinget af, at modtageren udnytter sine arbejdsmuligheder.

Stk. 7.
En person, hvis ægtefælle er berettiget til hjælp efter § 11, og som udelukkende eller hovedsagelig har arbejdet i hjemmet, kan vælge ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder efter reglerne i stk. 1-3. I så fald bliver hjælpen til ægteparret beregnet efter reglerne i § 26, stk. 5, og § 34, stk. 3.

Stk. 8.
Kommunen kan beregne hjælpen efter reglerne i § 26, stk. 5, og § 34, stk. 3, til en person, der er berettiget til hjælp efter § 11, når:

1) ægtefællen udelukkende eller hovedsagelig har arbejdet i hjemmet og:

2) ægtefællen ikke kan dokumentere, at pågældende forsøger at udnytte sine arbejdsmuligheder efter reglerne i stk. 1-3.

Stk. 9.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-4, herunder regler om, hvornår kommunen skal kræve frigørelsesattest, hvis ansøgeren eller ægtefællen har deltidsarbejde.

§ 13 a. For en person, der har ansøgt om eller modtager hjælp efter § 11 alene på grund af ledighed, er det en betingelse, at den pågældende udnytter sine arbejdsmuligheder ved at søge arbejde på den måde, der er sædvanlig inden for det pågældende område.

Personen skal endvidere efter krav fra arbejdsformidlingen eller kommunen søge konkrete, åbne jobordrer.

Stk. 2.
Personen skal hurtigst muligt og senest 1 måned efter tilmelding til arbejdsformidlingen, jf. § 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, sørge for at lægge en beskrivelse af tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for formidlingen af arbejde ind i Beskæftigelsesministeriets database (Job- og CV-banken), jf. § 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

§ 13 b. En person, der ønsker at modtage kontanthjælp eller starthjælp, kan i almindelighed tidligst få udbetalt hjælp 1 måned efter den første henvendelse til kommunen, jf. dog § 25 a. Ansøgeren er omfattet af § 13 i venteperioden.
For personer, der modtager hjælp alene på grund af ledighed, kan udbetaling af hjælp kun finde sted, hvis ansøgeren er tilmeldt arbejdsformidlingen og udnytter sine arbejdsmuligheder.

Stk. 2.
Der kan højst udbetales hjælp svarende til den periode, hvor betingelserne i stk. 1 er opfyldt.

§ 13 c. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at kravet om at udnytte arbejdsmulighederne i §§ 13 og 13 a kan fraviges under deltagelse i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Tilsyn med kommunernes rådighedsvurdering.

§ 13 d. Arbejdsdirektoratet fører tilsyn med kommunernes vurdering af en persons rådighed, når den pågældende har ansøgt om eller modtager kontanthjælp eller starthjælp alene på grund af ledighed.

Stk. 2. Tilsynet omfatter:

1) kommunernes afgørelser om rådighed efter §§ 13-13 c og:

2) kommunernes afgørelser om konsekvenser og sanktioner efter §§ 38 a-41.

Stk. 3.
Arbejdsdirektoratet indhenter sager til gennemsyn fra kommunerne til brug for tilsynet.
Arbejdsdirektoratet kan endvidere ved tilsynsbesøg i den enkelte kommune få udleveret sager til gennemsyn.

Stk. 4.
Arbejdsdirektoratet meddeler kommunen, om de gennemgåede afgørelser vurderes at være i overensstemmelse med gældende rådigheds- og sanktionsregler, herunder om der fejlagtigt er udbetalt kontant- eller starthjælp med den virkning, at udgiften ikke kan anmeldes til statsrefusion.

Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet regler om gennemførelsen af tilsynet.

§ 13 e. Tilsynsrådet, jf. § 92 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er rådgivende for beskæftigelsesministeren i spørgsmål vedrørende Arbejdsdirektoratets tilsynsvirksomhed efter § 13 d.

Formue.

§ 14. Kommunen kan ikke yde hjælp, hvis ansøgeren og ægtefællen har formue, som kan dække det økonomiske behov.
Kommunen ser dog bort fra beløb på op til 10.000 kr., for ægtefæller 20.000 kr.

Stk. 2.
Der ses desuden bort fra den del af en formue, der er nødvendig for at kunne bevare eller opnå en nødvendig boligstandard, eller som bør bevares af hensyn til ansøgerens og familiens erhvervs- eller uddannelsesmuligheder.

Stk. 3.
Der skal tillige ses bort fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade efter:

1) lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser.

2) lov om erstatningsansvar eller:

3) lov om forsikring mod følger af arbejdsskade.

Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilke andre tilfælde der skal ses bort fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade.

Stk. 5.
Kommunen ser endvidere bort fra formue, som skyldes beløb, der er udbetalt som godtgørelse for varigt mén og ikke-økonomisk skade samt ydelser fra godkendte sociale fonde, stiftelser, foreninger m.v., der er fritaget for beskatning hos modtageren, jf. ligningslovens § 7, nr. 22.

Kapitalpensioner m.v.

§ 15. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler for, i hvilke tilfælde der ses bort fra formue i form af kapitalpensioner, anden opsparing, der er beregnet til fratræden fra arbejdsmarkedet, og livsforsikringer m.v. med tilbagekøbsret.

§ 16. - § 24. (Ophævet).

Hjælp til forsørgelse.

§ 25. Kontanthjælpen udgør et månedligt beløb på:

1) 10.245 kr. for personer, der er fyldt 25 år, og som har forsørgelsespligt over for børn.

2) 7.711 kr. for andre personer, der er fyldt 25 år.

3) 4.969 kr. for personer under 25 år, der ikke bor hos en eller begge forældre og:

4) 2.195 kr. for personer under 25 år, som bor hos en eller begge forældre.

Stk. 2.
En person under 25 år får 10.245 kr., når den pågældende forsørger eget barn i hjemmet.

Stk. 3.
En kvinde under 25 år får 7.711 kr., når hun er gravid og har passeret 12. svangerskabsuge.

Stk. 4.
En person under 25 år, der har en dokumenteret bidragspligt over for et barn, og som modtager hjælp efter stk. 1, nr. 3 eller 4, får et månedligt tillæg, der svarer til det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget.
Er bidraget forskudsvis udlagt på tidspunktet for udbetaling af hjælp, benyttes tillægget til afdrag på bidragsgælden.
Hjælpen inkl. tillæg kan højst udgøre 10.245 kr.

Stk. 5.
Ægtepar, hvor en eller begge modtager kontanthjælp efter stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, får den månedlige hjælp nedsat med 500 kr. for hver person, når en af ægtefællerne har modtaget kontanthjælp i 6 sammenhængende kalendermåneder.
I det omfang nedsættelsen ikke kan ske hos den ene ægtefælle, sker nedsættelsen hos den anden.
Ægtepar, hvor den ene ægtefælle modtager kontanthjælp og den anden starthjælp eller introduktionsydelse, jf. § 26, stk. 2, og integrationslovens § 27, stk. 1, 2. pkt., omfattes ikke af nedsættelsen.

Stk. 6.
Ægtepar, der er omfattet af stk. 5, modtager igen hjælp efter stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, når de ikke har modtaget kontanthjælp i 6 sammenhængende kalendermåneder.

Stk. 7.
Personer, der modtager hjælp efter stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, og som er gift med en person, der modtager hjælp efter §§ 27, 27 a og 29, folkepension eller førtidspension efter lov om social pension, får alene kontanthjælpen nedsat med 500 kr. efter stk. 5.
Tilbage 1.side
Stk. 8.
6-måneders-perioden i stk. 5 beregnes fra første hele kalendermåned, hvorfra personen er berettiget til at modtage kontanthjælp.
Perioden afbrydes, hvis begge ægtefæller i en hel kalendermåned ikke har modtaget kontanthjælp.
6-måneders-perioden i stk. 6 beregnes fra første hele kalendermåned, hvorfra personens ret til kontanthjælp ophører.
Perioden afbrydes, hvis begge ægtefæller i en hel kalendermåned har modtaget kontanthjælp.

Stk. 9.
Ved beregning af perioder med kontanthjælp efter stk. 5-8 medregnes endvidere:

1) perioder med kontanthjælp, inden personen har modtaget hjælp efter stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3.

2) perioder, hvor personen har deltaget i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har modtaget engangshjælp efter § 25 a eller har modtaget kontanthjælp under forrevalidering, jf. § 47, stk. 5 og:

3) perioder, hvor hjælpen har været nedsat eller er bortfaldet efter §§ 38 a, 39 og 41.

Stk. 10.
Ved beregning af perioder med kontanthjælp efter stk. 5-8 ses der bort fra:

1) perioder, hvor der er udbetalt kontanthjælp i forbindelse med graviditet, barsel eller adoption efter § 13, stk. 4, nr. 4, og perioder med børnepasningsorlov.

2) perioder, hvor den pågældende har modtaget støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn, nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom eller døende nærtstående og efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel til pasning af alvorligt sygt barn, samt:

3) perioder, hvor den pågældende har aftjent værnepligt.

Stk. 11.
Hjælp efter stk. 1, nr. 1, eller stk. 4 er betinget af, at børnene opholder sig her i landet.
Dette gælder dog ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen, eller for personer, der er omfattet af bilaterale overenskomster.

Stk. 12.
Starthjælpen udgør et månedligt beløb på:

1) 4.231 kr. for gifte og samlevende, der er fyldt 25 år.

2) 5.103 kr. for enlige, der er fyldt 25 år.

3) 4.231 kr. for personer under 25 år, som ikke bor hos en eller begge forældre og:

4) 2.103 kr. for personer under 25 år, som bor hos en eller begge forældre.

Stk. 13.
En person, der modtager starthjælp, får udbetalt et forsørgertillæg, hvis personen har forsørgelsespligt over for et barn under 18 år.
Forsørgertillægget udgør for enlige 1.276 kr. pr. måned og for gifte og samlevende 1.058 kr. pr. måned.
Der kan højst ydes 1 forsørgertillæg pr. barn, når begge forældre bor sammen med barnet.
Der kan højst ydes 2 forsørgertillæg pr. husstand.
Til en husstand medregnes ansøgeren, dennes ægtefælle eller samlever og hjemmeværende børn under 18 år, der har fast ophold i boligen.
Hvis et barn under 18 år selv har ansvar for at forsørge en ægtefælle eller et barn, betragtes det ikke som hørende til en forælders husstand.
Hvis der er mere end 2 børn i husstanden, beregnes forsørgertillægget for de 2 yngste.

Stk. 14.
Forsørgertillæg udbetales til indehaveren af forældremyndigheden.
Hvis begge forældre har forældremyndigheden og tilhører samme husstand, udbetales tillægget til moderen.
Det er en betingelse for udbetaling af forsørgertillæg, at barnet har ophold her i riget eller et andet EU/ EØS-land.

§ 25 a. Kommunen kan yde op til 1 måneds engangshjælp til personer, der ikke opfylder betingelserne i § 13 b, indtil de har ret til en hel måneds kontanthjælp eller starthjælp.
Engangshjælpen ydes fra ansøgningstidspunktet, og indtil ansøgeren får udbetalt kontanthjælp eller starthjælp.

Stk. 2.
Hjælpen efter stk. 1 kan højst udgøre 4.231 kr.

Stk. 3.
For personer under 25 år, som bor hos en eller begge forældre, kan hjælpen højst udgøre 2.103 kr.

§ 25 b. For personer, der i 6 sammenhængende måneder har modtaget hjælp til forsørgelse efter § 25, kan den samlede hjælp, jf. stk. 2, højst udgøre et månedligt beløb på:

1) 10.859 kr. for gifte og samlevende, der er forsørgere.

2) 8.172 kr. for gifte og samlevende, der ikke er forsørgere.

3) 13.546 kr. for enlige forsørgere.

4) 10.859 kr. for enlige, der ikke er forsørgere.

6-måneders-perioden beregnes efter § 25, stk. 8-10.

Stk. 2.
I beregningen af den samlede hjælp efter stk. 1 indgår:

1) kontanthjælp med det beløb, der ville have været udbetalt, hvis personen ikke havde været omfattet af § 25, stk. 5 og 7-10, og §§ 38 a og 39, § 40 a, stk. 1, og § 41 om nedsættelse og ophør af hjælpen, samt starthjælp og introduktionsydelse.

2) støtte efter § 34 samt:

3) boligstøtte efter kapitel 1-9 i lov om individuel boligstøtte, bortset fra boligstøtte, der ydes til personer, der er omfattet af § 23, stk. 2-4, i lov om individuel boligstøtte.

Boligstøtten efter lov om individuel boligstøtte indgår med en forholdsmæssig andel af den samlede støtte, herunder tilskud og lån, i forhold til antallet af husstandsmedlemmer, der er fyldt 18 år.
Det samlede beløb efter nr. 1-3 nedsættes med tillæg efter § 26, stk. 5, og med det beløb, der efter § 31 ses bort fra ved beregningen af kontanthjælp.

Stk. 3.
Den øvre grænse for den samlede hjælp omfatter ikke ægtepar og samlevende, der modtager hjælp efter § 26, stk. 2 og 3, og integrationslovens § 27, stk. 2, 2. pkt.

§ 25 c. Overstiger den beregnede hjælp efter § 25 b, stk. 2, de beløb, der er nævnt i § 25 b, stk. 1, nedsættes den samlede hjælp med det overskydende beløb efter stk. 2 og 3.

Stk. 2.
Den samlede nedsættelse kan højst udgøre 1.948 kr. pr. måned for gifte tilsammen og 1.290 kr. pr. person pr. måned for samlevende, enlige forsørgere og enlige, der ikke er forsørgere.

Stk. 3.
Nedsættelsen af hjælpen efter stk. 1 og 2 foretages først fuldt ud i støtten efter § 34 og herefter i boligstøtten, således som den indgår i beregningen efter § 25 b, stk. 2.
For gifte fordeles beløbet mellem ægtefællerne i forhold til, hvor meget den enkeltes ydelser overstiger loftet.
Hvis der kun udbetales hjælp til den ene ægtefælle, sker reduktionen fuldt ud hos denne ægtefælle.

Stk. 4.
Beregningen af den samlede nedsættelse af hjælpen efter stk. 1 og 2 foretages første gang ved udbetaling af hjælpen efter § 25 for den 7. hele kalendermåned.
Boligstøtten, som udbetales forud, indgår med boligstøtten for den kalendermåned, hvor personen er berettiget til hjælpen for den 7. hele kalendermåned.
Støtten efter § 34 indgår med beløbet for den kalendermåned, hvor personen er berettiget til hjælpen for den 7. hele kalendermåned.

§ 25 d. Personer, der modtager hjælp efter § 25 b, omfattes ikke længere af denne bestemmelse, når begge ægtefæller, begge samlevende eller den enlige ikke har modtaget hjælp efter § 25 i 6 sammenhængende måneder. 6-måneders-perioden afbrydes, hvis en gift, en samlevende eller en enlig i en kalendermåned har modtaget kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse.
Beregning af perioderne sker efter § 25, stk. 10.

§ 25 e. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan fastsætte regler om nedsættelse af støtten efter § 34 for personer, der er omfattet af den øvre grænse i § 25 b, samt om efterregulering af støtten efter § 34 og den samlede hjælp efter § 25 b som følge af efterregulering af boligstøtte.

§ 25 f. Personer, der modtager kontanthjælp efter § 25, stk. 1, nr. 3 eller 4, får den månedlige hjælp nedsat efter stk. 2, når personen:

1) har modtaget kontanthjælp i 6 måneder efter, at den pågældende har påbegyndt et tilbud efter afsnit IV-VII i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller:

2) uden rimelig eller gyldig grund er ophørt med eller har afvist et tilbud efter afsnit IV-VII i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og den pågældende har overstået en periode, hvor hjælpen har været nedsat eller ophørt efter § 39 eller § 41.

6-måneders-perioden beregnes efter § 25, stk. 8-10.

Stk. 2.
Den nedsatte kontanthjælp udgør et månedligt beløb på:

1) 4.379 kr. for personer under 25 år, der ikke bor hos en eller begge forældre.

2) 2.177 kr. for personer under 25 år, som bor hos en eller begge forældre.

Hvis hjælpen også er nedsat eller nedsættes efter § 25, stk. 5, kan hjælpen til en person, der ikke bor hos en eller begge forældre, højst nedsættes til beløbet i nr. 1, og hjælpen til en person, der bor hos en eller begge forældre, nedsættes til det beløb, den pågældende er berettiget til efter § 25, stk. 5.

Stk. 3.
Kommunen kan yde et behovsbestemt tillæg til en person, der har fået nedsat hjælpen efter stk. 1 og 2, hvis:

1) personen ikke vil være i stand til at gennemføre en SU-berettigende uddannelse.

2) revalidering ikke kan antages at kunne bringe den unge i arbejde inden for en rimelig periode.

3) personen ikke vil være i stand til at påtage sig et arbejde.

Den samlede kontanthjælp kan dog ikke overstige beløbene i § 25, stk. 1, nr. 3 eller 4.

Stk. 4.
Personer under 25 år, der har fået nedsat hjælpen efter stk. 1 og 2, omfattes ikke længere af disse bestemmelser, når de ikke har modtaget hjælp efter § 25 i 6 sammenhængende måneder.
6-måneders-perioden afbrydes, hvis de i en kalendermåned modtager hjælp efter § 25.
Beregning af perioderne sker efter § 25, stk. 10.

§ 26. Hjælpen til et ægtepar beregnes som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget til efter § 25, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.
Hvis en person, der modtager starthjælp, er gift med en person, der modtager kontanthjælp, nedsættes starthjælpen således, at de to forsørgelsesydelser sammenlagt svarer til kontanthjælpen, dog mindst det beløb, der ville være modtaget, hvis begge havde modtaget starthjælp, jf. § 25, stk. 12 og 13.

Stk. 3.
Hvis en person, der modtager kontanthjælp, er samlevende med en person, der modtager starthjælp, nedsættes kontanthjælpen således, at de to forsørgelsesydelser sammenlagt svarer til kontanthjælpen, dog mindst det beløb, der ville være modtaget, hvis begge havde modtaget starthjælp, jf. § 25, stk. 12 og 13.

Stk. 4.
Hvis kun en af ægtefællerne er berettiget til hjælp efter § 11 og den anden ægtefælle modtager en offentlig forsørgelsesydelse eller tilskud til pasning af egne børn efter § 26 a i lov om social service, beregnes der ikke hjælp til den ægtefælle, der modtager en offentlig forsørgelsesydelse eller det nævnte tilskud.

Stk. 5.
Hvis kun en af ægtefællerne er berettiget til hjælp efter § 11 og den anden ægtefælle ikke udnytter sine arbejdsmuligheder efter § 13, stk. 7 og 8, beregnes hjælpen til den berettigede ægtefælle efter reglerne i § 25 med et tillæg på 2.542 kr.

Hjælpen beregnes efter stk. 1 fra den 1. i måneden efter, at den hidtil hjemmearbejdende har meddelt kommunen, eller kommunen anser det for dokumenteret, at den pågældende ønsker eller forsøger at udnytte sine arbejdsmuligheder efter § 13, stk. 1-3.

Stk. 6.
Der kan ikke ydes tilskud til pasning af egne børn efter § 26 a i lov om social service til en ægtefælle, der ikke udnytter sine arbejdsmuligheder, jf. stk. 5.
Tilbage 1.side
Særlige regler om hjælp til visse persongrupper.

§ 27. For personer, der opfylder betingelserne i § 11, stk. 3 eller 4, udgør hjælpen et månedligt beløb, der svarer til, hvad der ydes en gift folkepensionist uden andre indtægter end folkepensionen, til personer.

1) der er fyldt 60 år.

2) som ikke kan få social pension på grund af betingelserne om optjening.

Stk. 2.
Til børn under 18 år af de personer, der er nævnt i stk.1, og som ikke er berettiget til børnetilskud, ydes en månedlig støtte på 1.897 kr.
Der ydes et støttebeløb pr. familie uanset antallet af børn.

§ 27 a. Hjælpen til personer, der ikke modtager fuld førtidspension efter lov om social pension på grund af betingelserne om optjening, kan pr. måned højst udgøre det beløb, der ville kunne udbetales, hvis ansøgeren havde været berettiget til fuld førtidspension.
For personer, der ikke opfylder betingelserne i § 11, stk. 3 eller 4, kan hjælpen pr. måned højst udgøre et beløb, der svarer til starthjælpen.

§ 28. (Ophævet).

§ 29. Beskæftigelsesministeren kan uanset reglerne i §§ 25, 26, 30-34 og 81-84 fastsætte regler om hjælp til:

1) personer, hvis forsørgelse helt eller delvis dækkes af det offentlige efter anden lovgivning.

2) personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning i fængsel eller arresthus.

Indtægter m.v.

§ 30. Har ansøgeren og ægtefællen indtægter, trækkes disse fra i hjælpen, jf. dog §§ 31-33.

Stk. 2.
Når hjælpen til en gift person beregnes efter § 26, stk. 4, trækker kommunen kun den del af den anden ægtefælles indtægt fra, som overstiger henholdsvis 10.245 kr. eller 7.711 kr. afhængigt af, om den pågældende har forsørgelsespligt over for børn eller ikke.

Arbejdsindtægter m.v.

§ 31. Har ansøgeren eller ægtefællen arbejdsindtægter eller indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, ses der ved beregningen af kontanthjælpen efter § 25 bort fra 10,24 kr. pr. udført arbejdstime.
Modtager ansøgeren nedsat kontanthjælp efter § 25, stk. 5 og 7-10, ses der ved beregningen af kontanthjælpen efter § 25 bort fra 28 kr. pr. udført arbejdstime i ustøttet beskæftigelse.
Kontanthjælpsperioder og perioder uden kontanthjælp opgøres efter § 25, stk. 8-10. For personer, der modtager starthjælp, ses der bort fra 28 kr. pr. udført arbejdstime.
Det beløb, der samlet kan ses bort fra, kan ikke beregnes på grundlag af mere end 160 timer pr. måned pr. person.

Stk. 2.
For personer, der ikke har en fastsat arbejdstid, beregnes timetallet ud fra indtægten divideret med den omregningsfaktor, som er fastsat efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for omregningen.

Stk. 3.
Når en kontanthjælpsmodtager, der er omfattet af stk. 1, 2. pkt., igen modtager kontanthjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, beregnes fradraget pr. udført arbejdstime efter stk. 1, 1. pkt.
Kontanthjælpsperioder og perioder uden kontanthjælp opgøres efter § 25, stk. 8-10.

Feriegodtgørelse.

§ 32. Feriegodtgørelse efter ferielovgivningen og udbetalte ferietillæg til personer, der er ophørt med at modtage hjælp efter § 29 i lov om social service bliver trukket fra i hjælpen, når ferien holdes.
Der kan kun foretages fradrag svarende til hjælpen for det antal dage, som feriegodtgørelsen eller ferietillægget er bestemt til at dække.

Andre indtægter m.v.

§ 33. Der foretages ikke fradrag i hjælpen for:

1) Invaliditetsydelse, invaliditetsbeløb samt bistands- og plejetillæg efter lov om social pension.

2) Godtgørelse efter § 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

3) Vederlag som tilforordnet ved valg.

4) Ydelser fra godkendte sociale fonde, stiftelser m.v., der er fritaget for beskatning hos modtageren, jf. ligningslovens § 7, nr. 22.

5) Børns indtægter og indtægter, der vedrører børn, bortset fra tilskud til pasning af egne børn efter § 26 a i lov om social service.

6) Værdien af kost m.v. under indlæggelse på sygehus eller lignende behandlingsinstitutioner.
Hvis sygehusopholdet har varet i mere end 3 måneder, kan der dog foretages fradrag svarende til den besparelse, der er en følge af indlæggelsen.

Stk. 2.
De erstatninger for tab af erhvervsevne, der omtales i § 14, stk. 3 og 4, godtgørelse for varigt mén og godtgørelse for ikke-økonomisk skade samt indtægter, der hidrører herfra, trækkes ikke fra i hjælpen.

Særlig støtte.

§ 34. Personer, der opfylder betingelserne i § 11, og som har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, kan særskilt eller i forbindelse med udbetaling af hjælp efter § 25 få en særlig støtte.

Stk. 2.
Inden kommunen giver støtte, skal det undersøges, om der kan skaffes en rimelig, billigere bolig.

Stk. 3.
Følgende personer kan ikke få særlig støtte:

1) Ægtepar, der er omfattet af § 13, stk. 7 og 8.

2) Personer under 25 år, som får hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 3 og 4 og stk. 12, nr. 3 og 4.

3) Personer, der får hjælp efter §§ 25 a og 27.

4) Personer, der modtager orlovsydelse efter lov om børnepasningsorlov.

Stk. 4.
Personer, der får nedsat hjælpen efter § 25, stk. 5-10, § 38 a og § 39, får særlig støtte med det beløb, der ville have været udbetalt, hvis de pågældende ikke havde været omfattet af nedsættelsen.

Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for beregningen af støtten efter stk. 1, herunder regler om begrænsning af støtten og fradrag for indtægter.

§ 35. - § 38. (Ophævet).

Sanktioner m.v.

Nedsættelse af hjælpen.

§ 38 a. Hjælpen nedsættes med 1/3 i 3 uger, hvis en person eller dennes ægtefælle, der modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, alene på grund af ledighed.

1) uden rimelig grund ophører med sit arbejde.

2) uden rimelig grund afviser tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning.

3) undlader at give meddelelse om sygdom til arbejdsformidlingen, kommunen eller arbejdsgiveren, jf. § 13, stk. 2, nr. 4, eller:

4) uden rimelig grund undlader efter krav fra arbejdsformidlingen eller kommunen at søge konkrete åbne jobordrer, jf. § 13 a, stk. 1, 2. pkt.

Hjælpen afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 2.
Sanktionen efter stk. 1 bortfalder, hvis den ikke er afviklet efter 3 hele kalendermåneder, eller når personen har haft mindst 185 timers ustøttet arbejde.

Stk. 3.
Hvis en person eller dennes ægtefælle to eller flere gange inden for de seneste 12 måneder afviser tilbud m.v. efter stk. 1, nr. 1-4, nedsættes hjælpen med 1/3 i 20 uger, eller indtil den person, der har afvist tilbud m.v., har haft mere end 300 timers ustøttet arbejde i en periode på 10 uger.
Hjælpen afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 4.
Personer, der modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1, eller 2, stk. 2 eller stk. 3, og som er gift eller samlevende med en person, der modtager starthjælp efter § 25, stk. 12, jf. § 26, stk. 2 og 3, eller introduktionsydelse efter integrationsloven, omfattes ikke af stk. 1 og 3.

Stk. 5.
Det er en betingelse for at modtage den nedsatte hjælp efter stk. 1 eller 2, at ansøgeren og dennes ægtefælle fortsat udnytter deres arbejdsmuligheder, jf. § 13.
En periode med nedsat kontanthjælp afbrydes ikke, selv om ansøgeren og dennes ægtefælle bliver omfattet af § 13, stk. 4, eller modtager hjælp på grund af problemer ud over ledighed.
Tilbage 1.side
Stk. 6.
Kommunen bør i perioder med nedsat hjælp så vidt muligt genfremsætte tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning.

§ 39. Hvis en person eller dennes ægtefælle uden rimelig grund udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, skal kommunen nedsætte hjælpen efter § 25.
Nedsættelsen skal ske inden 3 kalendermåneder efter, at den pågældende er udeblevet.

Stk. 2.
Hjælpen efter § 25 nedsættes forholdsmæssigt svarende til det antal timer, som den pågældende er udeblevet.
Nedsættelsen beregnes i forhold til månedens samlede tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning.

§ 40. Under deltagelse i virksomhedspraktik, jf. kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, nedsætter kommunen beskæftigelsestillægget efter § 45, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i forhold til det antal timer, som deltageren uden rimelig grund er udeblevet fra.

Stk. 2.
Kommunen kan foretage et forholdsmæssigt fradrag i godtgørelsen efter § 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når deltageren uden rimelig grund udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Sanktion ved uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde.

§ 40 a. En person, som mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, skal have hjælpen nedsat med 1/3 i 3 uger, hvis personen modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3.

Stk. 2.
En person, som to gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven, skal have hjælpen nedsat med 1/3 i 20 uger.

Stk. 3.
En person, som tre eller flere gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven, skal have hjælpen nedsat med 1/3 i 20 uger for hver gang, oplysningspligten er tilsidesat, og skal herudover tilbagebetale den nedsatte hjælp.

Stk. 4.
Nedsættelsen efter stk. 1-3 sker tilsvarende i hjælpen til ægtefællen. Den nedsatte hjælp til ægtefællen efter stk. 3 er ligeledes tilbagebetalingspligtig.

Stk. 5.
En person, der modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, og som er gift eller samlevende med en person, der modtager starthjælp efter § 25, stk. 12, jf. § 26, stk. 2 og 3, eller introduktionsydelse efter integrationsloven, omfattes ikke af stk. 1-4.

Stk. 6.
Nedsættelsen sker i hjælpen fra første hele kalendermåned efter afgørelsen.
Tilbagebetalingskravet beregnes på grundlag af hjælpen for første hele kalendermåned efter afgørelsen og de efterfølgende måneder.
Hjælpen afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Hvis en person eller dennes ægtefælle tillige er omfattet af en sanktion efter § 38 a eller § 41 eller i øvrigt ikke er berettiget til hjælp, udskydes sanktionen om nedsættelse eller tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1-4, indtil sanktionen efter § 38 a eller § 41 er afviklet eller bortfaldet eller der på ny ydes hjælp.
Hvis sanktionen efter stk. 1-4 allerede er påbegyndt, udskydes den resterende del af sanktionen, indtil sanktionen efter § 38 a eller § 41 er afviklet eller der på ny ydes hjælp.

Stk. 7.
Nedsættelsen af hjælpen efter stk. 1-3 bortfalder, hvis den ikke er afviklet inden for 5 år fra det tidspunkt, hvor kommunen har konstateret forseelsen.

Stk. 8.
Kommunen træffer afgørelse om nedsættelse eller tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1-7.

Stk. 9. Tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 3 og 4 sker efter § 95.

§ 40 b. En person, som mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, skal tilbagebetale 1/3 af hjælpen for 3 uger, hvis personen modtager hjælp efter:

1) § 25, stk. 1, nr. 3 eller 4, stk. 4 eller stk. 12.

2) § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, og er gift eller samlevende med en person, der modtager starthjælp efter § 25, stk. 12, jf. § 26, stk. 2 og 3, eller introduktionsydelse efter integrationsloven eller:

3) § 25 a.

Stk. 2.
En person, som to gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven, skal tilbagebetale 1/3 af hjælpen for 20 uger.
Hvis oplysningspligten har været tilsidesat tre eller flere gange inden for de seneste 5 år, skal hele hjælpen tilbagebetales for 20 uger for hver gang, oplysningspligten er tilsidesat.

Stk. 3.
Tilbagebetaling efter stk. 1 og 2 sker tilsvarende i hjælpen til ægtefællen.

Stk. 4.
Beregningen af tilbagebetalingskravet sker på grundlag af hjælpen for første hele kalendermåned efter afgørelsen og de efterfølgende måneder.
Hjælpen afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Hvis en person eller dennes ægtefælle tillige er omfattet af en sanktion efter § 41 eller i øvrigt ikke er berettiget til hjælp, udskydes sanktionen om tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1-3, indtil sanktionen efter § 41 er afviklet eller bortfaldet eller der på ny ydes hjælp.
Hvis sanktionen efter stk. 1-3 allerede er påbegyndt, udskydes den resterende del af sanktionen, indtil sanktionen efter § 41 er afviklet eller der på ny ydes hjælp.

Stk. 5.
Kommunen træffer afgørelse om tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1-4.

Stk. 6.
Tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1-3 sker efter § 95.

Ophør af hjælpen.

§ 41. Hjælpen ophører, hvis ansøgeren eller ægtefællen uden rimelig grund afviser et tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, så længe muligheden for at benytte tilbudet består.

Stk. 2.
Hjælpen ophører endvidere, hvis modtageren eller ægtefællen uden rimelig grund har gentagne udeblivelser fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning og udeblivelserne har et så betydeligt omfang, at fraværet kan ligestilles med en afvisning af tilbudet.

§ 41 a. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i §§ 38 a-41.

Kapitel 5.

(Ophævet)

§ 42. - § 45. (Ophævet).

Kapitel 6.

Revalidering.

§ 46. Revalidering er erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp, der kan bidrage til, at en person med begrænsninger i arbejdsevnen, herunder personer, der er berettiget til ledighedsydelse og særlig ydelse, fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet, således at den pågældendes mulighed for at forsørge sig selv og sin familie forbedres.
En person, der er berettiget til sådan hjælp, kaldes en revalidend.
Aktiviteter, som revalidenden gennemfører, før det erhvervsmæssige sigte er afklaret, kaldes forrevalidering.
Det er aktiviteter med et erhvervsmodnende eller afklarende sigte for revalidenden.

Stk. 2.
Kommunen giver tilbud om revalidering, når erhvervsrettede aktiviteter efter denne eller anden lovgivning, herunder lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke er tilstrækkelige til, at den pågældende kan klare sig selv.

Stk. 3.
En revalidend har ret til revalidering uden hensyn til ægtefællens indtægts- og formueforhold.

§ 47. Kommunen tilrettelægger revalideringen i samarbejde med revalidenden således, at tilbudet er tilpasset den enkeltes forudsætninger og behov og under hensyn til egne ønsker til fremtidig beskæftigelse.
Ved revalidering i form af virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud efter kapitel 11 eller 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats tilrettelægges revalideringen i samarbejde med både revalidenden og virksomheden, og revalideringen sigter mod en efterfølgende varig ansættelse på normale løn- og arbejdsvilkår i virksomheden eller en virksomhed med tilsvarende funktioner.

Stk. 2.
En revalidering kan bl.a. bestå af de tilbudsmuligheder, som følger af afsnit IV i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og af hjælp til etablering af selvstændig virksomhed efter § 65.

Stk. 3.
Økonomisk hjælp til revalidering kan omfatte:

1) Revalideringsydelse efter § 52, dog med fradrag af eventuelle arbejdsindtægter m.v., jf. §§ 58 og 59.

2) Helt eller delvist løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

3) Særlig støtte efter § 64.

4) Støtte til at etablere selvstændig virksomhed efter § 65.

5) Starthjælp efter § 25, stk. 12, dog med fradrag for eventuelle arbejdsindtægter m.v., jf. §§ 58 og 59.

6) Tillægsydelser efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 4.
For revalidender, der modtager starthjælp efter § 25, stk. 12, erstatter denne ydelse revalideringsydelsen efter denne lov.

Stk. 5.
Revalidenden bevarer sit hidtidige forsørgelsesgrundlag under forrevalideringen.

§ 47 a. - 48. (Ophævet).

Revalideringsperioden.

Tilbage 1.side
§ 49. Kommunen skal tilrettelægge en revalidering, herunder en forrevalidering, således at den kan gennemføres på så kort tid som muligt, og således at revalidendens behov tilgodeses.
Kommunen kan højst planlægge, at revalidenden får revalideringsydelse i 5 år.
Uddannelse,som indgår i en revalidering, forudsættes gennemført på den normerede uddannelsestid.
Betingelserne for forlængelse af perioden, hvor revalidenden får revalideringsydelse, fremgår af § 56.

Stk. 2.
Har revalidenden betydelige begrænsninger i arbejdsevnen, og taler revalidendens personlige forudsætninger, interesser og evner i udpræget grad for en længerevarende videregående uddannelse, kan kommunen planlægge en revalidering, hvor revalidenden får revalideringsydelse i mere end 5 år.

Jobplanen ved revalidering.

§ 50. Kommunen udarbejder i samarbejde med revalidenden en jobplan, jf. § 27 og § 28, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når det erhvervsmæssige sigte er afklaret for den pågældende.

Hjælpen.

§ 51. Forudsat at revalideringen sker i overensstemmelse med en fastlagt jobplan, jf. § 27 og § 28, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager revalidenden hjælp i form af:

1) revalideringsydelse efter § 52.

2) mindste overenskomstmæssige praktik-, elev- eller lærlingeløn eller:

3) mindste overenskomstmæssige løn eller den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde, hvor der foreligger særlige forhold, herunder f.eks. at revalidenden er over den sædvanlige uddannelsesalder, tidligere har haft tilknytning til arbejdsmarkedet eller har pligt til at forsørge ægtefælle eller børn, jf. § 64, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 2.
Hvis den løn, som revalidenden modtager efter stk. 1, nr. 2, er lavere end revalideringsydelsen, yder kommunen tilskud op til niveauet for revalideringsydelsen.

Stk. 3.
En revalidend, der får dækket sine leveomkostninger efter anden lovgivning, kan ikke samtidig få revalideringsydelse.

Stk. 4.
En ung revalidend, der netop har forladt skolesystemet, og som kan klare sig med de normale støtteordninger til dækning af leveomkostninger, f.eks. fra Statens Uddannelsesstøtte, kan kun få revalideringsydelse, hvis den pågældende har betydelige begrænsninger i arbejdsevnen eller af andre grunde har særligt begrænsede erhvervsmuligheder.

§ 52. Revalideringsydelsen beregnes som et månedligt beløb på grundlag af højeste dagpengebeløb efter § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 2.
En revalidend under 25 år får halvdelen af beløbet i stk. 1, og det udbetales til udløbet af den måned, hvori den pågældende fylder 25 år.

Stk. 3.
En revalidend under 25 år får dog revalideringsydelse efter stk. 1, når:

1) den pågældende forsørger egne børn i hjemmet eller:

2) den pågældende har haft arbejdsindtægter, som giver ret til højeste sygedagpenge.

Stk. 4.
Personer, der får hjælp efter stk. 2, og som har en dokumenteret bidragspligt over for et barn, får et månedligt tillæg, der svarer til det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget.
Er bidraget forskudsvis udlagt på tidspunktet for udbetaling af hjælp, benyttes tillægget til afdrag på bidragsgælden.
Hjælpen inkl. tillæg kan højst udgøre 10.245 kr.

§ 53. Revalidenden har kun ret til revalideringsydelsen, hvis den pågældende følger jobplanen.

§ 54. Revalidenden bevarer revalideringsydelsen ved kortvarige afbrydelser i revalideringsforløbet, der ikke har betydning for at gennemføre jobplanen med hensyn til mål og indhold.

§ 55. Revalidenden bevarer revalideringsydelsen, når den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption efter reglerne i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v.

Forlængelse af revalideringsperioden.

§ 56. Kommunen kan i forhold til den fastsatte tid forlænge den periode, som revalidenden kan få revalideringsydelse i.

1) hvis revalidenden ikke kan gennemføre jobplanen på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller andre helt specielle forhold, eller 2) hvis sygdom, pasning af syge børn eller børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, barsel, manglende pasningsmulighed af børn eller særlige sociale forhold midlertidigt forsinker revalidenden i at gennemføre jobplanen.

Arbejde under revalidering.

§ 57. Revalidenden må ikke have andet arbejde, når jobplanen gennemføres.
Kommunen kan dog tillade andet arbejde i begrænset omfang, hvis arbejdet kan forenes med jobplanen.

Indtægter, der trækkes fra i revalideringsydelsen.

§ 58. Kommunen nedsætter revalideringsydelsen med indtægter fra andet arbejde, dog kun hvis disse overstiger 12.000 kr. pr. år.

Stk. 2. Ved afgørelsen af, hvad der kan betegnes som arbejdsindtægter, anvendes de regler, der er fastsat i medfør af § 58 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

§ 59. Kommunen nedsætter revalideringsydelsen med indtægter fra løbende udbetalinger fra forsikringer og pensionsordninger, herunder løbende udbetaling af erhvervsevnetabserstatning efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade.
Disse indtægter trækkes dog kun fra i det omfang, de sammenlagt med revalideringsydelsen overstiger revalidendens hidtidige arbejdsindtægter.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvorledes hidtidige arbejdsindtægter opgøres og reguleres m.v.

§ 60. - § 62. (Ophævet).

Særlig støtte under revalidering.

§ 63. Kommunen kan under revalidering, herunder forrevalidering, og når revalidenden modtager hjælp efter anden lovgivning til dækning af leveomkostninger, give støtte til de særlige udgifter, der er en nødvendig følge af uddannelsen eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne efter reglerne i kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

§ 64. Kommunen giver støtte til nødvendige merudgifter til bolig på grund af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når revalidenden får den halve revalideringsydelse efter § 52, stk. 2.

§ 64 a. Kommunen giver tilskud til nødvendige merudgifter til bolig, jf. stk. 2, til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der deltager i forrevalidering efter kapitel 6, og som modtager nedsat kontanthjælp efter § 25 f, stk. 2, nr. 1, og behovsbestemt tillæg efter § 25 f, stk. 3.

Stk. 2.
Tilskud ydes, hvis boligudgiften efter fradrag af boligsikring overstiger 1.000 kr. pr. måned inklusive el og varme.
Tilskuddet kan ikke overstige 2.000 kr. pr. måned og kan højst udbetales i 12 sammenhængende måneder.
Tilskuddet udbetales i forbindelse med udbetaling af kontanthjælp efter § 25 f, stk. 2, nr. 1, og tillæg efter § 25 f, stk. 3.
Tilskuddet udbetales første gang sammen med hjælpen for første hele kalendermåned efter, at personen er blevet berettiget til tilskud efter stk. 1.
Tilskuddet bortfalder, hvis forrevalideringen ophører.

Stk. 3.
Inden kommunen giver tilskud, skal det undersøges, om der kan skaffes en rimelig, billigere bolig.

Selvstændig virksomhed.

§ 65. Kommunen kan give en revalidend støtte i form af tilskud eller rentefrit lån til at etablere selvstændig virksomhed, når den pågældende har faglige og forretningsmæssige forudsætninger for at drive virksomheden og denne støtte frem for anden revalidering skønnes at kunne bringe den pågældende i stand til at forsørge sig selv og sin familie.

Stk. 2.
Kommunen giver støtten som rentefrit lån, når kommunen skønner, at dette er rimeligt under hensyn til modtagerens fremtidige erhvervsmuligheder.

Stk. 3.
Kommunen kan endvidere give tilskud til forsørgelse i en kortere periode, normalt ikke mere end 6 måneder.

Stk. 4.
Lånet efter stk. 2 sikres ved tinglyst pant, når dette er muligt.

§ 66. Kommunen påser, at der foreligger en forretningsmæssig forsvarlig plan for den selvstændige etablering.

Stk. 2.
Kommunen skal i den periode, hvor der udbetales tilskud til forsørgelse, følge sagen for at sikre sig, at forudsætningerne for hjælpen fortsat er opfyldt.

§ 67. Kommunen kan eftergive et lån, hvis revalidenden ikke har økonomisk mulighed for at betale det tilbage.

§ 68. - § 69. (Ophævet).

Kapitel 7.

§ 70. - § 73. a (Ophævet).

Ledighedsydelse.

1) Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden 1. maj til og med 31. juli i et ferieår, har pågældende ret til 15 feriedage med ledighedsydelse i det pågældende ferieår og 25 feriedage med ledighedsydelse i de efterfølgende ferieår.

2) Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden 1. august til og med 31. december i et ferieår, har pågældende ret til 10 feriedage med ledighedsydelse i det pågældende ferieår og 25 feriedage med ledighedsydelse i de efterfølgende ferieår.

3) Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden 1. januar til og med 30. april i et ferieår, har pågældende ret til 5 feriedage med ledighedsydelse i det pågældende ferieår og 25 feriedage med ledighedsydelse i de efterfølgende ferieår.

Stk. 4.
Ferie med ledighedsydelse efter stk. 3 skal afholdes i ferieåret, der går fra 1. maj til 30. april.
Ferie med ledighedsydelse, der ikke er afholdt inden ferieårets udløb, bortfalder.

Stk. 5.
Der sker fradrag i antallet af feriedage med ledighedsydelse i et ferieår efter stk. 3, i det omfang den pågældende til brug for samme ferieår har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn og den optjente ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn sammenlagt med retten til feriedage med ledighedsydelse overstiger 25 feriedage.

Stk. 6.
Ledighedsydelsen udbetales efter reglerne i § 74 d, stk. 2. Til en person, der holder ferie i perioder med ledighedsydelse, udbetales en ledighedsydelse, der svarer til det, den pågældende hidtil har modtaget.
Der skal ikke ske nedsættelse med beløb efter § 74 d, stk. 4.

Stk. 7.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om varsling af afholdelse af ferie med ledighedsydelse.

Ledighedsydelse til personer, der ikke er visiteret til fleksjob.

§ 74 f. Personer, der er omfattet af § 74, stk. 2, har ret til ledighedsydelse ved ledighed inden for 78 uger efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse, når personen forinden ansættelse i ustøttet beskæftigelse har været visiteret til fleksjob.
Inden for de 78 uger kan ledighedsydelsen dog kun udbetales, indtil personen har haft beskæftigelse i det omfang, der er en betingelse for optjening af ret til arbejdsløshedsdagpenge efter § 53, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Perioder med ledighedsydelse under barsel medregnes ikke.

Stk. 2.
Det er en betingelse for retten til ledighedsydelse, at personen var berettiget til ledighedsydelse ved overgang til ustøttet beskæftigelse, eller at personen har været ansat i fleksjob efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller ustøttet beskæftigelse efter ophør af fleksjob i sammenlagt 9 måneder inden for de seneste 18 måneder.

Stk. 3.
Personer, der er berettiget til ledighedsydelse efter stk. 1 og 2, har også ret til ledighedsydelse ved midlertidige afbrydelser i arbejdet, som ikke kan tilregnes den pågældende.

Stk. 4.
Personer, der modtager ledighedsydelse efter stk. 1 og 2, bevarer ledighedsydelsen i perioder med sygdom eller barsel.
Reglerne om opfølgning i forbindelse med modtagelse af dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel finder tilsvarende anvendelse.

§ 74 g. Det er en forudsætning for udbetaling af ledighedsydelse.

1) at personen ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, jf. § 13.

2) at ledigheden ikke kan tilregnes personen selv og:

3) at personen tager imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for arbejde.

Stk. 2.
Personen har ikke pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis der foreligger et af de forhold, der er nævnt i § 13, stk. 4.

Stk. 3.
Opstår der tvivl om modtagerens rådighed, skal kommunen afprøve rådigheden.
Dette kan ske ved tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 4.
Afslår modtageren et rimeligt tilbud om arbejde eller et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andet, der kan forbedre mulighederne for arbejde, kan der ikke udbetales ledighedsydelse til modtageren.

Stk. 5.
Personer, der er fyldt 60 år, kan højst modtage ledighedsydelse i sammenlagt 6 måneder.

§ 74 h. Ledighedsydelse udbetales efter § 74 d.
Der er ret til ledighedsydelse under ferie efter § 74 e.
Retten til ledighedsydelse under ferie bevares i første og andet ferieår efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse.

Tilbage 1.side

Særlig ydelse.

§ 74 i. Personer, der ved visitationen ikke har ret til ledighedsydelse, og som har en indtægt, der er mindre end det beløb, der ydes efter § 25, stk. 1, nr. 2, er berettiget til en særlig ydelse, mens de venter på et fleksjob.
Personer under 25 år er dog kun berettiget til særlig ydelse, hvis indtægten er mindre end de beløb, der kan udbetales efter § 25, stk. 1, nr. 3 eller 4.

Stk. 2.
Ydelsen efter stk. 1 udgør forskellen mellem den pågældendes indtægt og det beløb, der ydes efter § 25, stk. 1, nr. 2.
For personer under 25 år udgør ydelsen efter stk. 1 forskellen mellem den pågældendes indtægt og det beløb, der ydes efter § 25, stk. 1, nr. 3 og 4.

Stk. 3.
§ 74 b finder tilsvarende anvendelse for personer, der modtager særlig ydelse.

Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, i hvilket omfang reglerne i kapitel 4 og reglerne om tilbud i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats finder anvendelse på personer, der modtager særlig ydelse.

§ 74 j. - § 77. (Ophævet).

Kapitel 8.

(Ophævet).

§ 78. (Ophævet).

Kapitel 9.

Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 79. Kommunen indbetaler efter reglerne i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension ATP-bidrag for personer i alderen 16-64 år, for personer, der den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, dog 16-66 år, der modtager hjælp efter § 25, § 52, stk. 1, og § 74 d, stk. 2, og efter § 45, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.
For personer, der modtager hjælp efter § 25 og efter § 45, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er det en betingelse for indbetaling af ATP-bidrag, at den pågældende har modtaget en af disse ydelser i en sammenhængende periode på 6 måneder.

Stk. 3.
For personer, der modtager hjælp efter § 25, § 52, stk. 1, og § 74 d, stk. 2, og efter § 45, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er det en betingelse for indbetaling af ATP-bidrag, at den månedlige ydelse, der ligger til grund for beregning af ATP-bidrag, mindst udgør 10.245 kr.
En person med forsørgelsespligt over for børn og til andre mindst udgør 7.711 kr.
For personer, der modtager hjælp efter § 25, stk. 5 og 7, skal den månedlige ydelse dog mindst udgøre de nævnte beløb fratrukket 500 kr.
Kommunen indbetaler ikke ATP-bidrag, hvis hjælpen er ydet med tilbagebetalingspligt efter § 93.

§ 80. Den ydelse, der ligger til grund for beregning af ATP-bidrag, er den ydelse, der er beregnet, efter at der er foretaget fradrag efter reglerne i §§ 30-33, 38 a, 39, 40, 58, 59 og 74 d, stk. 3.

Stk. 2.
De personer, for hvem kommunen betaler bidrag efter § 79, betaler selv 1/3 af det fastsatte bidrag.
Denne del af bidraget indeholdes ved udbetaling af den ydelse, der ligger til grund for beregning af bidraget.
Kommunen betaler 2/3 af bidraget.

Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte regler om bidragsbetaling.

§ 80 a. For personer, der modtager hjælp efter § 25, § 52, stk. 1, og § 74 d, stk. 2, og efter § 45, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som betaler ATP-bidrag i henhold til § 79, indbetales en særlig pensionsopsparing efter reglerne i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 2.
De nærmere regler om betaling og indberetning efter stk. 1 fastsættes af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 3.
Indbetales opsparingsbeløbet ikke rettidigt, finder reglerne i § 17, stk. 2-5 og 7, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension tilsvarende anvendelse.

Kapitel 10.

Hjælp i særlige tilfælde.

Enkeltudgifter.

§ 81. Kommunen kan yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter til en person, som har været ude for ændringer i sine forhold, hvis den pågældendes egen afholdelse af udgifterne i afgørende grad vil vanskeliggøre den pågældendes og familiens muligheder for at klare sig selv i fremtiden.
Hjælpen kan normalt kun ydes, hvis udgiften er opstået som følge af behov, der ikke har kunnet forudses.
Kommunen kan dog efter en konkret vurdering undtagelsesvis yde hjælp til en udgift, der har kunnet forudses, hvis afholdelsen af udgiften er af helt afgørende betydning for den pågældendes eller familiens livsførelse.

Sygebehandling m.v.

§ 82. Kommunen kan yde hjælp til udgifter til sygebehandling, medicin, tandbehandling eller lignende, der ikke kan dækkes efter anden lovgivning, hvis ansøgeren ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne.
Der kan kun ydes hjælp, hvis behandlingen er nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet.
Der kan kun undtagelsesvis ydes hjælp til udgifter til behandling uden for det offentlige behandlingssystem.
Dette forudsætter, at der ikke er behandlingsmuligheder inden for det offentlige behandlingssystem, og at behandlingen i hvert enkelt tilfælde er lægeligt velbegrundet.

Særlig hjælp vedrørende børn.

§ 83. Kommunen kan yde hjælp til udgifter ved udøvelse af ret til samvær med egne børn under 18 år, som ikke bor hos ansøgeren.
Det er en betingelse for at yde hjælp, at ansøgeren ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne.

Stk. 2.
Kommunen kan yde hjælp til rejseudgifter med henblik på kontakt til børn, der er ført til udlandet uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver.
Det er en forudsætning, at sagen er blevet anmeldt til dansk politi, og at kommunen har forelagt sagen for Udenrigsministeriet.
Det er yderligere en forudsætning, at indehaveren af forældremyndigheden ikke selv har økonomisk mulighed for at betale udgiften.

§ 84. Kommunen kan yde hjælp til udgifterne ved at forsørge et barn, når forældremyndigheden ved forældremyndighedsindehaverens død er tillagt en anden eller andre, der ikke har forsørgelsespligt over for barnet.
Det er en betingelse, at barnets indtægter, herunder det særlige børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, ikke er tilstrækkelige til at dække udgifterne ved at forsørge barnet.

Flytning.

§ 85. Kommunen kan yde hjælp til en flytning, som forbedrer ansøgerens eller familiens bolig- eller erhvervsforhold.
Det er en betingelse for hjælpen, at hverken ansøgeren eller ægtefællen har økonomisk mulighed for at betale udgifterne.

Stk. 2. Hvis flytningen sker til udlandet, er det en forudsætning for, at kommunen kan yde hjælp hertil, at ansøgeren er statsborger i eller har særlig tilknytning til vedkommende land, eller at ansøgeren er sikret varige arbejdsmuligheder i landet.

Kapitel 10 a.

Hjælp til efterlevende.

Efterlevelseshjælp.

§ 85 a. Kommunen yder efter ansøgning efterlevelseshjælp efter reglerne i stk. 2-9 til personer, hvis ægtefælle eller samlever er afgået ved døden.

Stk. 2.
Hjælpen er betinget af, at efterlevende levede sammen med afdøde på fælles bopæl her i landet de seneste 3 år forud for dødsfaldet.
Hjælpen kan ikke ydes til efterlevende ægtefæller eller samlevere, der modtager efterlevelsespension efter § 48 i lov om social pension eller § 47 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Stk. 3.
Hjælpen kan højst udgøre 10.000 kr. og ydes til efterlevende, hvis beregnede årsindtægt ikke overstiger 160.000 kr.
Ved en beregnet årsindtægt over det i 1. pkt. nævnte nedsættes hjælpen og bortfalder helt ved en beregnet årsindtægt, der overstiger 250.000 kr.

Stk. 4.
I opgørelsen af den beregnede årsindtægt indgår den efterlevendes beregnede personlige årsindtægt, herunder eventuelle indtægter, der måtte tilkomme efterlevende som følge af dødsfaldet.
Endvidere indgår efterlevendes formue og formuerettigheder over 100.000 kr., herunder formuerettigheder, som udløses som følge af dødsfaldet.
I de tilfælde, hvor der ikke finder skifte sted, indgår afdødes og den efterlevende ægtefælles formue og formuerettigheder, der overstiger 100.000 kr.
De beløb, som opgøres efter 2. og 3. pkt., medregnes med 30 pct.

Stk. 5.
Hjælpen udbetales snarest muligt efter ansøgningstidspunktet.

Stk. 6. Hvis der foreligger forhold, der viser, at efterlevendes beregnede årsindtægt kun kan fastslås med betydelig usikkerhed, udbetales efterlevelseshjælpen med et aconto beløb.

Stk. 7.
Til personer, der er omfattet af reglerne i lov om lån til betaling af ejendomsskatter, kan forskellen mellem den beregnede hjælp efter stk. 4 og en opgørelse, hvor hjælpen beregnes med fradrag af den formue og de formuerettigheder, der består af fast ejendom, der tjener som bolig for den efterlevende, efter anmodning ydes som lån.
Lånet ydes efter reglerne i lov om lån til betaling af ejendomsskatter.

Stk. 8.
I det omfang det følger af Rådets forordning nr. 1408/71 af 14. juni 1971 og den tilhørende EØS-aftale, fraviges bestemmelserne om efterlevelseshjælp for personer, der efter denne forordning og EØS-aftalen er omfattet af dansk lovgivning om social sikring.

Stk. 9.
Socialministeren fastsætter regler om afgrænsning af modtagere, opgørelse af indtægt og formue samt graduering af hjælpen og efterfølgende opgørelse af den beregnede hjælp, herunder regler om fremgangsmåde i forbindelse med ydelse af lån, jf. stk. 7.
Endvidere fastsætter socialministeren regler om afgørelseskompetencen m.v. for personer, som er omfattet af Rådets forordning nr. 1408/71 af 14. juni 1971 og den tilhørende EØS-aftale.

Repatriering.

§ 86. - § 87. (Ophævet).

Kapitel 11.

Udbetaling af hjælp.

§ 88. En person kan normalt ikke få hjælp til udgifter, som den pågældende har påtaget sig, inden vedkommende har ansøgt kommunen om hjælp.

§ 89. Hjælp til forsørgelse udbetales normalt som et månedligt beløb. Udbetalingen sker bagud for 1 måned.

Stk. 2.
Kommunen kan udbetale engangshjælpen for kortere perioder, hvis der er begrundet tvivl om, at modtageren vil opfylde betingelserne for hjælp i hele den periode, som engangshjælpen er beregnet til at dække.

§ 90. Kommunen kan undtagelsesvis udbetale hjælpen på anden måde, herunder for kortere perioder, hvis en person uanset vejledning efter § 7 ikke skønnes selv at kunne administrere kontante beløb.

Kapitel 12.

Tilbagebetaling.

§ 91. Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling.

1) når en person mod bedre vidende har undladt at give kommunen oplysninger som krævet efter § 92, stk. 4, i denne lov eller § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

2) når en person mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter denne lov, eller:

3) når en person er omfattet af en sanktion efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

§ 92. Den, der modtager særlig støtte efter § 34 til dækning af udgifter til renter og afdrag vedrørende ejerboliger og andelsboliger, skal tilbagebetale hjælpen.
Det samme gælder for den, der modtager hjælp til boligindskud, eller hvad der kan ligestilles hermed.

Stk. 2.
Ægtefæller hæfter solidarisk for krav om tilbagebetaling efter stk. 1, 1. pkt.
Dette gælder, uanset om hjælpen er ydet til den ene eller begge ægtefæller, og uanset om boligen er ejet af den ene eller begge ægtefæller.

Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om tilbagebetaling efter stk. 1, 1. pkt.

Stk. 4.
En person, der har modtaget hjælp til boligindskud med tilbagebetalingspligt efter stk. 1, 2. pkt., har pligt til at oplyse kommunen om udbetaling af boligindskud, eller hvad der kan ligestilles hermed, i forbindelse med opsigelse af lejemålet, fraflytning eller lignende.
Tilbage 1.side
§ 93. Kommunen kan træffe beslutning om tilbagebetaling, når der ydes hjælp.

1) fordi modtageren har udvist uforsvarlig økonomi.

2) fordi modtageren ikke har givet nødvendige oplysninger til andre offentlige myndigheder, private m.fl., der har betydning for modtagelse af anden offentlig forsørgelsesydelse eller tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.v.

3) fordi modtageren ubegrundet har opsagt et arbejde, eller ubegrundet er ophørt med tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning.

4) fordi modtageren på grund af sine egne forhold har været årsag til, at den pågældende blev opsagt fra et arbejde.

5) fordi modtageren har nægtet at tage imod et rimeligt tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger.

6) fordi modtageren eller ægtefællen er indblandet i en kollektiv arbejdsstrid, eller:

7) når der på det tidspunkt, da der søges hjælp på grund af økonomisk trang, foreligger forhold, der viser, at den pågældende i løbet af kortere tid vil være i stand til at tilbagebetale hjælpen.

Stk. 2.
Kommunen skal senest ved udbetaling af hjælpen oplyse modtageren om, at hjælpen skal betales tilbage og med hvilken begrundelse.

Stk. 3.
Kommunen kan ikke træffe beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1 af den hjælp, som en person modtager under tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og engangsbeløb efter § 25 a.

§ 94. Kommunen kan træffe afgørelse om tilbagebetaling, når en person, der har modtaget hjælp, senere får udbetalt en erstatning, et underholdsbidrag eller lignende, der dækker samme tidsrum og samme formål som den udbetalte hjælp.

Stk. 2.
Kommunen kan ikke træffe beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1 af den hjælp, som en person modtager under tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og engangsbeløb efter § 25 a.

Stk. 3.
Kommunen kan endvidere ikke træffe beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1, når en erstatning for tab af erhvervsevne udbetales som følge af personskade efter:

1) lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser.

2) lov om erstatningsansvar eller:

3) lov om forsikring mod følger af arbejdsskade, bortset fra de tilfælde, der omfattes af den nævnte lovs § 40, stk. 1.

Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren og socialministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilke andre tilfælde der ikke kan træffes beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1 i anledning af erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade.

§ 95. Tilbagebetalingskravet opkræves af kommunen efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren i samråd med skatteministeren.
Det kan herunder fastsættes, at en betalingsaftale bortfalder, hvis skyldneren trods påkrav udebliver med ydelser. 1)

Stk. 2.
Misligholdt gæld kan inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.1)

Stk. 3.
Når der er ydet hjælp med tilbagebetalingspligt, indtræder kommunen for et beløb, der svarer til den tilbagebetalingspligtige hjælp, i retten til udbetaling af overskydende skat og arbejdsmarkedsbidrag med godtgørelse og renter samt tilbagebetaling efter kildeskattelovens § 55.
Dette gælder, selv om der er fastsat en tilbagebetalingsordning efter stk. 1.

Stk. 4.
Tilbagebetalingskravet bortfalder, når der er gået 5 år efter hjælpens ophør, uden at der efter reglerne i stk. 1-3 har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet.

Stk. 5.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive skyldige beløb efter reglerne i opkrævningsloven. 2)

§ 96. Har en person, der modtager hjælp efter kapitel 4 og 6, ikke betalt for dag- eller klubtilbud efter lov om social service, kan kommunen fradrage den fremtidige månedlige betaling i den fremtidige hjælp efter kapitel 4 og 6.

§ 97. Er der efter lovgivningen om retsforholdet mellem ægtefæller eller om børns forsørgelse pålagt en person at betale underholdsbidrag m.v. til en anden person, der modtager hjælp til forsørgelse, indtræder det offentlige for et beløb, der svarer til hjælpen, i kravet mod den bidragsskyldige, uanset om forsørgelsesansvaret efter reglerne i § 2 er ophørt.

Stk. 2.
Det offentlige indtræder endvidere i retten til at kræve bidrag fastsat eller kræve et bidrag forhøjet.
Ved fastsættelsen eller forhøjelsen af bidrag kan vedkommende myndighed tilsidesætte en aftale om bidrag, der må anses indgået med det formål at hindre det offentlige i at indtræde i retten.

Kapitel 13.

Klageregler.

§ 98. Kommunens og amtskommunens afgørelser efter denne lov kan, medmindre andet er bestemt, indbringes for det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Kapitel 14.

Finansiering m.v.

§ 99. Kommunen afholder endeligt udgifterne til vejledning, sagsbehandling, opfølgning og til administration i øvrigt, herunder lægeerklæringer m.v.

Stk. 2.
En amtskommune afholder endeligt udgifterne til sagsbehandling, administration, herunder vejledning og konsulentstøtte.

§ 100. Staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til hjælp efter kapitel 4.

Stk. 2.
Staten refunderer inden for det rådighedsbeløb, der er nævnt i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 118, stk. 1, 50 pct. af en kommunes driftsudgifter i forbindelse med uddannelsesaktiviteter efter § 12.

§ 101. - § 102. (Ophævet).

§ 103. Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til revalideringsydelse og boligtilskud til forrevalidender med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, jf. §§ 52, 64 a og 65.

Stk. 2. Staten refunderer dog 65 pct. af en kommunes udgifter til:

1) revalideringsydelse efter § 51, stk. 2, og:

2) revalideringsydelse i forbindelse med tilbud efter kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

§ 104. Staten refunderer 35 pct. af en kommunes udgifter til ledighedsydelse efter § 74 d, stk. 2, og § 74 f, og 50 pct. af en kommunes udgifter til ledighedsydelse efter §§ 74 e og 74 h.

Stk. 2. Staten refunderer 35 pct. af en kommunes udgifter til den særlige ydelse efter § 74 i.

§ 105. Staten refunderer en kommunes udgifter til ATP-bidrag efter denne lov.

Stk. 2. Staten afholder udgifterne til forsørgelse af danske statsborgere i udlandet efter § 6.

§ 106. Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til hjælp i særlige tilfælde efter kapitel 10.
Kommunen afholder dog fuldt ud udgifter til hjælp i særlige tilfælde efter kapitel 10 til personer, der modtager starthjælp.
Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til efterlevelseshjælp efter kapitel 10 a.

§ 107. Staten afholder efter reglerne i stk. 2 og 3 udgifter til en udlænding, der har fået opholdstilladelse efter:

1) udlændingelovens §§ 7 og 8.

2) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2.

3) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2.

4) udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2-4, som følge af tilknytning til en i Danmark fastboende person, når denne person selv har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1-3, eller når tilknytningen kan føres tilbage til en sådan person.

5) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er givet til personer over 18 år, hvis fader eller moder har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1.

6) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt en ægtefælle til eller et barn af en person med opholdstilladelse, som nævnt i nr. 2 og 3.

7) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt en asylsøgende udlænding.

8) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er givet som følge af tilknytning til en mindreårig asylsøgende udlænding, som har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 9, stk. 2, nr. 4.

9) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5, eller:

10) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 6.

Stk. 2. Staten afholder til de i stk. 1 nævnte udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse inden den 1. januar 1999, udgifter til hjælp efter kapitel 4, 6 og 10 i de første 1 1/2 år efter datoen for opholdstilladelsen.

Stk. 3. Uanset bestemmelserne i stk. 2 afholder staten en kommunes udgifter til:

1) udlændinge, som inden 12 måneder efter datoen for opholdstilladelsen på grund af en betydelig og varig nedsat funktionsevne anbringes i døgnophold, dog kun indtil den pågældende i en sammenhængende periode på 2 år har klaret sig selv og:

2) udlændinge, når tilladelsen er meddelt en mindreårig asylansøger, dog længst indtil modtageren fylder 18 år, eller barnets forældre får lovligt ophold her i landet.

§ 108. Staten yder forskudsrefusion af en kommunes eller amtskommunes refusionsberettigende udgifter efter denne lov.

§ 108 a. Opholdskommunen har adgang til refusion fra en tidligere opholdskommune efter § 9 c i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Regulering m.v.

§ 109. En gang årligt den 1. januar reguleres med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent de beløb, der er nævnt i:

1) §§ 25, 25 a, 25 b, 25 c, 25 f og 26 om hjælp til forsørgelse, loft for samlet hjælp og særlig hjælp til visse persongrupper, jf. stk. 2.

2) § 27, stk. 2, om et støttebeløb til familier med børn under 18 år.

3) § 30 om indtægtsfradrag for ægtepar omfattet af § 26, stk. 4.

4) § 31 om fradrag for arbejdsindtægter m.v.

5) (Ophævet).

6) § 52, stk. 4, om grænsen for halv revalideringsydelse og tillæg.

7) § 79, stk. 3, om mindstebeløb for ATP-beregning.
Tilbage 1.side
8) (Ophævet).

9) (Ophævet).

10) (Ophævet).

11) § 85 a om efterlevelseshjælp.

Stk. 2. Beløb efter § 25 f, stk. 2, reguleres som SU-satserne, jf. lov om Statens Uddannelsesstøtte.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren og socialministeren bekendtgør størrelsen af de regulerede beløb.

§ 109 a. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for, hvorledes indkomster, som er omfattet af ligningslovens § 33 C, skal indgå i den aktuelle indtægt.

Kapitel 14 a.

Rådgivning.

§ 109 b. Beskæftigelsesrådet, jf. § 29 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, er rådgivende for beskæftigelsesministeren i spørgsmål om ydelser efter denne lov.

Kapitel 15.

Forsøgsregler.

§ 110. Beskæftigelsesministeren kan efter ansøgning fra en kommune eller amtskommune tillade, at der bliver lavet beskæftigelsesfremmende forsøgsordninger, som fraviger reglerne i denne lov, dog ikke reglerne om ydelsessatser og ydelsesperioder.
Beskæftigelsesministeren bekendtgør tilladelsen.

Kapitel 16.

Ikrafttrædelses- og overgangsregler.

§ 111. Loven træder i kraft den 1. juli 1998. Dog fastsætter socialministeren tidspunktet for ikrafttræden af § 16, stk. 2, nr. 2 og 3, § 51, stk. 2, samt §§ 60-62 og 70.

§ 112. Bestemmelsen i § 108 har virkning fra og med udbetaling af forskudsrefusion, der finder sted ultimo juni 1998.

§ 113. Personer under 25 år, der ved lovens ikrafttræden modtager kontanthjælp efter reglerne for personer over 25 år i lov om social bistand, bevarer retten til kontanthjælp efter reglerne for personer over 25 år, så længe de fortsat modtager hjælp på grundlag af den ændring i forholdene, der bevirker, at de modtager hjælp ved lovens ikrafttræden.

§ 114. Personer, der ved lovens ikrafttræden er ansat i beskyttede enkeltpladser efter 1/3-ordningen, jf. §§ 91-95 i lov om social bistand, bevarer indtil ophør af stillingen mindst det indtægtsniveau, der følger af punkt 74 i cirkulæret af 17. december 1986 om bistandslovens bestemmelser om institutioner under amtskommunerne.
Tilsvarende bevarer arbejdsgiveren indtil ophør af stillingen mindst det procentvise løntilskud, der hidtil er givet i stillingen.

§ 115. Individuelt beskyttede enkeltpladser til personer, som får social pension, og som er oprettet inden lovens ikrafttræden, finansieres efter denne lovs § 104.

§ 116. Inddrivelse af forfaldne, ikke betalte afdrag på lån ydet efter de hidtidige regler i § 43, stk. 9, 1. pkt., og stk. 10, i lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 med senere ændringer, samt efter regler i § 42, stk. 4, 7 og 8, i lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 25. marts 1987 med senere ændringer, sker efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter.

Stk. 2. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive skyldige beløb efter reglerne i opkrævningsloven. 3)

§ 117. (Ophævet).

§ 117 a. Indenrigsministeren fremsætter forslag for Folketinget til revision af §§ 86 og 87 inden udgangen af folketingsåret 1998-99.

§ 118. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter aftale med Færøernes landsstyre og Grønlands hjemmestyre regler for visitation, betaling og refusion af udgifter efter denne lov, når færøske og grønlandske myndigheder har formidlet, at en person fra Færøerne eller Grønland får ophold i Danmark.

Stk. 3. På samme måde fastsætter beskæftigelsesministeren efter aftale regler om afholdelse af udgifter efter denne lov, når danske sociale myndigheder har formidlet, at personer fra Danmark får ophold på Færøerne eller i Grønland.

Stk. 4. Hvis der opstår uenighed mellem færøske eller grønlandske myndigheder og danske sociale myndigheder om deres forpligtelser efter disse regler, kan sagen indbringes for Den Sociale Ankestyrelse.

Lov nr. 1168 af 19. december 2003, der ændrer § 108 a (Præcisering af opholdskommune, mellemkommunal refusion ved ophold uden for opholdskommunen og mellemkommunal refusion af førtidspension ved flytning, tilladelse til kommunalt samarbejde om sociale rådighedsvagter samt godtgørelse til medlemmer af de regionale udviklingsråd) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 4.

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007.

Stk. 2-4.

Lov nr. 282 af 26. april 2004, der indsætter § 12 a (Hjælp til personer med visse former for opholdsret og opfølgning i sygedagpengesager i udlandet) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3.

Loven træder i kraft den 1. maj 2007.

Lov nr. 423 af 9. juni 2004, der ændrer §§ 8, 13, 13 b, 14, 25 a, 33, 38 a, 41, 74 b, 80, 85 a og 103, og indsætter §§ 13 d, 13 e og 41 a (Tilsyn med kommunale rådighedsvurderinger, tilsyn med kommunernes visitation, aktiveringsfri periode, nedsættelse af befordringsgodtgørelse, refusion m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 5.

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2007, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. § 1, nr. 16, har virkning fra den 1. juli 2007.

Stk. 3. § 3, nr. 5-7, og § 4, nr. 6 og 7, har virkning fra den 1. januar 2007.

Lov nr. 1419 af 22. december 2006, der indsætter § 64 a, og ændrer §§ 74 d og 103 (Boligtilskud til forrevalidender, mindstesats for ledighedsydelse og befordringsrabat til fleksydelsesmodtagere)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3.

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007.

Stk. 2. § 1, nr. 1, finder anvendelse for personer, der får bevilget behovsbestemt tillæg efter § 25 f, stk. 3, efter den 1. januar 2007.

Lov nr. 304 af 2. maj 2005, der ændrer § 25 b, og indsætter §§ 40 a og 40 b (Bekæmpelse af misbrug af sociale ydelser m.v., udvidelse af kontrolbeføjelser, indførelse af sanktioner, hurtig beskæftigelsesindsats m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 7.

Stk. 1. Loven træder i kraft den 9. maj 2007.

Stk. 2. Gentagelsesvirkningen efter §§ 2 og 6 indtræder alene, hvor også den første tilsidesættelse af oplysningspligten ligger efter lovens ikrafttræden.

Lov nr. 327 af 18. maj 2005, der indsætter § 10 a (Ophør af udbetaling af social pension og andre ydelser ved unddragelse af strafforfølgning eller straffuldbyrdelse) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 13.

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2007.

Stk. 2. Loven har virkning for personer, som bevidst unddrager sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse den 1. juli 2005 eller senere.

Stk. 3-4.

Lov nr. 430 af 6. juni 2005, der ændrer § 95 (Konsekvensændringer som følge af lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer – samling af inddrivelsen i Skatteministeriet) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 70.

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Loven har virkning fra den 1. november 2005, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

Lov nr. 431 af 6. juni 2005, der ændrer §§ 95 og 116 (Forenkling, harmonisering og objektivering af reglerne for inddrivelse af gæld til det offentlige m.v. samt mulighed for anvendelse af digitale lønsedler) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 85.

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. november 2007, jf. dog stk. 2.

Stk. 2 .

Beskæftigelsesministeriet, den 24. oktober 2006.

Claus Hjort Frederiksen.

/Lise Fangel.

Officielle noter:

1) Indtil lov nr. 430 af 6. juni 2005 træder i kraft den 1. november 2005, har § 95, stk. 1 og 2 følgende formulering: » § 95. Kommunen gennemfører tilbagebetalingskravet ved en betalingsordning, som fastsættes under hensyn til, hvad den pågældende kan betale uden at komme til at mangle det nødvendige til sit eget eller familiens underhold. Stk. 2. Hvis en person, som har betalingsevne, ikke overholder en betalingsordning efter stk. 1, kan kommunen inddrive gælden efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter.«

2) Ændringen i form af indsættelse af stk. 5 i § 95 træder i kraft den 1. november 2005, jf. lov nr. 431 af 6. juni 2005.

3) Ændringen i form af indsættelse af stk. 2 i § 116 træder i kraft den 1. november 2005, jf. lov nr. 431 af 6. juni 2005.

Kapitel 1.

Formål og den enkeltes ansvar.

§ 1. Formålet med denne lov er:

1) at forebygge, at personer, der har eller kan få vanskeligheder ved at fastholde et arbejde, får behov for hjælp til forsørgelse.

2) at skabe et økonomisk sikkerhedsnet for enhver, som ikke på anden måde kan skaffe det nødvendige til sig selv og sin familie.

Stk. 2. Formålet med at give hjælp til forsørgelse er at sætte modtageren i stand til at klare sig selv.
Modtageren og ægtefællen skal derfor efter evne udnytte og udvikle deres arbejdsevne, herunder ved at tage imod tilbud om arbejde eller tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 3. Modtageren skal ud fra sine behov og forudsætninger have mulighed for indflydelse og medansvar ved tilrettelæggelsen af hjælpen.

§ 2. Enhver mand og kvinde har i forhold til det offentlige ansvar for at forsørge sig selv, sin ægtefælle og sine børn under 18 år.

Stk. 2. Ansvaret for at forsørge en ægtefælle ophører ved separation eller skilsmisse.
Stk. 3. Ansvaret for at forsørge et barn ophører, hvis barnet selv har ansvar for at forsørge en ægtefælle eller et barn.

Stk. 4. Kommunen giver uafhængigt af forældrenes forsørgelsesansvar hjælp til en gravid datter under 18 år til dækning af de behov, der er en følge af graviditeten.

Kapitel 2.
Tilbage 1.side

Statsborgerskab og bopæl.

§ 3. Enhver, der opholder sig lovligt her i landet, har ret til hjælp efter denne lov.

Stk. 2. For at få vedvarende hjælp til forsørgelse skal modtageren:

1) være dansk statsborger.

2) være statsborger i en EU/EØS-medlemsstat eller familiemedlem til en sådan og være berettiget til ophold efter fællesskabsretlige regler eller:

3) være omfattet af en aftale efter § 4

Stk. 3. Hjælp til forsørgelse anses for vedvarende, hvis den er ydet i mere end ½ år eller må påregnes at ville vare mere end ½ år.

Stk. 4. Hvis en udlænding, der ikke er omfattet af stk. 2, nr. 2 eller 3, får behov for vedvarende hjælp, afgør Den Sociale Sikringsstyrelse, om udlændingen skal hjemsendes.
Sikringsstyrelsen kan dog ikke træffe afgørelse om hjemsendelse efter denne lov, hvis udlændingen med henblik på varigt ophold lovligt har boet her i landet i mere end de sidste 7 år.
For udlændinge, der har været omfattet af integrationsloven og ikke har fået tidsubegrænset opholdstilladelse, regnes 7-års-fristen i 2. pkt. først fra det tidspunkt, hvor introduktionsperioden er afsluttet.

Stk. 5. Personer, der er omfattet af den nordiske konvention om social bistand og sociale tjenester, kan ikke hjemsendes, hvis de lovligt har boet her i landet i mere end de sidste 3 år.
Personer, der er omfattet af den europæiske konvention om social og sundhedsmæssig hjælp af 11. december 1953, kan kun hjemsendes i henhold til bestemmelserne i denne konvention.

Stk. 6. Ved afgørelser efter stk. 4, 1. pkt., lægges bl.a. vægt på:

1) om udlændingen er gift og samlever med en dansk statsborger, en flygtning eller en udlænding, der lovligt har boet her i landet med henblik på varigt ophold i mere end 7 år.

2) varigheden af opholdet her i landet.

3) helbredsmæssige forhold.

4) den familiemæssige og øvrige tilknytning til landet i forhold til hjemlandet.

5) om en person, der har påtaget sig at forsørge udlændingen, overholder eller burde overholde denne pligt.

§ 4. Der kan ved aftale med andre stater eller internationale organisationer gives personer, der ikke er danske statsborgere, ret til vedvarende hjælp til forsørgelse under ophold her i landet.

§ 5. Personer, der opholder sig i udlandet, kan ikke få hjælp efter denne lov.

Stk. 2. Kommunen kan dog i særlige tilfælde tillade, at retten til hjælp bevares under kortvarige ophold i udlandet, hvis:

1) modtageren deltager i aktiviteter, der er led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller revalidering efter denne lov.

2) modtageren udøver aftalt eller fastsat samvær, som ikke kan foregå her i landet, med egne børn under 18 år.

3) modtageren har brug for nødvendig lægebehandling, som den pågældende ikke kan få her i landet.

4) der i øvrigt foreligger ganske særlige forhold, f.eks. besøg hos en nær pårørende, der er alvorligt syg.

Stk. 3. Det er en betingelse for at bevare hjælpen i udlandet, at opholdet ikke hindrer, at modtageren kan opfylde de almindelige betingelser for hjælp, herunder at den pågældende kan tage imod tilbud om arbejde eller tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

§ 6. Den Sociale Sikringsstyrelse kan bestemme, at en dansk statsborger, som har opholdt sig mange år i udlandet, kan få hjælp til forsørgelse, når hjemrejse derved kan undgås og andre forhold taler herfor.
Det er en betingelse, at hverken ansøgeren eller ægtefællen har indtægter eller formue, der kan dække det nødvendige behov.

Stk. 2. Hjælpen efter stk. 1 fastsættes på grundlag af en indstilling fra udenrigstjenesten med udgangspunkt i ansøgerens udgifter og levevilkårene i det pågældende land.
Hjælpen kan ikke overstige et månedligt beløb, der svarer til folkepensionens grundbeløb med fradrag for eventuelle indtægter.

Kapitel 3.

Vejledning og opfølgning.

Vejledning.

§ 7. Når en person søger om hjælp, skal kommunen straks vurdere, om der er behov for at yde vejledning om, hvordan den pågældende så vidt muligt ved egen hjælp kan klare øjeblikkelige eller kommende økonomiske problemer.

Stk. 2. Vejledningen kan bestå i oplysninger om, hvordan den pågældende kan forbedre mulighederne for arbejde eller uddannelse.

Behandling og vurdering af ansøgninger.

§ 8. Kommunen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp efter reglerne herom i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 2. Når en person har brug for hjælp til forsørgelse i forbindelse med ledighed, kan kommunen normalt gå ud fra, at behovet kan opfyldes ved kontanthjælp eller starthjælp og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 3. Når en person har problemer ud over ledighed, behandler kommunen sagen efter reglerne, der er fastsat efter § 19 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

§ 8 a. Kommunen sørger for, at personer, der har ansøgt om eller får hjælp alene på grund af ledighed, bliver tilmeldt arbejdsformidlingen, jf. kapitel 5 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Kommunen sørger endvidere for, at arbejdsformidlingen får meddelelse, når hjælpen ophører.

§ 8 b. - § 9. (Ophævet).

Opfølgning.

§ 10. Kommunen skal løbende følge sager efter denne lov for at sikre sig, at betingelserne for at give hjælp fortsat er opfyldt.
Samtidig skal kommunen være opmærksom på, om der er grundlag for at yde andre former for hjælp.

Stk. 2. Kommunen skal foretage opfølgning på en sag efter stk. 1 senest 3 måneder efter første henvendelse eller senest 3 måneder efter, at sagen har været vurderet efter kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Herefter skal opfølgning ske senest 3 måneder efter, at sagen sidst har været vurderet, eller der er lavet en opfølgning i kontaktforløbet, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 3. I sager efter kapitel 7 samt i sager om fleksjob m.v. efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal kommunen foretage opfølgning senest 6 måneder efter, at ydelsen eller tilskuddet er udbetalt første gang.
Tilsvarende gælder i sager, hvor personer, der er omfattet af § 2, nr. 6, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, får tilbud om ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i samme lov.
Herefter skal opfølgningen ske senest 12 måneder efter, at sagen sidst har været vurderet.

§ 10 a. Kriminalforsorgen skal underrette kommunen, hvis kriminalforsorgen får formodning om, at en person, der er frihedsberøvet som følge af et strafbart forhold, modtager ydelser efter kapitel 4, 6 eller 7 i denne lov.

Stk. 2. Politiet eller kriminalforsorgen skal underrette kommunen, når myndighederne får formodning om, at en person modtager ydelser efter kapitel 4, 6 eller 7 i denne lov, hvis:

1) den pågældende bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet i tilfælde.

a) den pågældende er varetægtsfængslet.

b) politiet eftersøger den pågældende med henblik på varetægtsfængsling eller:

c) der foreligger en varetægtsfængslingskendelse, eller:

2) den pågældende bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet i tilfælde, hvor den pågældende er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse.

Kapitel 4.

Kontanthjælp og starthjælp.

§ 11. Kommunen yder hjælp i form af kontanthjælp, starthjælp og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 2. Det er en betingelse for at få hjælpen.

1) at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold, f.eks. i form af sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør.

2) at ændringerne bevirker, at ansøgeren ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin egen eller familiens forsørgelse og:

3) at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser.

Stk. 3. Retten til kontanthjælp er tillige betinget af, at ansøgeren har opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år.
I beregningen af opholdstiden indgår perioder, hvor ansøgeren har haft folkeregisteradresse her i riget, medmindre særlige grunde fører til et andet resultat.
Ophold i udlandet i perioder på sammenlagt højst 2 måneder pr. kalenderår i forbindelse med ferie, studierejser, tjeneste- og forretningsrejser m.v. ligestilles med ophold her i riget, hvis personen har beholdt sin bopæl i Danmark.

Stk. 4. Kravet om, at ansøgeren skal have opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, gælder ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen.

Stk. 5. Kommunen træffer afgørelse om retten til forsørgelse i form af kontanthjælp eller starthjælp.
Ansøgeren har pligt til at bidrage med oplysninger, der er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp ansøgeren er berettiget til.
Hvis personen ikke kan dokumentere, at opholdskravet i stk. 3 eller 4 er opfyldt, yder kommunen starthjælp.

Personer under uddannelse.

Personer med visse former for opholdsret.

§ 12 a. Personer og deres familiemedlemmer, som har ret til at opholde sig her i landet i medfør af de fællesskabsretlige regler om ophold for førstegangsarbejdssøgende, og personer, der har ret til ophold i op til 3 måneder uden administrative betingelser, kan alene få hjælp i forbindelse med hjemrejse.

Udnyttelse af arbejdsmulighederne.

§ 13. Det er en betingelse for at få hjælp efter § 11, at ansøgeren og ægtefællen ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, og at de aktivt søger at udnytte deres arbejdsmuligheder.

Stk. 2. Kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får hjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis personen:

1) afslår et formidlet arbejde.

2) udebliver fra en formidlingssamtale eller en kontaktdato på arbejdsformidlingen.

3) udebliver fra en formidlings- eller opfølgningssamtale i kommunen eller:

4) undlader at give meddelelse til arbejdsformidlingen, kommunen eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller skal møde til jobsamtale hos en arbejdsgiver.

Stk. 3. Det er en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren og dennes ægtefælle tager imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 4. Ønsker ansøgeren eller ægtefællen at modtage eller modtager ansøgeren eller ægtefællen hjælp alene på grund af ledighed, har de dog ikke pligt til at udnytte deres arbejdsmuligheder ved at tage imod et tilbud om arbejde efter stk. 1 eller tilbud efter stk. 3, hvis:

1) tilbuddet ikke kan anses for et rimeligt tilbud på grund af forhold, der vedrører tilbuddets indhold.

2) den pågældende ikke kan arbejde på grund af sygdom eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis det hidtidige arbejde fortsættes.

3) afstanden mellem bopæl og arbejdssted medfører en urimelig belastning af den pågældende på grund af transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport.

4) den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der efter bestemmelserne i § 12, stk. 1 og 2, § 13, stk. 1, 2 og 7, § 14, stk. 1-3 og 8, og § 15, stk. 1 og 2, i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption.

5) den pågældende er nødt til at passe sine børn og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed.

6) den pågældende modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller døende nærtstående eller efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel til pasning af alvorligt sygt barn.

7) den pågældende er omfattet af en friperiode efter § 23 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

8) den pågældende aftjener værnepligt.

9) arbejdet er omfattet af en overenskomstmæssig konflikt eller.

10) arbejdet omfatter udvikling og fremstilling af krigsmateriel.

Stk. 5. Ønsker ansøgeren eller ægtefællen at modtage eller modtager ansøgeren eller ægtefællen hjælp på grund af problemer ud over ledighed, skal kommunen vurdere, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end de i stk. 4 nævnte, der kan begrunde, at den pågældende ikke har pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder.

Stk. 6. Reglerne i stk. 1-3 gælder ikke for ansøgerens ægtefælle, når ægtefællen er under uddannelse eller modtager en offentlig forsørgelsesydelse, som ikke er betinget af, at modtageren udnytter sine arbejdsmuligheder.

Stk. 7. En person, hvis ægtefælle er berettiget til hjælp efter § 11, og som udelukkende eller hovedsagelig har arbejdet i hjemmet, kan vælge ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder efter reglerne i stk. 1-3. I så fald bliver hjælpen til ægteparret beregnet efter reglerne i § 26, stk. 5, og § 34, stk. 3.

Stk. 8. Kommunen kan beregne hjælpen efter reglerne i § 26, stk. 5, og § 34, stk. 3, til en person, der er berettiget til hjælp efter § 11, når:

1) ægtefællen udelukkende eller hovedsagelig har arbejdet i hjemmet og:

2) ægtefællen ikke kan dokumentere, at pågældende forsøger at udnytte sine arbejdsmuligheder efter reglerne i stk. 1-3.

Stk. 9. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-4, herunder regler om, hvornår kommunen skal kræve frigørelsesattest, hvis ansøgeren eller ægtefællen har deltidsarbejde.

§ 13 a. For en person, der har ansøgt om eller modtager hjælp efter § 11 alene på grund af ledighed, er det en betingelse, at den pågældende udnytter sine arbejdsmuligheder ved at søge arbejde på den måde, der er sædvanlig inden for det pågældende område.

Personen skal endvidere efter krav fra arbejdsformidlingen eller kommunen søge konkrete, åbne jobordrer.

Stk. 2. Personen skal hurtigst muligt og senest 1 måned efter tilmelding til arbejdsformidlingen, jf. § 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, sørge for at lægge en beskrivelse af tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for formidlingen af arbejde ind i Beskæftigelsesministeriets database (Job- og CV-banken), jf. § 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

§ 13 b. En person, der ønsker at modtage kontanthjælp eller starthjælp, kan i almindelighed tidligst få udbetalt hjælp 1 måned efter den første henvendelse til kommunen, jf. dog § 25 a. Ansøgeren er omfattet af § 13 i venteperioden. For personer, der modtager hjælp alene på grund af ledighed, kan udbetaling af hjælp kun finde sted, hvis ansøgeren er tilmeldt arbejdsformidlingen og udnytter sine arbejdsmuligheder.

Stk. 2. Der kan højst udbetales hjælp svarende til den periode, hvor betingelserne i stk. 1 er opfyldt.
§ 13 c. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at kravet om at udnytte arbejdsmulighederne i §§ 13 og 13 a kan fraviges under deltagelse i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Tilsyn med kommunernes rådighedsvurdering
§ 13 d. Arbejdsdirektoratet fører tilsyn med kommunernes vurdering af en persons rådighed, når den pågældende har ansøgt om eller modtager kontanthjælp eller starthjælp alene på grund af ledighed.
Stk. 2. Tilsynet omfatter
1) kommunernes afgørelser om rådighed efter §§ 13-13 c og
2) kommunernes afgørelser om konsekvenser og sanktioner efter §§ 38 a-41.
Stk. 3. Arbejdsdirektoratet indhenter sager til gennemsyn fra kommunerne til brug for tilsynet. Arbejdsdirektoratet kan endvidere ved tilsynsbesøg i den enkelte kommune få udleveret sager til gennemsyn.

Stk. 4. Arbejdsdirektoratet meddeler kommunen, om de gennemgåede afgørelser vurderes at være i overensstemmelse med gældende rådigheds- og sanktionsregler, herunder om der fejlagtigt er udbetalt kontant- eller starthjælp med den virkning, at udgiften ikke kan anmeldes til statsrefusion.

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet regler om gennemførelsen af tilsynet.

§ 13 e. Tilsynsrådet, jf. § 92 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er rådgivende for beskæftigelsesministeren i spørgsmål vedrørende Arbejdsdirektoratets tilsynsvirksomhed efter § 13 d.

Formue.

§ 14. Kommunen kan ikke yde hjælp, hvis ansøgeren og ægtefællen har formue, som kan dække det økonomiske behov.
Kommunen ser dog bort fra beløb på op til 10.000 kr., for ægtefæller 20.000 kr.

Stk. 2. Der ses desuden bort fra den del af en formue, der er nødvendig for at kunne bevare eller opnå en nødvendig boligstandard, eller som bør bevares af hensyn til ansøgerens og familiens erhvervs- eller uddannelsesmuligheder.

Stk. 3. Der skal tillige ses bort fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade efter:

1) lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser.

2) lov om erstatningsansvar eller:

3) lov om forsikring mod følger af arbejdsskade.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilke andre tilfælde der skal ses bort fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade.

Stk. 5. Kommunen ser endvidere bort fra formue, som skyldes beløb, der er udbetalt som godtgørelse for varigt mén og ikke-økonomisk skade samt ydelser fra godkendte sociale fonde, stiftelser, foreninger m.v., der er fritaget for beskatning hos modtageren, jf. ligningslovens § 7, nr. 22.

Kapitalpensioner m.v.

§ 15. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler for, i hvilke tilfælde der ses bort fra formue i form af kapitalpensioner, anden opsparing, der er beregnet til fratræden fra arbejdsmarkedet, og livsforsikringer m.v. med tilbagekøbsret.

§ 16. - § 24. (Ophævet).

Hjælp til forsørgelse.

§ 25. Kontanthjælpen udgør et månedligt beløb på:

1) 10.245 kr. for personer, der er fyldt 25 år, og som har forsørgelsespligt over for børn.

2) 7.711 kr. for andre personer, der er fyldt 25 år.

3) 4.969 kr. for personer under 25 år, der ikke bor hos en eller begge forældre og:

4) 2.195 kr. for personer under 25 år, som bor hos en eller begge forældre.

Stk. 2. En person under 25 år får 10.245 kr., når den pågældende forsørger eget barn i hjemmet.

Stk. 3. En kvinde under 25 år får 7.711 kr., når hun er gravid og har passeret 12. svangerskabsuge.

Stk. 4. En person under 25 år, der har en dokumenteret bidragspligt over for et barn, og som modtager hjælp efter stk. 1, nr. 3 eller 4, får et månedligt tillæg, der svarer til det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget.

Er bidraget forskudsvis udlagt på tidspunktet for udbetaling af hjælp, benyttes tillægget til afdrag på bidragsgælden.
Hjælpen inkl. tillæg kan højst udgøre 10.245 kr.

Stk. 5. Ægtepar, hvor en eller begge modtager kontanthjælp efter stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, får den månedlige hjælp nedsat med 500 kr. for hver person, når en af ægtefællerne har modtaget kontanthjælp i 6 sammenhængende kalendermåneder.

I det omfang nedsættelsen ikke kan ske hos den ene ægtefælle, sker nedsættelsen hos den anden. Ægtepar, hvor den ene ægtefælle modtager kontanthjælp og den anden starthjælp eller introduktionsydelse, jf. § 26, stk. 2, og integrationslovens § 27, stk. 1, 2. pkt., omfattes ikke af nedsættelsen.

Stk. 6. Ægtepar, der er omfattet af stk. 5, modtager igen hjælp efter stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, når de ikke har modtaget kontanthjælp i 6 sammenhængende kalendermåneder.

Stk. 7. Personer, der modtager hjælp efter stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, og som er gift med en person, der modtager hjælp efter §§ 27, 27 a og 29, folkepension eller førtidspension efter lov om social pension, får alene kontanthjælpen nedsat med 500 kr. efter stk. 5.

Stk. 8. 6-måneders-perioden i stk. 5 beregnes fra første hele kalendermåned, hvorfra personen er berettiget til at modtage kontanthjælp.

Perioden afbrydes, hvis begge ægtefæller i en hel kalendermåned ikke har modtaget kontanthjælp.

6-måneders-perioden i stk. 6 beregnes fra første hele kalendermåned, hvorfra personens ret til kontanthjælp ophører.
Perioden afbrydes, hvis begge ægtefæller i en hel kalendermåned har modtaget kontanthjælp.

Stk. 9. Ved beregning af perioder med kontanthjælp efter stk. 5-8 medregnes endvidere:

1) perioder med kontanthjælp, inden personen har modtaget hjælp efter stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3.

2) perioder, hvor personen har deltaget i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har modtaget engangshjælp efter § 25 a eller har modtaget kontanthjælp under forrevalidering, jf. § 47, stk. 5 og:

3) perioder, hvor hjælpen har været nedsat eller er bortfaldet efter §§ 38 a, 39 og 41.

Stk. 10. Ved beregning af perioder med kontanthjælp efter stk. 5-8 ses der bort fra:

1) perioder, hvor der er udbetalt kontanthjælp i forbindelse med graviditet, barsel eller adoption efter § 13, stk. 4, nr. 4, og perioder med børnepasningsorlov.

2) perioder, hvor den pågældende har modtaget støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn, nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom eller døende nærtstående og efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel til pasning af alvorligt sygt barn, samt:

3) perioder, hvor den pågældende har aftjent værnepligt.

Stk. 11. Hjælp efter stk. 1, nr. 1, eller stk. 4 er betinget af, at børnene opholder sig her i landet.
Dette gælder dog ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen, eller for personer, der er omfattet af bilaterale overenskomster.

Stk. 12. Starthjælpen udgør et månedligt beløb på:

1) 4.231 kr. for gifte og samlevende, der er fyldt 25 år.
2) 5.103 kr. for enlige, der er fyldt 25 år.
3) 4.231 kr. for personer under 25 år, som ikke bor hos en eller begge forældre og:

4) 2.103 kr. for personer under 25 år, som bor hos en eller begge forældre.

Stk. 13. En person, der modtager starthjælp, får udbetalt et forsørgertillæg, hvis personen har forsørgelsespligt over for et barn under 18 år.
Forsørgertillægget udgør for enlige 1.276 kr. pr. måned og for gifte og samlevende 1.058 kr. pr. måned.

Der kan højst ydes 1 forsørgertillæg pr. barn, når begge forældre bor sammen med barnet.
Der kan højst ydes 2 forsørgertillæg pr. husstand.
Til en husstand medregnes ansøgeren, dennes ægtefælle eller samlever og hjemmeværende børn under 18 år, der har fast ophold i boligen.
Hvis et barn under 18 år selv har ansvar for at forsørge en ægtefælle eller et barn, betragtes det ikke som hørende til en forælders husstand.
Hvis der er mere end 2 børn i husstanden, beregnes forsørgertillægget for de 2 yngste.

Stk. 14. Forsørgertillæg udbetales til indehaveren af forældremyndigheden.
Hvis begge forældre har forældremyndigheden og tilhører samme husstand, udbetales tillægget til moderen.
Det er en betingelse for udbetaling af forsørgertillæg, at barnet har ophold her i riget eller et andet EU/ EØS-land.

§ 25 a. Kommunen kan yde op til 1 måneds engangshjælp til personer, der ikke opfylder betingelserne i § 13 b, indtil de har ret til en hel måneds kontanthjælp eller starthjælp.
Engangshjælpen ydes fra ansøgningstidspunktet, og indtil ansøgeren får udbetalt kontanthjælp eller starthjælp.

Stk. 2. Hjælpen efter stk. 1 kan højst udgøre 4.231 kr.

Stk. 3. For personer under 25 år, som bor hos en eller begge forældre, kan hjælpen højst udgøre 2.103 kr.

§ 25 b. For personer, der i 6 sammenhængende måneder har modtaget hjælp til forsørgelse efter § 25, kan den samlede hjælp, jf. stk. 2, højst udgøre et månedligt beløb på:

1) 10.859 kr. for gifte og samlevende, der er forsørgere.

2) 8.172 kr. for gifte og samlevende, der ikke er forsørgere.

3) 13.546 kr. for enlige forsørgere og:

4) 10.859 kr. for enlige, der ikke er forsørgere.

6-måneders-perioden beregnes efter § 25, stk. 8-10.

Stk. 2. I beregningen af den samlede hjælp efter stk. 1 indgår:

1) kontanthjælp med det beløb, der ville have været udbetalt, hvis personen ikke havde været omfattet af § 25, stk. 5 og 7-10, og §§ 38 a og 39, § 40 a, stk. 1, og § 41 om nedsættelse og ophør af hjælpen, samt starthjælp og introduktionsydelse.

2) støtte efter § 34 samt:

3) boligstøtte efter kapitel 1-9 i lov om individuel boligstøtte, bortset fra boligstøtte, der ydes til personer, der er omfattet af § 23, stk. 2-4, i lov om individuel boligstøtte.

Boligstøtten efter lov om individuel boligstøtte indgår med en forholdsmæssig andel af den samlede støtte, herunder tilskud og lån, i forhold til antallet af husstandsmedlemmer, der er fyldt 18 år.
Det samlede beløb efter nr. 1-3 nedsættes med tillæg efter § 26, stk. 5, og med det beløb, der efter § 31 ses bort fra ved beregningen af kontanthjælp.

Stk. 3. Den øvre grænse for den samlede hjælp omfatter ikke ægtepar og samlevende, der modtager hjælp efter § 26, stk. 2 og 3, og integrationslovens § 27, stk. 2, 2. pkt.

§ 25 c. Overstiger den beregnede hjælp efter § 25 b, stk. 2, de beløb, der er nævnt i § 25 b, stk. 1, nedsættes den samlede hjælp med det overskydende beløb efter stk. 2 og 3.

Stk. 2. Den samlede nedsættelse kan højst udgøre 1.948 kr. pr. måned for gifte tilsammen og 1.290 kr. pr. person pr. måned for samlevende, enlige forsørgere og enlige, der ikke er forsørgere.

Stk. 3. Nedsættelsen af hjælpen efter stk. 1 og 2 foretages først fuldt ud i støtten efter § 34 og herefter i boligstøtten, således som den indgår i beregningen efter § 25 b, stk. 2.
For gifte fordeles beløbet mellem ægtefællerne i forhold til, hvor meget den enkeltes ydelser overstiger loftet.
Hvis der kun udbetales hjælp til den ene ægtefælle, sker reduktionen fuldt ud hos denne ægtefælle.

Stk. 4. Beregningen af den samlede nedsættelse af hjælpen efter stk. 1 og 2 foretages første gang ved udbetaling af hjælpen efter § 25 for den 7. hele kalendermåned.
Boligstøtten, som udbetales forud, indgår med boligstøtten for den kalendermåned, hvor personen er berettiget til hjælpen for den 7. hele kalendermåned.
Støtten efter § 34 indgår med beløbet for den kalendermåned, hvor personen er berettiget til hjælpen for den 7. hele kalendermåned.

§ 25 d. Personer, der modtager hjælp efter § 25 b, omfattes ikke længere af denne bestemmelse, når begge ægtefæller, begge samlevende eller den enlige ikke har modtaget hjælp efter § 25 i 6 sammenhængende måneder.
6-måneders-perioden afbrydes, hvis en gift, en samlevende eller en enlig i en kalendermåned har modtaget kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse.
Beregning af perioderne sker efter § 25, stk. 10.

§ 25 e. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan fastsætte regler om nedsættelse af støtten efter § 34 for personer, der er omfattet af den øvre grænse i § 25 b, samt om efterregulering af støtten efter § 34 og den samlede hjælp efter § 25 b som følge af efterregulering af boligstøtte.

§ 25 f. Personer, der modtager kontanthjælp efter § 25, stk. 1, nr. 3 eller 4, får den månedlige hjælp nedsat efter stk. 2, når personen:

1) har modtaget kontanthjælp i 6 måneder efter, at den pågældende har påbegyndt et tilbud efter afsnit IV-VII i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller:

2) uden rimelig eller gyldig grund er ophørt med eller har afvist et tilbud efter afsnit IV-VII i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og den pågældende har overstået en periode, hvor hjælpen har været nedsat eller ophørt efter § 39 eller § 41.

6-måneders-perioden beregnes efter § 25, stk. 8-10.

Stk. 2. Den nedsatte kontanthjælp udgør et månedligt beløb på:

1) 4.379 kr. for personer under 25 år, der ikke bor hos en eller begge forældre og:

2) 2.177 kr. for personer under 25 år, som bor hos en eller begge forældre.

Hvis hjælpen også er nedsat eller nedsættes efter § 25, stk. 5, kan hjælpen til en person, der ikke bor hos en eller begge forældre, højst nedsættes til beløbet i nr. 1, og hjælpen til en person, der bor hos en eller begge forældre, nedsættes til det beløb, den pågældende er berettiget til efter § 25, stk. 5.

Stk. 3. Kommunen kan yde et behovsbestemt tillæg til en person, der har fået nedsat hjælpen efter stk. 1 og 2, hvis:

1) personen ikke vil være i stand til at gennemføre en SU-berettigende uddannelse.

2) revalidering ikke kan antages at kunne bringe den unge i arbejde inden for en rimelig periode og:

3) personen ikke vil være i stand til at påtage sig et arbejde.

Den samlede kontanthjælp kan dog ikke overstige beløbene i § 25, stk. 1, nr. 3 eller 4.

Stk. 4. Personer under 25 år, der har fået nedsat hjælpen efter stk. 1 og 2, omfattes ikke længere af disse bestemmelser, når de ikke har modtaget hjælp efter § 25 i 6 sammenhængende måneder.
6-måneders-perioden afbrydes, hvis de i en kalendermåned modtager hjælp efter § 25. Beregning af perioderne sker efter § 25, stk. 10.

§ 26. Hjælpen til et ægtepar beregnes som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget til efter § 25, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Hvis en person, der modtager starthjælp, er gift med en person, der modtager kontanthjælp, nedsættes starthjælpen således, at de to forsørgelsesydelser sammenlagt svarer til kontanthjælpen, dog mindst det beløb, der ville være modtaget, hvis begge havde modtaget starthjælp, jf. § 25, stk. 12 og 13.

Stk. 3. Hvis en person, der modtager kontanthjælp, er samlevende med en person, der modtager starthjælp, nedsættes kontanthjælpen således, at de to forsørgelsesydelser sammenlagt svarer til kontanthjælpen, dog mindst det beløb, der ville være modtaget, hvis begge havde modtaget starthjælp, jf. § 25, stk. 12 og 13.

Stk. 4. Hvis kun en af ægtefællerne er berettiget til hjælp efter § 11 og den anden ægtefælle modtager en offentlig forsørgelsesydelse eller tilskud til pasning af egne børn efter § 26 a i lov om social service, beregnes der ikke hjælp til den ægtefælle, der modtager en offentlig forsørgelsesydelse eller det nævnte tilskud.

Stk. 5. Hvis kun en af ægtefællerne er berettiget til hjælp efter § 11 og den anden ægtefælle ikke udnytter sine arbejdsmuligheder efter § 13, stk. 7 og 8, beregnes hjælpen til den berettigede ægtefælle efter reglerne i § 25 med et tillæg på 2.542 kr.
Hjælpen beregnes efter stk. 1 fra den 1. i måneden efter, at den hidtil hjemmearbejdende har meddelt kommunen, eller kommunen anser det for dokumenteret, at den pågældende ønsker eller forsøger at udnytte sine arbejdsmuligheder efter § 13, stk. 1-3.

Stk. 6. Der kan ikke ydes tilskud til pasning af egne børn efter § 26 a i lov om social service til en ægtefælle, der ikke udnytter sine arbejdsmuligheder, jf. stk. 5.

Særlige regler om hjælp til visse persongrupper:

§ 27. For personer, der opfylder betingelserne i § 11, stk. 3 eller 4, udgør hjælpen et månedligt beløb, der svarer til, hvad der ydes en gift folkepensionist uden andre indtægter end folkepensionen, til personer:

1) der er fyldt 60 år, og:

2) som ikke kan få social pension på grund af betingelserne om optjening.

Stk. 2. Til børn under 18 år af de personer, der er nævnt i stk.1, og som ikke er berettiget til børnetilskud, ydes en månedlig støtte på 1.897 kr.
Der ydes et støttebeløb pr. familie uanset antallet af børn.

§ 27 a. Hjælpen til personer, der ikke modtager fuld førtidspension efter lov om social pension på grund af betingelserne om optjening, kan pr. måned højst udgøre det beløb, der ville kunne udbetales, hvis ansøgeren havde været berettiget til fuld førtidspension.
For personer, der ikke opfylder betingelserne i § 11, stk. 3 eller 4, kan hjælpen pr. måned højst udgøre et beløb, der svarer til starthjælpen.

§ 28. (Ophævet).

§ 29. Beskæftigelsesministeren kan uanset reglerne i §§ 25, 26, 30-34 og 81-84 fastsætte regler om hjælp til:

1) personer, hvis forsørgelse helt eller delvis dækkes af det offentlige efter anden lovgivning, og:

2) personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning i fængsel eller arresthus.

Indtægter m.v.

§ 30. Har ansøgeren og ægtefællen indtægter, trækkes disse fra i hjælpen, jf. dog §§ 31-33.

Stk. 2. Når hjælpen til en gift person beregnes efter § 26, stk. 4, trækker kommunen kun den del af den anden ægtefælles indtægt fra, som overstiger henholdsvis 10.245 kr. eller 7.711 kr. afhængigt af, om den pågældende har forsørgelsespligt over for børn eller ikke.

Arbejdsindtægter m.v.

§ 31. Har ansøgeren eller ægtefællen arbejdsindtægter eller indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, ses der ved beregningen af kontanthjælpen efter § 25 bort fra 10,24 kr. pr. udført arbejdstime.
Modtager ansøgeren nedsat kontanthjælp efter § 25, stk. 5 og 7-10, ses der ved beregningen af kontanthjælpen efter § 25 bort fra 28 kr. pr. udført arbejdstime i ustøttet beskæftigelse.
Kontanthjælpsperioder og perioder uden kontanthjælp opgøres efter § 25, stk. 8-10.
For personer, der modtager starthjælp, ses der bort fra 28 kr. pr. udført arbejdstime.
Det beløb, der samlet kan ses bort fra, kan ikke beregnes på grundlag af mere end 160 timer pr. måned pr. person.

Stk. 2. For personer, der ikke har en fastsat arbejdstid, beregnes timetallet ud fra indtægten divideret med den omregningsfaktor, som er fastsat efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for omregningen.

Stk. 3. Når en kontanthjælpsmodtager, der er omfattet af stk. 1, 2. pkt., igen modtager kontanthjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, beregnes fradraget pr. udført arbejdstime efter stk. 1, 1. pkt.
Kontanthjælpsperioder og perioder uden kontanthjælp opgøres efter § 25, stk. 8-10.

Feriegodtgørelse.

Andre indtægter m.v.

§ 33. Der foretages ikke fradrag i hjælpen for:

1) Invaliditetsydelse, invaliditetsbeløb samt bistands- og plejetillæg efter lov om social pension.

2) Godtgørelse efter § 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

3) Vederlag som tilforordnet ved valg.

4) Ydelser fra godkendte sociale fonde, stiftelser m.v., der er fritaget for beskatning hos modtageren, jf. ligningslovens § 7, nr. 22.

5) Børns indtægter og indtægter, der vedrører børn, bortset fra tilskud til pasning af egne børn efter § 26 a i lov om social service.

6) Værdien af kost m.v. under indlæggelse på sygehus eller lignende behandlingsinstitutioner. Hvis sygehusopholdet har varet i mere end 3 måneder, kan der dog foretages fradrag svarende til den besparelse, der er en følge af indlæggelsen.

Stk. 2. De erstatninger for tab af erhvervsevne, der omtales i § 14, stk. 3 og 4, godtgørelse for varigt mén og godtgørelse for ikke-økonomisk skade samt indtægter, der hidrører herfra, trækkes ikke fra i hjælpen.

Særlig støtte:

§ 34. Personer, der opfylder betingelserne i § 11, og som har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, kan særskilt eller i forbindelse med udbetaling af hjælp efter § 25 få en særlig støtte.

Stk. 2. Inden kommunen giver støtte, skal det undersøges, om der kan skaffes en rimelig, billigere bolig.

Stk. 3. Følgende personer kan ikke få særlig støtte:

1) Ægtepar, der er omfattet af § 13, stk. 7 og 8.

2) Personer under 25 år, som får hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 3 og 4 og stk. 12, nr. 3 og 4.

3) Personer, der får hjælp efter §§ 25 a og 27.

4) Personer, der modtager orlovsydelse efter lov om børnepasningsorlov.

Stk. 4. Personer, der får nedsat hjælpen efter § 25, stk. 5-10, § 38 a og § 39, får særlig støtte med det beløb, der ville have været udbetalt, hvis de pågældende ikke havde været omfattet af nedsættelsen.

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for beregningen af støtten efter stk. 1, herunder regler om begrænsning af støtten og fradrag for indtægter.

§ 35. - § 38. (Ophævet).

Sanktioner m.v.

Nedsættelse af hjælpen.

§ 38 a. Hjælpen nedsættes med 1/3 i 3 uger, hvis en person eller dennes ægtefælle, der modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, alene på grund af ledighed:

1) uden rimelig grund ophører med sit arbejde.

2) uden rimelig grund afviser tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning.

3) undlader at give meddelelse om sygdom til arbejdsformidlingen, kommunen eller arbejdsgiveren, jf. § 13, stk. 2, nr. 4, eller.

4) uden rimelig grund undlader efter krav fra arbejdsformidlingen eller kommunen at søge konkrete åbne jobordrer, jf. § 13 a, stk. 1, 2. pkt.

Hjælpen afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 2. Sanktionen efter stk. 1 bortfalder, hvis den ikke er afviklet efter 3 hele kalendermåneder, eller når personen har haft mindst 185 timers ustøttet arbejde.

Stk. 3. Hvis en person eller dennes ægtefælle to eller flere gange inden for de seneste 12 måneder afviser tilbud m.v. efter stk. 1, nr. 1-4, nedsættes hjælpen med 1/3 i 20 uger, eller indtil den person, der har afvist tilbud m.v., har haft mere end 300 timers ustøttet arbejde i en periode på 10 uger.
Hjælpen afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 4. Personer, der modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1, eller 2, stk. 2 eller stk. 3, og som er gift eller samlevende med en person, der modtager starthjælp efter § 25, stk. 12, jf. § 26, stk. 2 og 3, eller introduktionsydelse efter integrationsloven, omfattes ikke af stk. 1 og 3.

Stk. 5. Det er en betingelse for at modtage den nedsatte hjælp efter stk. 1 eller 2, at ansøgeren og dennes ægtefælle fortsat udnytter deres arbejdsmuligheder, jf. § 13. En periode med nedsat kontanthjælp afbrydes ikke, selv om ansøgeren og dennes ægtefælle bliver omfattet af § 13, stk. 4, eller modtager hjælp på grund af problemer ud over ledighed.

Stk. 6. Kommunen bør i perioder med nedsat hjælp så vidt muligt genfremsætte tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning.

§ 39. Hvis en person eller dennes ægtefælle uden rimelig grund udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, skal kommunen nedsætte hjælpen efter § 25.
Nedsættelsen skal ske inden 3 kalendermåneder efter, at den pågældende er udeblevet.

Stk. 2. Hjælpen efter § 25 nedsættes forholdsmæssigt svarende til det antal timer, som den pågældende er udeblevet.
Nedsættelsen beregnes i forhold til månedens samlede tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning.

§ 40. Under deltagelse i virksomhedspraktik, jf. kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, nedsætter kommunen beskæftigelsestillægget efter § 45, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i forhold til det antal timer, som deltageren uden rimelig grund er udeblevet fra.

Stk. 2. Kommunen kan foretage et forholdsmæssigt fradrag i godtgørelsen efter § 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når deltageren uden rimelig grund udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Sanktion ved uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde.

§ 40 a. En person, som mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, skal have hjælpen nedsat med 1/3 i 3 uger, hvis personen modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3.

Stk. 2. En person, som to gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven, skal have hjælpen nedsat med 1/3 i 20 uger.

Stk. 3. En person, som tre eller flere gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven, skal have hjælpen nedsat med 1/3 i 20 uger for hver gang, oplysningspligten er tilsidesat, og skal herudover tilbagebetale den nedsatte hjælp.

Stk. 4. Nedsættelsen efter stk. 1-3 sker tilsvarende i hjælpen til ægtefællen.
Den nedsatte hjælp til ægtefællen efter stk. 3 er ligeledes tilbagebetalingspligtig.

Stk. 5. En person, der modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, og som er gift eller samlevende med en person, der modtager starthjælp efter § 25, stk. 12, jf. § 26, stk. 2 og 3, eller introduktionsydelse efter integrationsloven, omfattes ikke af stk. 1-4.

Stk. 6. Nedsættelsen sker i hjælpen fra første hele kalendermåned efter afgørelsen.
Tilbagebetalingskravet beregnes på grundlag af hjælpen for første hele kalendermåned efter afgørelsen og de efterfølgende måneder.
Hjælpen afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Hvis en person eller dennes ægtefælle tillige er omfattet af en sanktion efter § 38 a eller § 41 eller i øvrigt ikke er berettiget til hjælp, udskydes sanktionen om nedsættelse eller tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1-4, indtil sanktionen efter § 38 a eller § 41 er afviklet eller bortfaldet eller der på ny ydes hjælp.
Hvis sanktionen efter stk. 1-4 allerede er påbegyndt, udskydes den resterende del af sanktionen, indtil sanktionen efter § 38 a eller § 41 er afviklet eller der på ny ydes hjælp.

Stk. 7. Nedsættelsen af hjælpen efter stk. 1-3 bortfalder, hvis den ikke er afviklet inden for 5 år fra det tidspunkt, hvor kommunen har konstateret forseelsen.

Stk. 8. Kommunen træffer afgørelse om nedsættelse eller tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1-7.

Stk. 9. Tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 3 og 4 sker efter § 95.

§ 40 b. En person, som mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, skal tilbagebetale 1/3 af hjælpen for 3 uger, hvis personen modtager hjælp efter:

1) § 25, stk. 1, nr. 3 eller 4, stk. 4 eller stk. 12.

2) § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, og er gift eller samlevende med en person, der modtager starthjælp efter § 25, stk. 12, jf. § 26, stk. 2 og 3, eller introduktionsydelse efter integrationsloven eller:

3) § 25 a.

Stk. 2. En person, som to gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven, skal tilbagebetale 1/3 af hjælpen for 20 uger. Hvis oplysningspligten har været tilsidesat tre eller flere gange inden for de seneste 5 år, skal hele hjælpen tilbagebetales for 20 uger for hver gang, oplysningspligten er tilsidesat.

Stk. 3. Tilbagebetaling efter stk. 1 og 2 sker tilsvarende i hjælpen til ægtefællen.

Stk. 4. Beregningen af tilbagebetalingskravet sker på grundlag af hjælpen for første hele kalendermåned efter afgørelsen og de efterfølgende måneder.
Hjælpen afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Hvis en person eller dennes ægtefælle tillige er omfattet af en sanktion efter § 41 eller i øvrigt ikke er berettiget til hjælp, udskydes sanktionen om tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1-3, indtil sanktionen efter § 41 er afviklet eller bortfaldet eller der på ny ydes hjælp.
Hvis sanktionen efter stk. 1-3 allerede er påbegyndt, udskydes den resterende del af sanktionen, indtil sanktionen efter § 41 er afviklet eller der på ny ydes hjælp.

Stk. 5. Kommunen træffer afgørelse om tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1-4.

Stk. 6. Tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1-3 sker efter § 95.

Ophør af hjælpen.

§ 41. Hjælpen ophører, hvis ansøgeren eller ægtefællen uden rimelig grund afviser et tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, så længe muligheden for at benytte tilbudet består.

Stk. 2. Hjælpen ophører endvidere, hvis modtageren eller ægtefællen uden rimelig grund har gentagne udeblivelser fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning og udeblivelserne har et så betydeligt omfang, at fraværet kan ligestilles med en afvisning af tilbudet.

§ 41 a. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i §§ 38 a-41.

Kapitel 5.

(Ophævet)

§ 42. - § 45. (Ophævet).

Kapitel 6.

Revalidering.

§ 46. Revalidering er erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp, der kan bidrage til, at en person med begrænsninger i arbejdsevnen, herunder personer, der er berettiget til ledighedsydelse og særlig ydelse, fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet, således at den pågældendes mulighed for at forsørge sig selv og sin familie forbedres.
En person, der er berettiget til sådan hjælp, kaldes en revalidend.
Aktiviteter, som revalidenden gennemfører, før det erhvervsmæssige sigte er afklaret, kaldes forrevalidering.
Det er aktiviteter med et erhvervsmodnende eller afklarende sigte for revalidenden.

Stk. 2. Kommunen giver tilbud om revalidering, når erhvervsrettede aktiviteter efter denne eller anden lovgivning, herunder lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke er tilstrækkelige til, at den pågældende kan klare sig selv.

Stk. 3. En revalidend har ret til revalidering uden hensyn til ægtefællens indtægts- og formueforhold.

§ 47. Kommunen tilrettelægger revalideringen i samarbejde med revalidenden således, at tilbudet er tilpasset den enkeltes forudsætninger og behov og under hensyn til egne ønsker til fremtidig beskæftigelse.
Ved revalidering i form af virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud efter kapitel 11 eller 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats tilrettelægges revalideringen i samarbejde med både revalidenden og virksomheden, og revalideringen sigter mod en efterfølgende varig ansættelse på normale løn- og arbejdsvilkår i virksomheden eller en virksomhed med tilsvarende funktioner.

Stk. 2. En revalidering kan bl.a. bestå af de tilbudsmuligheder, som følger af afsnit IV i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og af hjælp til etablering af selvstændig virksomhed efter § 65.

Stk. 3. Økonomisk hjælp til revalidering kan omfatte:

1) Revalideringsydelse efter § 52, dog med fradrag af eventuelle arbejdsindtægter m.v., jf. §§ 58 og 59.

2) Helt eller delvist løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

3) Særlig støtte efter § 64.

4) Støtte til at etablere selvstændig virksomhed efter § 65.

5) Starthjælp efter § 25, stk. 12, dog med fradrag for eventuelle arbejdsindtægter m.v., jf. §§ 58 og 59.

6) Tillægsydelser efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 4. For revalidender, der modtager starthjælp efter § 25, stk. 12, erstatter denne ydelse revalideringsydelsen efter denne lov.

Stk. 5. Revalidenden bevarer sit hidtidige forsørgelsesgrundlag under forrevalideringen.

§ 47 a. - 48. (Ophævet).

Revalideringsperioden.

§ 49. Kommunen skal tilrettelægge en revalidering, herunder en forrevalidering, således at den kan gennemføres på så kort tid som muligt, og således at revalidendens behov tilgodeses.
Kommunen kan højst planlægge, at revalidenden får revalideringsydelse i 5 år. Uddannelse, som indgår i en revalidering, forudsættes gennemført på den normerede uddannelsestid.
Betingelserne for forlængelse af perioden, hvor revalidenden får revalideringsydelse, fremgår af § 56.

Stk. 2. Har revalidenden betydelige begrænsninger i arbejdsevnen, og taler revalidendens personlige forudsætninger, interesser og evner i udpræget grad for en længerevarende videregående uddannelse, kan kommunen planlægge en revalidering, hvor revalidenden får revalideringsydelse i mere end 5 år.

Jobplanen ved revalidering.

Hjælpen.

§ 51. Forudsat at revalideringen sker i overensstemmelse med en fastlagt jobplan, jf. § 27 og § 28, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager revalidenden hjælp i form af:

1) revalideringsydelse efter § 52.

2) mindste overenskomstmæssige praktik-, elev- eller lærlingeløn eller:

3) mindste overenskomstmæssige løn eller den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde, hvor der foreligger særlige forhold, herunder f.eks. at revalidenden er over den sædvanlige uddannelsesalder, tidligere har haft tilknytning til arbejdsmarkedet eller har pligt til at forsørge ægtefælle eller børn, jf. § 64, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 2. Hvis den løn, som revalidenden modtager efter stk. 1, nr. 2, er lavere end revalideringsydelsen, yder kommunen tilskud op til niveauet for revalideringsydelsen.

Stk. 3. En revalidend, der får dækket sine leveomkostninger efter anden lovgivning, kan ikke samtidig få revalideringsydelse.

Stk. 4. En ung revalidend, der netop har forladt skolesystemet, og som kan klare sig med de normale støtteordninger til dækning af leveomkostninger, f.eks. fra Statens Uddannelsesstøtte, kan kun få revalideringsydelse, hvis den pågældende har betydelige begrænsninger i arbejdsevnen eller af andre grunde har særligt begrænsede erhvervsmuligheder.

§ 52. Revalideringsydelsen beregnes som et månedligt beløb på grundlag af højeste dagpengebeløb efter § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 2. En revalidend under 25 år får halvdelen af beløbet i stk. 1, og det udbetales til udløbet af den måned, hvori den pågældende fylder 25 år.

Stk. 3. En revalidend under 25 år får dog revalideringsydelse efter stk. 1, når:

1) den pågældende forsørger egne børn i hjemmet eller:

2) den pågældende har haft arbejdsindtægter, som giver ret til højeste sygedagpenge.

Stk. 4. Personer, der får hjælp efter stk. 2, og som har en dokumenteret bidragspligt over for et barn, får et månedligt tillæg, der svarer til det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget.
Er bidraget forskudsvis udlagt på tidspunktet for udbetaling af hjælp, benyttes tillægget til afdrag på bidragsgælden.
Hjælpen inkl. tillæg kan højst udgøre 10.245 kr.

§ 53. Revalidenden har kun ret til revalideringsydelsen, hvis den pågældende følger jobplanen.

§ 54. Revalidenden bevarer revalideringsydelsen ved kortvarige afbrydelser i revalideringsforløbet, der ikke har betydning for at gennemføre jobplanen med hensyn til mål og indhold.

§ 55. Revalidenden bevarer revalideringsydelsen, når den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption efter reglerne i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v.

Forlængelse af revalideringsperioden.

§ 56. Kommunen kan i forhold til den fastsatte tid forlænge den periode, som revalidenden kan få revalideringsydelse i.

1) hvis revalidenden ikke kan gennemføre jobplanen på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller andre helt specielle forhold, eller:

2) hvis sygdom, pasning af syge børn eller børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, barsel, manglende pasningsmulighed af børn eller særlige sociale forhold midlertidigt forsinker revalidenden i at gennemføre jobplanen.

Arbejde under revalidering.

§ 57. Revalidenden må ikke have andet arbejde, når jobplanen gennemføres.
Kommunen kan dog tillade andet arbejde i begrænset omfang, hvis arbejdet kan forenes med jobplanen.

Indtægter, der trækkes fra i revalideringsydelsen.

Særlig støtte under revalidering.

§ 63. Kommunen kan under revalidering, herunder forrevalidering, og når revalidenden modtager hjælp efter anden lovgivning til dækning af leveomkostninger, give støtte til de særlige udgifter, der er en nødvendig følge af uddannelsen eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne efter reglerne i kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

§ 64. Kommunen giver støtte til nødvendige merudgifter til bolig på grund af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når revalidenden får den halve revalideringsydelse efter § 52, stk. 2.

§ 64 a. Kommunen giver tilskud til nødvendige merudgifter til bolig, jf. stk. 2, til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der deltager i forrevalidering efter kapitel 6, og som modtager nedsat kontanthjælp efter § 25 f, stk. 2, nr. 1, og behovsbestemt tillæg efter § 25 f, stk. 3.

Stk. 2. Tilskud ydes, hvis boligudgiften efter fradrag af boligsikring overstiger 1.000 kr. pr. måned inklusive el og varme.
Tilskuddet kan ikke overstige 2.000 kr. pr. måned og kan højst udbetales i 12 sammenhængende måneder.
Tilskuddet udbetales i forbindelse med udbetaling af kontanthjælp efter § 25 f, stk. 2, nr. 1, og tillæg efter § 25 f, stk. 3.
Tilskuddet udbetales første gang sammen med hjælpen for første hele kalendermåned efter, at personen er blevet berettiget til tilskud efter stk. 1.
Tilskuddet bortfalder, hvis forrevalideringen ophører.

Stk. 3. Inden kommunen giver tilskud, skal det undersøges, om der kan skaffes en rimelig, billigere bolig.

Selvstændig virksomhed.

§ 65. Kommunen kan give en revalidend støtte i form af tilskud eller rentefrit lån til at etablere selvstændig virksomhed, når den pågældende har faglige og forretningsmæssige forudsætninger for at drive virksomheden og denne støtte frem for anden revalidering skønnes at kunne bringe den pågældende i stand til at forsørge sig selv og sin familie.

Stk. 2. Kommunen giver støtten som rentefrit lån, når kommunen skønner, at dette er rimeligt under hensyn til modtagerens fremtidige erhvervsmuligheder.

Stk. 3. Kommunen kan endvidere give tilskud til forsørgelse i en kortere periode, normalt ikke mere end 6 måneder.

Stk. 4. Lånet efter stk. 2 sikres ved tinglyst pant, når dette er muligt.

§ 66. Kommunen påser, at der foreligger en forretningsmæssig forsvarlig plan for den selvstændige etablering.

Stk. 2. Kommunen skal i den periode, hvor der udbetales tilskud til forsørgelse, følge sagen for at sikre sig, at forudsætningerne for hjælpen fortsat er opfyldt.

§ 67. Kommunen kan eftergive et lån, hvis revalidenden ikke har økonomisk mulighed for at betale det tilbage.

§ 68. - § 69. (Ophævet).

Kapitel 7.

§ 70. - § 73. a (Ophævet).

Ledighedsydelse.

§ 74. Ledighedsydelse udbetales af kommunen til personer, der er berettiget til fleksjob, jf. kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Ledighedsydelse kan udbetales:

1) i perioden efter visitationen, indtil den pågældende ansættes i fleksjob.

2) ved ledighed efter et fleksjob.

3) i perioder med sygdom eller barsel.

4) ved afholdelse af ferie eller.

5) ved midlertidige afbrydelser i arbejdet, som ikke kan tilregnes den pågældende.

Stk. 2. Ledighedsydelse udbetales af kommunen til personer, der har været berettiget til ledighedsydelse eller har været ansat i fleksjob, men som er overgået til ansættelse i ustøttet beskæftigelse.
Ledighedsydelsen kan udbetales:

1) ved ledighed, der indtræffer efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse.

2) i perioder med sygdom eller barsel.

3) ved afholdelse af ferie eller:
4) ved midlertidige afbrydelser i arbejdet, som ikke kan tilregnes den pågældende.

Ledighedsydelse til personer, der er visiteret til fleksjob:

§ 74 a. Personer, der er visiteret til et fleksjob efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har ret til ledighedsydelse, mens de venter på et fleksjob.
Det er en betingelse for retten til ledighedsydelse efter visitationen, at personen på tidspunktet for visitationen til fleksjob:

1) ville være berettiget til at modtage dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

2) modtager sygedagpenge.

3) deltager i revalidering efter en jobplan efter § 27 og § 28, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller:

4) modtager ledighedsydelse efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse.

Stk. 2. Personer, der efter stk. 1 er berettiget til ledighedsydelse, har ret til ledighedsydelse ved ledighed efter et fleksjob.

Stk. 3. Personer, der ikke er omfattet af stk. 1, får ret til ledighedsydelse ved ledighed efter et fleksjob, når de har været ansat i fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder.

Stk. 4. Personer, der er berettiget til ledighedsydelse, har også ret til ledighedsydelse ved midlertidige afbrydelser i arbejdet, som ikke kan tilregnes den pågældende.

Stk. 5. Modtageren bevarer ledighedsydelsen i perioder med sygdom eller barsel.
Reglerne om opfølgning i forbindelse med modtagelse af dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel finder tilsvarende anvendelse.

§ 74 b. Det er en forudsætning for udbetaling af ledighedsydelse.

1) at modtageren opfylder betingelserne for at få et fleksjob.

2) at modtageren ikke har et rimeligt tilbud om ansættelse i fleksjob.

3) at modtageren tager imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få et arbejde og:

4) at modtageren ikke er selvforskyldt ledig efter et fleksjob.

Stk. 2.
Stk. 1, nr. 2, 3 og 4, gælder dog ikke, hvis den pågældende har en gyldig grund til ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. § 13, stk. 4 og 5.

Stk. 3. Opstår der tvivl om modtagerens rådighed, skal kommunen afprøve modtagerens rådighed.
Dette kan ske ved tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Hvis kommunen vurderer, at den pågældende ikke er til rådighed for fleksjob, mister den pågældende retten til ledighedsydelse.
Ledighedsydelse kan fortsat udbetales, hvis kommunen har påbegyndt behandling af en sag om pension.
Ledighedsydelse kan udbetales, så længe sagen behandles.
Ledighedsydelse skal tilbagebetales, hvis der senere udbetales pension for samme periode.

Stk. 4. Afslår modtageren et rimeligt tilbud om fleksjob, kan der ikke udbetales ledighedsydelse til modtageren i 5 uger.
Hvis modtageren 2. gang inden for en periode på 12 måneder afslår et rimeligt tilbud om fleksjob, mister modtageren retten til ledighedsydelse.
Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. En person, der efter stk. 1, nr. 4, og stk. 3 og 4, har mistet retten til ledighedsydelse, kan igen få ledighedsydelse, når den pågældende på ny opfylder kravet i § 74 a, stk. 3.

Stk. 6. Personer, der er fyldt 60 år, kan højst modtage ledighedsydelse i sammenlagt 6 måneder.

§ 74 c. Kommunen skal vurdere, om betingelserne for at få et fleksjob fortsat er opfyldt, når en person har fået ledighedsydelse i 18 måneder inden for 24 måneder.
Perioder med ledighedsydelse under barsel medregnes ikke.

Stk. 2. Ved vurderingen skal kommunen anvende tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

§ 74 d. Ledighedsydelse ydes for indtil 5 dage om ugen.

Stk. 2. Ydelsen udgør et beløb, der svarer til, hvad den pågældende i gennemsnit har modtaget i arbejdsindtægt eller anden indtægt, der træder i stedet for arbejdsindtægt, i de forudgående 3 måneder.
Perioder med revalidering medregnes ikke. Ydelsen kan dog ikke udgøre mere end 91 pct. eller mindre end 82 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 3. Når en person, der modtager ledighedsydelse, samtidig har arbejde af kortere varighed, sker der fradrag i ledighedsydelsen.
Fradraget i ledighedsydelsen sker i forhold til den arbejdstid, som den pågældende har i arbejdet.
For personer, der ikke har en dokumenterbar arbejdstid, beregnes timetallet ud fra indtægten divideret med den omregningsfaktor, som er fastsat efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 4. Ledighedsydelsen nedsættes med det beløb, som den pågældende eventuelt modtager fra arbejdsgiveren eller Lønmodtagernes Garantifond i forbindelse med ophør af ansættelsen.

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for beregning af ledighedsydelse, herunder regler om fradrag i ledighedsydelse.
Beskæftigelsesministeren kan herved fravige betingelserne i stk. 2, 2. pkt., om den periode, der ligger til grund for beregning af ledighedsydelse.

Stk. 6. Beskæftigelsesministeren bekendtgør størrelsen af de beløb, der kan udbetales efter stk. 2.

§ 74 e. Personer, der er ansat i fleksjob, har ret til ledighedsydelse under ferie.

Stk. 2. Personer, der modtager ledighedsydelse, har ret til at få udbetalt ledighedsydelse under ferie.

Stk. 3. Retten til ledighedsydelse under ferie gælder for følgende dage og perioder:

1) Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden 1. maj til og med 31. juli i et ferieår, har pågældende ret til 15 feriedage med ledighedsydelse i det pågældende ferieår og 25 feriedage med ledighedsydelse i de efterfølgende ferieår.

2) Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden 1. august til og med 31. december i et ferieår, har pågældende ret til 10 feriedage med ledighedsydelse i det pågældende ferieår og 25 feriedage med ledighedsydelse i de efterfølgende ferieår.

3) Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden 1. januar til og med 30. april i et ferieår, har pågældende ret til 5 feriedage med ledighedsydelse i det pågældende ferieår og 25 feriedage med ledighedsydelse i de efterfølgende ferieår.

Stk. 4. Ferie med ledighedsydelse efter stk. 3 skal afholdes i ferieåret, der går fra 1. maj til 30. april. Ferie med ledighedsydelse, der ikke er afholdt inden ferieårets udløb, bortfalder.

Stk. 5. Der sker fradrag i antallet af feriedage med ledighedsydelse i et ferieår efter stk. 3, i det omfang den pågældende til brug for samme ferieår har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn og den optjente ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn sammenlagt med retten til feriedage med ledighedsydelse overstiger 25 feriedage.

Stk. 6. Ledighedsydelsen udbetales efter reglerne i § 74 d, stk. 2. Til en person, der holder ferie i perioder med ledighedsydelse, udbetales en ledighedsydelse, der svarer til det, den pågældende hidtil har modtaget.
Der skal ikke ske nedsættelse med beløb efter § 74 d, stk. 4.

Stk. 7. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om varsling af afholdelse af ferie med ledighedsydelse.

Ledighedsydelse til personer, der ikke er visiteret til fleksjob:

§ 74 f. Personer, der er omfattet af § 74, stk. 2, har ret til ledighedsydelse ved ledighed inden for 78 uger efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse, når personen forinden ansættelse i ustøttet beskæftigelse har været visiteret til fleksjob.
Inden for de 78 uger kan ledighedsydelsen dog kun udbetales, indtil personen har haft beskæftigelse i det omfang, der er en betingelse for optjening af ret til arbejdsløshedsdagpenge efter § 53, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Perioder med ledighedsydelse under barsel medregnes ikke.

Stk. 2. Det er en betingelse for retten til ledighedsydelse, at personen var berettiget til ledighedsydelse ved overgang til ustøttet beskæftigelse, eller at personen har været ansat i fleksjob efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller ustøttet beskæftigelse efter ophør af fleksjob i sammenlagt 9 måneder inden for de seneste 18 måneder.

Stk. 3. Personer, der er berettiget til ledighedsydelse efter stk. 1 og 2, har også ret til ledighedsydelse ved midlertidige afbrydelser i arbejdet, som ikke kan tilregnes den pågældende.

Stk. 4. Personer, der modtager ledighedsydelse efter stk. 1 og 2, bevarer ledighedsydelsen i perioder med sygdom eller barsel.
Reglerne om opfølgning i forbindelse med modtagelse af dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel finder tilsvarende anvendelse.

§ 74 g. Det er en forudsætning for udbetaling af ledighedsydelse.

1) at personen ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, jf. § 13.

2) at ledigheden ikke kan tilregnes personen selv og:

3) at personen tager imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for arbejde.

Stk. 2. Personen har ikke pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis der foreligger et af de forhold, der er nævnt i § 13, stk. 4.

Stk. 3. Opstår der tvivl om modtagerens rådighed, skal kommunen afprøve rådigheden.
Dette kan ske ved tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 4. Afslår modtageren et rimeligt tilbud om arbejde eller et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andet, der kan forbedre mulighederne for arbejde, kan der ikke udbetales ledighedsydelse til modtageren.

Stk. 5. Personer, der er fyldt 60 år, kan højst modtage ledighedsydelse i sammenlagt 6 måneder.

§ 74 h. Ledighedsydelse udbetales efter § 74 d. Der er ret til ledighedsydelse under ferie efter § 74 e.
Retten til ledighedsydelse under ferie bevares i første og andet ferieår efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse.

Særlig ydelse.

§ 74 i. Personer, der ved visitationen ikke har ret til ledighedsydelse, og som har en indtægt, der er mindre end det beløb, der ydes efter § 25, stk. 1, nr. 2, er berettiget til en særlig ydelse, mens de venter på et fleksjob.
Personer under 25 år er dog kun berettiget til særlig ydelse, hvis indtægten er mindre end de beløb, der kan udbetales efter § 25, stk. 1, nr. 3 eller 4.

Stk. 2. Ydelsen efter stk. 1 udgør forskellen mellem den pågældendes indtægt og det beløb, der ydes efter § 25, stk. 1, nr. 2. For personer under 25 år udgør ydelsen efter stk. 1 forskellen mellem den pågældendes indtægt og det beløb, der ydes efter § 25, stk. 1, nr. 3 og 4.

Stk. 3. § 74 b finder tilsvarende anvendelse for personer, der modtager særlig ydelse.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, i hvilket omfang reglerne i kapitel 4 og reglerne om tilbud i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats finder anvendelse på personer, der modtager særlig ydelse.

§ 74 j. - § 77. (Ophævet).

Kapitel 8.

(Ophævet)

§ 78. (Ophævet).

Kapitel 9.

Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 79. Kommunen indbetaler efter reglerne i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension ATP-bidrag for personer i alderen 16-64 år, for personer, der den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, dog 16-66 år, der modtager hjælp efter § 25, § 52, stk. 1, og § 74 d, stk. 2, og efter § 45, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. For personer, der modtager hjælp efter § 25 og efter § 45, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er det en betingelse for indbetaling af ATP-bidrag, at den pågældende har modtaget en af disse ydelser i en sammenhængende periode på 6 måneder.

Stk. 3. For personer, der modtager hjælp efter § 25, § 52, stk. 1, og § 74 d, stk. 2, og efter § 45, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er det en betingelse for indbetaling af ATP-bidrag, at den månedlige ydelse, der ligger til grund for beregning af ATP-bidrag, mindst udgør 10.245 kr. til en person med forsørgelsespligt over for børn og til andre mindst udgør 7.711 kr.
For personer, der modtager hjælp efter § 25, stk. 5 og 7, skal den månedlige ydelse dog mindst udgøre de nævnte beløb fratrukket 500 kr.
Kommunen indbetaler ikke ATP-bidrag, hvis hjælpen er ydet med tilbagebetalingspligt efter § 93.

§ 80. Den ydelse, der ligger til grund for beregning af ATP-bidrag, er den ydelse, der er beregnet, efter at der er foretaget fradrag efter reglerne i §§ 30-33, 38 a, 39, 40, 58, 59 og 74 d, stk. 3.

Stk. 2. De personer, for hvem kommunen betaler bidrag efter § 79, betaler selv 1/3 af det fastsatte bidrag. Denne del af bidraget indeholdes ved udbetaling af den ydelse, der ligger til grund for beregning af bidraget.
Kommunen betaler 2/3 af bidraget.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte regler om bidragsbetaling.

§ 80 a. For personer, der modtager hjælp efter § 25, § 52, stk. 1, og § 74 d, stk. 2, og efter § 45, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som betaler ATP-bidrag i henhold til § 79, indbetales en særlig pensionsopsparing efter reglerne i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 2. De nærmere regler om betaling og indberetning efter stk. 1 fastsættes af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 3. Indbetales opsparingsbeløbet ikke rettidigt, finder reglerne i § 17, stk. 2-5 og 7, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension tilsvarende anvendelse.

Kapitel 10.

Hjælp i særlige tilfælde.

Enkeltudgifter.

§ 81. Kommunen kan yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter til en person, som har været ude for ændringer i sine forhold, hvis den pågældendes egen afholdelse af udgifterne i afgørende grad vil vanskeliggøre den pågældendes og familiens muligheder for at klare sig selv i fremtiden.
Hjælpen kan normalt kun ydes, hvis udgiften er opstået som følge af behov, der ikke har kunnet forudses.
Kommunen kan dog efter en konkret vurdering undtagelsesvis yde hjælp til en udgift, der har kunnet forudses, hvis afholdelsen af udgiften er af helt afgørende betydning for den pågældendes eller familiens livsførelse.

Sygebehandling m.v.

Særlig hjælp vedrørende børn.

§ 83. Kommunen kan yde hjælp til udgifter ved udøvelse af ret til samvær med egne børn under 18 år, som ikke bor hos ansøgeren.
Det er en betingelse for at yde hjælp, at ansøgeren ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne.

Stk. 2. Kommunen kan yde hjælp til rejseudgifter med henblik på kontakt til børn, der er ført til udlandet uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver.
Det er en forudsætning, at sagen er blevet anmeldt til dansk politi, og at kommunen har forelagt sagen for Udenrigsministeriet.
Det er yderligere en forudsætning, at indehaveren af forældremyndigheden ikke selv har økonomisk mulighed for at betale udgiften.

§ 84. Kommunen kan yde hjælp til udgifterne ved at forsørge et barn, når forældremyndigheden ved forældremyndighedsindehaverens død er tillagt en anden eller andre, der ikke har forsørgelsespligt over for barnet.
Det er en betingelse, at barnets indtægter, herunder det særlige børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, ikke er tilstrækkelige til at dække udgifterne ved at forsørge barnet.

Flytning.

Efterlevelseshjælp.

§ 85 a. Kommunen yder efter ansøgning efterlevelseshjælp efter reglerne i stk. 2-9 til personer, hvis ægtefælle eller samlever er afgået ved døden.

Stk. 2. Hjælpen er betinget af, at efterlevende levede sammen med afdøde på fælles bopæl her i landet de seneste 3 år forud for dødsfaldet.
Hjælpen kan ikke ydes til efterlevende ægtefæller eller samlevere, der modtager efterlevelsespension efter § 48 i lov om social pension eller § 47 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Stk. 3. Hjælpen kan højst udgøre 10.000 kr. og ydes til efterlevende, hvis beregnede årsindtægt ikke overstiger 160.000 kr.
Ved en beregnet årsindtægt over det i 1. pkt. nævnte nedsættes hjælpen og bortfalder helt ved en beregnet årsindtægt, der overstiger 250.000 kr.

Stk. 4. I opgørelsen af den beregnede årsindtægt indgår den efterlevendes beregnede personlige årsindtægt, herunder eventuelle indtægter, der måtte tilkomme efterlevende som følge af dødsfaldet.
Endvidere indgår efterlevendes formue og formuerettigheder over 100.000 kr., herunder formuerettigheder, som udløses som følge af dødsfaldet.
I de tilfælde, hvor der ikke finder skifte sted, indgår afdødes og den efterlevende ægtefælles formue og formuerettigheder, der overstiger 100.000 kr.
De beløb, som opgøres efter 2. og 3. pkt., medregnes med 30 pct.

Stk. 5. Hjælpen udbetales snarest muligt efter ansøgningstidspunktet.

Stk. 6. Hvis der foreligger forhold, der viser, at efterlevendes beregnede årsindtægt kun kan fastslås med betydelig usikkerhed, udbetales efterlevelseshjælpen med et aconto beløb.

Stk. 7. Til personer, der er omfattet af reglerne i lov om lån til betaling af ejendomsskatter, kan forskellen mellem den beregnede hjælp efter stk. 4 og en opgørelse, hvor hjælpen beregnes med fradrag af den formue og de formuerettigheder, der består af fast ejendom, der tjener som bolig for den efterlevende, efter anmodning ydes som lån.
Lånet ydes efter reglerne i lov om lån til betaling af ejendomsskatter.

Stk. 8. I det omfang det følger af Rådets forordning nr. 1408/71 af 14. juni 1971 og den tilhørende EØS-aftale, fraviges bestemmelserne om efterlevelseshjælp for personer, der efter denne forordning og EØS-aftalen er omfattet af dansk lovgivning om social sikring.

Stk. 9. Socialministeren fastsætter regler om afgrænsning af modtagere, opgørelse af indtægt og formue samt graduering af hjælpen og efterfølgende opgørelse af den beregnede hjælp, herunder regler om fremgangsmåde i forbindelse med ydelse af lån, jf. stk. 7.
Endvidere fastsætter socialministeren regler om afgørelseskompetencen m.v. for personer, som er omfattet af Rådets forordning nr. 1408/71 af 14. juni 1971 og den tilhørende EØS-aftale.

Kapitel 11.

Udbetaling af hjælp.

§ 88. En person kan normalt ikke få hjælp til udgifter, som den pågældende har påtaget sig, inden vedkommende har ansøgt kommunen om hjælp.

§ 89. Hjælp til forsørgelse udbetales normalt som et månedligt beløb. Udbetalingen sker bagud for 1 måned.

Stk. 2. Kommunen kan udbetale engangshjælpen for kortere perioder, hvis der er begrundet tvivl om, at modtageren vil opfylde betingelserne for hjælp i hele den periode, som engangshjælpen er beregnet til at dække.

§ 90. Kommunen kan undtagelsesvis udbetale hjælpen på anden måde, herunder for kortere perioder, hvis en person uanset vejledning efter § 7 ikke skønnes selv at kunne administrere kontante beløb.

Kapitel 12.

Tilbagebetaling.

§ 91. Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling.

1) når en person mod bedre vidende har undladt at give kommunen oplysninger som krævet efter § 92, stk. 4, i denne lov eller § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

2) når en person mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter denne lov, eller:

3) når en person er omfattet af en sanktion efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

§ 92. Den, der modtager særlig støtte efter § 34 til dækning af udgifter til renter og afdrag vedrørende ejerboliger og andelsboliger, skal tilbagebetale hjælpen.
Det samme gælder for den, der modtager hjælp til boligindskud, eller hvad der kan ligestilles hermed.

Stk. 2. Ægtefæller hæfter solidarisk for krav om tilbagebetaling efter stk. 1, 1. pkt. Dette gælder, uanset om hjælpen er ydet til den ene eller begge ægtefæller, og uanset om boligen er ejet af den ene eller begge ægtefæller.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om tilbagebetaling efter stk. 1, 1. pkt.

Stk. 4. En person, der har modtaget hjælp til boligindskud med tilbagebetalingspligt efter stk. 1, 2. pkt., har pligt til at oplyse kommunen om udbetaling af boligindskud, eller hvad der kan ligestilles hermed, i forbindelse med opsigelse af lejemålet, fraflytning eller lignende.

§ 93. Kommunen kan træffe beslutning om tilbagebetaling, når der ydes hjælp.

1) fordi modtageren har udvist uforsvarlig økonomi.

2) fordi modtageren ikke har givet nødvendige oplysninger til andre offentlige myndigheder, private m.fl., der har betydning for modtagelse af anden offentlig forsørgelsesydelse eller tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.v.,

3) fordi modtageren ubegrundet har opsagt et arbejde, eller ubegrundet er ophørt med tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning.

4) fordi modtageren på grund af sine egne forhold har været årsag til, at den pågældende blev opsagt fra et arbejde.

5) fordi modtageren har nægtet at tage imod et rimeligt tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger.

6) fordi modtageren eller ægtefællen er indblandet i en kollektiv arbejdsstrid, eller:

7) når der på det tidspunkt, da der søges hjælp på grund af økonomisk trang, foreligger forhold, der viser, at den pågældende i løbet af kortere tid vil være i stand til at tilbagebetale hjælpen.

Stk. 2. Kommunen skal senest ved udbetaling af hjælpen oplyse modtageren om, at hjælpen skal betales tilbage og med hvilken begrundelse.

Stk. 3. Kommunen kan ikke træffe beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1 af den hjælp, som en person modtager under tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og engangsbeløb efter § 25 a.

§ 94. Kommunen kan træffe afgørelse om tilbagebetaling, når en person, der har modtaget hjælp, senere får udbetalt en erstatning, et underholdsbidrag eller lignende, der dækker samme tidsrum og samme formål som den udbetalte hjælp.

Stk. 2. Kommunen kan ikke træffe beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1 af den hjælp, som en person modtager under tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og engangsbeløb efter § 25 a.

Stk. 3. Kommunen kan endvidere ikke træffe beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1, når en erstatning for tab af erhvervsevne udbetales som følge af personskade efter:

1) lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser.

2) lov om erstatningsansvar eller:

3) lov om forsikring mod følger af arbejdsskade, bortset fra de tilfælde, der omfattes af den nævnte lovs § 40, stk. 1.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren og socialministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilke andre tilfælde der ikke kan træffes beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1 i anledning af erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade.

§ 95. Tilbagebetalingskravet opkræves af kommunen efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren i samråd med skatteministeren.
Det kan herunder fastsættes, at en betalingsaftale bortfalder, hvis skyldneren trods påkrav udebliver med ydelser. 1)

Stk. 2. Misligholdt gæld kan inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.1)

Stk. 3. Når der er ydet hjælp med tilbagebetalingspligt, indtræder kommunen for et beløb, der svarer til den tilbagebetalingspligtige hjælp, i retten til udbetaling af overskydende skat og arbejdsmarkedsbidrag med godtgørelse og renter samt tilbagebetaling efter kildeskattelovens § 55.
Dette gælder, selv om der er fastsat en tilbagebetalingsordning efter stk. 1.

Stk. 4. Tilbagebetalingskravet bortfalder, når der er gået 5 år efter hjælpens ophør, uden at der efter reglerne i stk. 1-3 har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet.

Stk. 5. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive skyldige beløb efter reglerne i opkrævningsloven. 2)

§ 96. Har en person, der modtager hjælp efter kapitel 4 og 6, ikke betalt for dag- eller klubtilbud efter lov om social service, kan kommunen fradrage den fremtidige månedlige betaling i den fremtidige hjælp efter kapitel 4 og 6.

§ 97. Er der efter lovgivningen om retsforholdet mellem ægtefæller eller om børns forsørgelse pålagt en person at betale underholdsbidrag m.v. til en anden person, der modtager hjælp til forsørgelse, indtræder det offentlige for et beløb, der svarer til hjælpen, i kravet mod den bidragsskyldige, uanset om forsørgelsesansvaret efter reglerne i § 2 er ophørt.

Stk. 2. Det offentlige indtræder endvidere i retten til at kræve bidrag fastsat eller kræve et bidrag forhøjet.
Ved fastsættelsen eller forhøjelsen af bidrag kan vedkommende myndighed tilsidesætte en aftale om bidrag, der må anses indgået med det formål at hindre det offentlige i at indtræde i retten.

Kapitel 13.

Klageregler.

( Se mere på andet link )

§ 98. Kommunens og amtskommunens afgørelser efter denne lov kan, medmindre andet er bestemt, indbringes for det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Kapitel 14.

Finansiering m.v.

§ 99. Kommunen afholder endeligt udgifterne til vejledning, sagsbehandling, opfølgning og til administration i øvrigt, herunder lægeerklæringer m.v.

Stk. 2. En amtskommune afholder endeligt udgifterne til sagsbehandling, administration, herunder vejledning og konsulentstøtte.

§ 100. Staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til hjælp efter kapitel 4.

Stk. 2. Staten refunderer inden for det rådighedsbeløb, der er nævnt i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 118, stk. 1, 50 pct. af en kommunes driftsudgifter i forbindelse med uddannelsesaktiviteter efter § 12.

§ 101. - § 102. (Ophævet).

§ 103. Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til revalideringsydelse og boligtilskud til forrevalidender med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, jf. §§ 52, 64 a og 65.

Stk. 2. Staten refunderer dog 65 pct. af en kommunes udgifter til:

1) revalideringsydelse efter § 51, stk. 2, og:

2) revalideringsydelse i forbindelse med tilbud efter kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

§ 104. Staten refunderer 35 pct. af en kommunes udgifter til ledighedsydelse efter § 74 d, stk. 2, og § 74 f, og 50 pct. af en kommunes udgifter til ledighedsydelse efter §§ 74 e og 74 h.

Stk. 2. Staten refunderer 35 pct. af en kommunes udgifter til den særlige ydelse efter § 74 i.

§ 105. Staten refunderer en kommunes udgifter til ATP-bidrag efter denne lov.

Stk. 2. Staten afholder udgifterne til forsørgelse af danske statsborgere i udlandet efter § 6.

§ 106. Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til hjælp i særlige tilfælde efter kapitel 10.
Kommunen afholder dog fuldt ud udgifter til hjælp i særlige tilfælde efter kapitel 10 til personer, der modtager starthjælp.
Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til efterlevelseshjælp efter kapitel 10 a.

§ 107. Staten afholder efter reglerne i stk. 2 og 3 udgifter til en udlænding, der har fået opholdstilladelse efter:

1) udlændingelovens §§ 7 og 8.

2) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2.

3) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2.

4) udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2-4, som følge af tilknytning til en i Danmark fastboende person, når denne person selv har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1-3, eller når tilknytningen kan føres tilbage til en sådan person.

5) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er givet til personer over 18 år, hvis fader eller moder har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1.

6) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt en ægtefælle til eller et barn af en person med opholdstilladelse, som nævnt i nr. 2 og 3.

7) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt en asylsøgende udlænding.

8) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er givet som følge af tilknytning til en mindreårig asylsøgende udlænding, som har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 9, stk. 2, nr. 4.

9) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5, eller:

10) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 6.

Stk. 2. Staten afholder til de i stk. 1 nævnte udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse inden den 1. januar 1999, udgifter til hjælp efter kapitel 4, 6 og 10 i de første 1 1/2 år efter datoen for opholdstilladelsen.

Stk. 3. Uanset bestemmelserne i stk. 2 afholder staten en kommunes udgifter til:

1) udlændinge, som inden 12 måneder efter datoen for opholdstilladelsen på grund af en betydelig og varig nedsat funktionsevne anbringes i døgnophold, dog kun indtil den pågældende i en sammenhængende periode på 2 år har klaret sig selv og:

2) udlændinge, når tilladelsen er meddelt en mindreårig asylansøger, dog længst indtil modtageren fylder 18 år, eller barnets forældre får lovligt ophold her i landet.

§ 108. Staten yder forskudsrefusion af en kommunes eller amtskommunes refusionsberettigende udgifter efter denne lov.

§ 108 a. Opholdskommunen har adgang til refusion fra en tidligere opholdskommune efter § 9 c i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Regulering m.v.

§ 109. En gang årligt den 1. januar reguleres med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent de beløb, der er nævnt i:

1) §§ 25, 25 a, 25 b, 25 c, 25 f og 26 om hjælp til forsørgelse, loft for samlet hjælp og særlig hjælp til visse persongrupper, jf. stk. 2.

2) § 27, stk. 2, om et støttebeløb til familier med børn under 18 år.

3) § 30 om indtægtsfradrag for ægtepar omfattet af § 26, stk. 4.

4) § 31 om fradrag for arbejdsindtægter m.v.

5) (Ophævet).

6) § 52, stk. 4, om grænsen for halv revalideringsydelse og tillæg.

7) § 79, stk. 3, om mindstebeløb for ATP-beregning.

8) (Ophævet).

9) (Ophævet).

10) (Ophævet).

11) § 85 a om efterlevelseshjælp.

Stk. 2. Beløb efter § 25 f, stk. 2, reguleres som SU-satserne, jf. lov om Statens Uddannelsesstøtte.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren og socialministeren bekendtgør størrelsen af de regulerede beløb.

§ 109 a. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for, hvorledes indkomster, som er omfattet af ligningslovens § 33 C, skal indgå i den aktuelle indtægt.

Kapitel 14 a.

Rådgivning.

Forsøgsregler.

Ikrafttrædelses- og overgangsregler.

§ 111. Loven træder i kraft den 1. juli 2006. Dog fastsætter socialministeren tidspunktet for ikrafttræden af § 16, stk. 2, nr. 2 og 3, § 51, stk. 2, samt §§ 60-62 og 70.

§ 112. Bestemmelsen i § 108 har virkning fra og med udbetaling af forskudsrefusion, der finder sted ultimo juni 1998.

§ 113. Personer under 25 år, der ved lovens ikrafttræden modtager kontanthjælp efter reglerne for personer over 25 år i lov om social bistand, bevarer retten til kontanthjælp efter reglerne for personer over 25 år, så længe de fortsat modtager hjælp på grundlag af den ændring i forholdene, der bevirker, at de modtager hjælp ved lovens ikrafttræden.

§ 114. Personer, der ved lovens ikrafttræden er ansat i beskyttede enkeltpladser efter 1/3-ordningen, jf. §§ 91-95 i lov om social bistand, bevarer indtil ophør af stillingen mindst det indtægtsniveau, der følger af punkt 74 i cirkulæret af 17. december 1986 om bistandslovens bestemmelser om institutioner under amtskommunerne.
Tilsvarende bevarer arbejdsgiveren indtil ophør af stillingen mindst det procentvise løntilskud, der hidtil er givet i stillingen.

§ 115. Individuelt beskyttede enkeltpladser til personer, som får social pension, og som er oprettet inden lovens ikrafttræden, finansieres efter denne lovs § 104.

§ 116. Inddrivelse af forfaldne, ikke betalte afdrag på lån ydet efter de hidtidige regler i § 43, stk. 9, 1. pkt., og stk. 10, i lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 med senere ændringer, samt efter regler i § 42, stk. 4, 7 og 8, i lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 25. marts 1987 med senere ændringer, sker efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter.

Stk. 2. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive skyldige beløb efter reglerne i opkrævningsloven. 3)

§ 117. (Ophævet).

§ 117 a. Indenrigsministeren fremsætter forslag for Folketinget til revision af §§ 86 og 87 inden udgangen af folketingsåret 1998-99.

§ 118. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter aftale med Færøernes landsstyre og Grønlands hjemmestyre regler for visitation, betaling og refusion af udgifter efter denne lov, når færøske og grønlandske myndigheder har formidlet, at en person fra Færøerne eller Grønland får ophold i Danmark.

Stk. 3. På samme måde fastsætter beskæftigelsesministeren efter aftale regler om afholdelse af udgifter efter denne lov, når danske sociale myndigheder har formidlet, at personer fra Danmark får ophold på Færøerne eller i Grønland.

Stk. 4. Hvis der opstår uenighed mellem færøske eller grønlandske myndigheder og danske sociale myndigheder om deres forpligtelser efter disse regler, kan sagen indbringes for Den Sociale Ankestyrelse.

Lov nr. 1168 af 19. december 2003, der ændrer § 108 a (Præcisering af opholdskommune, mellemkommunal refusion ved ophold uden for opholdskommunen og mellemkommunal refusion af førtidspension ved flytning, tilladelse til kommunalt samarbejde om sociale rådighedsvagter samt godtgørelse til medlemmer af de regionale udviklingsråd) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 4.
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2004.
Stk. 2-4. - - -

Lov nr. 282 af 26. april 2004, der indsætter § 12 a (Hjælp til personer med visse former for opholdsret og opfølgning i sygedagpengesager i udlandet) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3.
Loven træder i kraft den 1. maj 2004.

Lov nr. 423 af 9. juni 2004, der ændrer §§ 8, 13, 13 b, 14, 25 a, 33, 38 a, 41, 74 b, 80, 85 a og 103, og indsætter §§ 13 d, 13 e og 41 a.
(Tilsyn med kommunale rådighedsvurderinger, tilsyn med kommunernes visitation, aktiveringsfri periode, nedsættelse af befordringsgodtgørelse, refusion m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 5.
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2004, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. § 1, nr. 16, har virkning fra den 1. juli 2003.
Stk. 3. § 3, nr. 5-7, og § 4, nr. 6 og 7, har virkning fra den 1. januar 2004.

Lov nr. 1419 af 22. december 2004, der indsætter § 64 a, og ændrer §§ 74 d og 103 (Boligtilskud til forrevalidender, mindstesats for ledighedsydelse og befordringsrabat til fleksydelsesmodtagere) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3.
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2005.
Stk. 2. § 1, nr. 1, finder anvendelse for personer, der får bevilget behovsbestemt tillæg efter § 25 f, stk. 3, efter den 1. januar 2005.

Lov nr. 304 af 2. maj 2005, der ændrer § 25 b, og indsætter §§ 40 a og 40 b (Bekæmpelse af misbrug af sociale ydelser m.v.
udvidelse af kontrolbeføjelser, indførelse af sanktioner, hurtig beskæftigelsesindsats m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 7.

Stk. 1. Loven træder i kraft den 9. maj 2005.
Stk. 2. Gentagelsesvirkningen efter §§ 2 og 6 indtræder alene, hvor også den første tilsidesættelse af oplysningspligten ligger efter lovens ikrafttræden.

Lov nr. 327 af 18. maj 2005, der indsætter § 10 a (Ophør af udbetaling af social pension og andre ydelser ved unddragelse af strafforfølgning eller straffuldbyrdelse) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 13.

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2005.
Stk. 2. Loven har virkning for personer, som bevidst unddrager sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse den 1. juli 2005 eller senere.

Stk. 3-4. - - -

Lov nr. 430 af 6. juni 2005, der ændrer § 95 (Konsekvensændringer som følge af lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer – samling af inddrivelsen i Skatteministeriet) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 70.

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. Loven har virkning fra den 1. november 2005, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. - - -

Lov nr. 431 af 6. juni 2005, der ændrer §§ 95 og 116 (Forenkling, harmonisering og objektivering af reglerne for inddrivelse af gæld til det offentlige m.v. samt mulighed for anvendelse af digitale lønsedler) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 85.

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. november 2005, jf. dog stk. 2.

Stk. 2 . - - -

Beskæftigelsesministeriet, den 24. oktober 2005.

Uofficielle noter.

1) Indtil lov nr. 430 af 6. juni 2005 træder i kraft den 1. november 2005, har § 95, stk. 1 og 2 følgende formulering:
» § 95. Kommunen gennemfører tilbagebetalingskravet ved en betalingsordning, som fastsættes under hensyn til, hvad den pågældende kan betale uden at komme til at mangle det nødvendige til sit eget eller familiens underhold.
Stk. 2. Hvis en person, som har betalingsevne, ikke overholder en betalingsordning efter stk. 1, kan kommunen inddrive gælden efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter.

2) Ændringen i form af indsættelse af stk. 5 i § 95 træder i kraft den 1. november 2005, jf. lov nr. 431 af 6. juni 2005.

3) Ændringen i form af indsættelse af stk. 2 i § 116 træder i kraft den 1. november 2005, jf. lov nr. 431 af 6. juni 2005.

SERVICE LOVEN.

01/03/2007

Bekendtgørelse af lov om social service.

Herved bekendtgøres lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1187 af 7. december 2005, med de ændringer,
der følger af lov nr. 1390 af 21. december 2005, lov nr. 288 af 7. april 2006 (§ 2), lov nr. 289 af 7. april 2006 (§ 1) og
lov nr. 369 af 1. maj 2006 (§ 1). § 1, nr. 4, i lov nr. 369 af 1. maj 2006 er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse,
da ændringerne først træder i kraft den 1. oktober 2006, jf. § 5 i lov nr. 369 af 1. maj 2006. Lov nr. 434 af 8. maj 2006
(§ 9) er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da tidspunktet for ikrafttrædelsen af ændringerne ikke er fastsat på
tidspunktet for udsendelsen af denne lovbekendtgørelse, jf. lovens § 15, stk. 3. § 189 i lov nr. 573 af 24. juni 2005 ophæver
lov om social service pr. 1. januar 2007.

Kapitel 1.

Formål.

§ 1. Formålet med denne lov er:

1) at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer,

2) at tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte og

3) at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

Stk. 2. Formålet med hjælpen efter denne lov er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten.
Stk. 3. Hjælpen efter denne lov bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie.
Hjælpen tilrettelægges ud fra den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte.
Tilbage 1.side

Lovens område.

§ 2. Enhver, der opholder sig lovligt her i landet, har ret til hjælp efter denne lov.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler om, hvilke ydelser efter denne lov der kan medtages under midlertidige ophold i udlandet og
om betingelserne herfor.

Stk. 3. Der kan ved aftale med andre stater eller internationale organisationer gives kommunen og amtskommunen mulighed for at yde hjælp til behandling eller pleje m.v. af længere varighed her i landet til personer, som har særlig tilknytning til landet, men som på ansøgningstidspunktet ikke har ophold her i landet.
Det samme gælder til herboende personers behandling eller pleje m.v., når de tager ophold i et andet land, hvortil de pågældende har særlig tilknytning.

§ 2 a. Personer, der på grund af deres aktiviteter under anden verdenskrig modtager erstatning i henhold til lov om erstatning til besættelsestidens ofre, kan visiteres direkte fra udlandet til et plejehjem, jf. § 140, stk. 1, der har personale med særlig ekspertise i at pleje personer, der lider af kz-syndrom.

Stk. 2. For at kunne blive visiteret til et plejehjem efter stk. 1 skal de pågældende:

1) opfylde betingelserne for at få opholdstilladelse i Danmark og:

2) opfylde de gældende betingelser for visitation til plejehjem i den kommune, hvor plejehjemmet ligger:

Stk. 3. Socialministeren fastsætter regler om dokumentation for, at visitationsbetingelserne er opfyldt:

Kapitel 2.

Rådgivning.

§ 3. Kommunen sørger for, at enhver har mulighed for at få gratis rådgivning.
Formålet med rådgivningen er at forebygge sociale problemer og at hjælpe borgeren over øjeblikkelige vanskeligheder og på længere sigt sætte denne i stand til at løse opståede problemer ved egen hjælp.
Rådgivning skal kunne gives som et anonymt og åbent tilbud.
Rådgivningen kan gives særskilt eller i forbindelse med anden hjælp efter denne eller anden lovgivning.

Stk. 2. Kommunen skal i forbindelse med rådgivningen være opmærksom på, om den enkelte har behov for anden form for hjælp efter denne eller anden lovgivning.

Afsnit II.

Børn og unge.

Kapitel 3.

Generelle bestemmelser.

§ 4. Kommunen og amtskommunen sørger for, at de opgaver og tilbud, der omfatter børn, unge og deres familier, udføres i samarbejde med forældrene og på en sådan måde, at det fremmer børns og unges udvikling, trivsel og selvstændighed.
Dette gælder både ved udførelsen af det generelle og forebyggende arbejde og ved den målrettede indsats over for børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med et andet særligt behov for støtte.

Stk. 2. Kommunen skal udarbejde en sammenhængende børnepolitik, der har til formål at sikre sammenhængen mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte.
Den sammenhængende børnepolitik skal udformes skriftligt, vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggøres.

Stk. 3. Kommunen og amtskommunen sørger for, at den indsats, der iværksættes efter denne lov over for børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med et andet særligt behov for støtte, sættes i sammenhæng med den indsats, der iværksættes over for de samme børn og unge efter anden lovgivning.

Rådgivning.

§ 5. Kommunen sørger for, at forældre med børn og unge eller andre, der faktisk sørger for et barn eller en ung, kan få en gratis familieorienteret rådgivning til løsning af vanskeligheder i familien.
Kommunen er forpligtet til ved opsøgende arbejde at tilbyde denne rådgivning til enhver, som på grund af særlige forhold må antages at have behov for det.

Stk. 2. Såvel forældre som børn og unge, der alene søger rådgivning, skal kunne modtage denne anonymt og som et åbent tilbud.

Tilsyn.

§ 6. Kommunen fører tilsyn med de forhold, hvorunder børn og unge under 18 år i kommunen lever, jf. § 33.

Kapitel 4.

Dagtilbud til børn.

§ 7. Kommunen sørger for, at der er det nødvendige antal pladser i dagtilbud til børn, jf. dog § 16, med henblik på at give pædagogiske, sociale og pasningsmæssige tilbud.
Kommunen har det overordnede ansvar for dagtilbudene.

Stk. 2. Dagtilbuddene kan etableres som daginstitutioner, dagpleje, puljeordninger og privatinstitutioner.
Tilrettelæggelse af dagtilbudene skal fastlægges i overensstemmelse med § 4.

Stk. 3. Private leverandører kan oprette og drive dagtilbud som selvejende institution efter § 9, puljeordning efter § 11 eller privatinstitution efter § 11 a.

Formål.

§ 8. Kommunen fastsætter mål og rammer for dagtilbudenes arbejde som en integreret del både af kommunens samlede generelle tilbud til børn og af den forebyggende og støttende indsats over for børn, herunder børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med andet behov for støtte.

Stk. 2. Dagtilbudene skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og støtte det enkelte barns tilegnelse og udvikling af sociale og almene færdigheder med henblik på at styrke det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd og at bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst.

Stk. 3. Dagtilbudene skal give muligheder for oplevelser og aktiviteter, der bidrager til at stimulere barnets fantasi, kreativitet og sproglige udvikling, samt give barnet rum til at lege og lære og til fysisk udfoldelse, samvær og mulighed for udforskning af omgivelserne.

Stk. 4. Dagtilbudene skal give børn mulighed for medbestemmelse og medansvar og som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed og evner til at indgå i forpligtende fællesskaber.

Stk. 5. Dagtilbudene skal medvirke til at give børn forståelse for kulturelle værdier og for samspillet med naturen.

Stk. 6. Dagtilbuddene skal medvirke til og understøtte børns demokratiforståelse og integration i og samhørighed med det danske samfund.

§ 8 a. Det enkelte dagtilbud skal udarbejde en pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen ½-2 år og aldersgruppen fra 3 år til skolealderen, der giver rum for leg, læring og udvikling.
For den kommunale dagpleje udarbejdes læreplanen samlet for alle dagplejehjem tilknyttet den kommunale dagpleje.

Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal med udgangspunkt i sammensætningen af børnegruppen beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring og indeholde overordnede pædagogiske beskrivelser af relevante mulige aktiviteter og metoder.
Herudover skal det beskrives, hvordan udsatte børns læring understøttes.
Læringsmålene er fælles overordnede mål for, hvilke kompetencer den pædagogiske læringsproces i dagtilbuddet skal lede frem imod, jf. stk. 1. Socialministeren fastsætter nærmere regler for indhold af og overordnede mål for læring i dagtilbuddene.

Stk. 3. Dagtilbuddets forældrebestyrelse samt kommunalbestyrelsen godkender den pædagogiske læreplan.
Læreplanen skal evalueres årligt af forældrebestyrelsen i dagtilbuddet med henblik på eventuel revision.

Daginstitutioner.

§ 9. Daginstitutioner kan drives af en eller flere kommuner eller som selvejende institutioner efter aftale med kommunen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen yder et administrationsbidrag til selvejende institutioner med aftale med kommunen, medmindre de selvejende institutioner ikke ønsker at varetage administrationen.

Stk. 3. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender fastsætter regler om beregning af administrationsbidrag efter stk. 2.

Kommunal dagpleje.

§ 10. Kommunen kan tilbyde pladser til børn i kommunal dagpleje etableret i private hjem og andre lokaler i børnenes hjemlige miljø, der forud er godkendt af kommunen til dette formål.
Der kan i den enkelte dagpleje modtages op til 5 børn.
Varetages dagplejen af flere personer, kan kommunen beslutte, at der i dagplejen kan modtages op til 10 børn.

Stk. 2. Kommunen kan beslutte, at dagplejerens egne børn under 3 år kan indgå i det antal børn, dagplejeren modtager betaling for. Kommunens afgørelse herom kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Puljeordninger.

§ 11. Kommunen kan til puljeordninger til børn yde et tilskud pr. barn.

Stk. 2. Kommunen indgår aftale med puljeordningen om drift af ordningen.

Privatinstitutioner.

§ 11 a. Kommunalbestyrelsen i den stedlige kommune godkender privatinstitutioner, hvis de lever op til lovgivningen og kommunens betingelser for godkendelse af dagtilbud.
Kommunalbestyrelsen fastsætter og offentliggør sine kriterier for godkendelse.
Kommunalbestyrelsen kan trække godkendelsen af privatinstitutionen tilbage, hvis privatinstitutionen ikke lever op til de kriterier, institutionen blev godkendt på baggrund af.
Kommunalbestyrelsen kan fastsætte et depositum for ansøgning om godkendelse på 30.000 kr.
Beløbet tilbagebetales, når kommunen har truffet afgørelse.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen yder et driftstilskud pr. barn (ekskl. støttepædagogudgifter), der er optaget i en privatinstitution, svarende til de gennemsnitlige, budgetterede nettodriftsudgifter (ekskl. støttepædagogudgifter) pr. barn i et alderssvarende dagtilbud, jf. §§ 9-11, i kommunen.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen yder et administrationsbidrag pr. barn, der er optaget i en privatinstitution, svarende til det gennemsnitlige administrationsbidrag pr. barn, kommunen yder til selvejende institutioner, jf. § 9, medmindre privatinstitutionen ikke ønsker at varetage administrationen.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen yder et bygningstilskud pr. barn, der er optaget i en privatinstitution, svarende til det gennemsnitlige bygningstilskud pr. barn i samme aldersgruppe i de selvejende daginstitutioner i kommunen, jf. § 9.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen yder tilskuddene efter stk. 2-4 fra det tidspunkt, hvor forældrene har fået tilsagn om et tilskud til brug for dagtilbud og barnet er optaget i privatinstitutionen, og indtil det tidspunkt, hvor børn almindeligvis optages i børnehaveklasse.
Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte også at yde et tilskud efter dette tidspunkt.

Stk. 6. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender fastsætter regler om beregning af tilskud efter stk. 2-4, søskende- og fripladstilskud i privatinstitutioner og depositum for ansøgning om godkendelse efter stk. 1 samt regler for det tyske mindretal.

Stk. 7. Afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Optagelse.

§ 12. Kommunen træffer afgørelse om optagelse i et dagtilbud.
Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Kommunen kan bestemme, at selvejende daginstitutioner efter § 9 og puljeordninger efter § 11 ikke er omfattet af 1. pkt.

Stk. 2. Kommunen fastsætter retningslinjer for optagelse af børn i dagtilbud.
Forældre skal have mulighed for at tilkendegive ønsker om optagelse i konkrete dagtilbud.

Stk. 3. Alle børn har adgang til at blive optaget i et dagtilbud.
Kommuner uden pasningsgaranti efter § 15 a fastsætter en forventet længste ventetid for optagelse i dagtilbud.
Kommunen kan ikke opsige børn fra et dagtilbud, uden at der tilbydes et andet tilsvarende dagtilbud eller anden relevant foranstaltning.

Stk. 4. Alle børn har adgang til at blive optaget i et dagtilbud i en anden kommune end opholdskommunen fra det tidspunkt, hvor forældrene har fået tilsagn om et tilskud fra opholdskommunen til brug for dagtilbud.
En kommune kan afvise at optage børn fra andre kommuner, hvis det er begrundet i kapacitetsmæssige årsager, og hvis væsentlige hensyn til børn fra kommunen ellers ville blive tilsidesat.
Socialministeren fastsætter nærmere regler om 2. pkt.

Stk. 5. Privatinstitutioner, jf. § 11 a, fastsætter retningslinjer for optagelse af børn i institutionen og træffer selv afgørelse om optagelse.
Privatinstitutioner kan ikke afvise at optage børn, medmindre der ikke er plads i institutionen.
Kommunen kan ikke anvise plads i privatinstitutioner.
Tilbage 1.side
Forældrebestyrelser i kommunale dagtilbud.

§ 13. Ved alle kommunale daginstitutioner og den kommunale dagpleje oprettes en bestyrelse med et flertal af valgte forældre, jf. dog § 24 a i lov om folkeskolen.
Medarbejderne i dagtilbudene skal være repræsenteret i bestyrelsen.
Kommunen kan beslutte, at medarbejderrepræsentanterne skal have stemmeret.

Stk. 2. Forældrebestyrelsen i daginstitutionen fastsætter principper for institutionens arbejde og for anvendelsen af en budgetramme for hver enkelt institution inden for de af kommunen fastsatte mål og rammer.
Forældrebestyrelsen har indstillingsret til kommunen i forbindelse med ansættelse af personale i daginstitutionen.
Forældrebestyrelsen i den kommunale dagpleje fastsætter overordnede principper for dagplejens arbejde og for anvendelsen af en budgetramme for dagplejen inden for de af kommunen fastsatte mål og rammer.

Stk. 3. Dagtilbudets leder har den administrative og pædagogiske ledelse af tilbudet og er ansvarlig for tilbudets arbejde over for forældrebestyrelsen og kommunen.

Stk. 4. Kommunen kan ikke til en forældrebestyrelse overlade:

1) opgaver med at føre tilsyn efter § 16 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, og:

2) beføjelser, der følger af kommunens bevillings- og arbejdsgiverkompetence.

Stk. 5. Kommunen fastsætter efter indhentet udtalelse fra forældrebestyrelserne vedtægter for styrelsen af de kommunale dagtilbud.

Forældrebestyrelser i selvejende daginstitutioner:

§ 14. Ved alle selvejende daginstitutioner for børn skal der oprettes en forældrebestyrelse med et flertal af valgte forældre og med repræsentation af institutionens medarbejdere.
Dette gælder dog ikke i tilfælde, hvor den selvejende institutions bestyrelse består af et flertal af valgte forældre.
Den selvejende daginstitutions bestyrelse udarbejder efter indhentet udtalelse fra en forældrebestyrelse en vedtægt for styrelsen af institutionen. Vedtægten godkendes af kommunen.

Stk. 2. I selvejende daginstitutioner, hvor der oprettes en forældrebestyrelse, skal det fastlægges i vedtægten, at forældrebestyrelsen fastsætter principper for institutionens arbejde og for anvendelse af en budgetramme for institutionen samt har indstillingsret i forbindelse med ansættelse af personale i institutionen.
Forældrebestyrelsen varetager sine opgaver inden for de af kommunen fastsatte mål og rammer og det i vedtægten fastsatte formål og idegrundlag.

Stk. 3. Lederen af den selvejende daginstitution har den administrative og pædagogiske ledelse af institutionen og er ansvarlig for daginstitutionens arbejde over for forældrebestyrelsen og for bestyrelsen for den selvejende institution.

Stk. 4. Begrænsningerne i § 13, stk. 4, om, at visse beføjelser ikke kan overlades til en forældrebestyrelse, gælder også i forhold til en forældrebestyrelse i selvejende daginstitutioner.

Forældreindflydelse i privatinstitutioner.

§ 14 a. Kommunalbestyrelsen skal ved godkendelse af privatinstitutioner påse, at forældrene sikres indflydelse svarende til forældreindflydelsen i selvejende daginstitutioner, jf. §§ 9 og 14.

Tilskud til dagtilbud:

§ 15. Opholdskommunen skal give forældre med børn et tilskud til brug for dagtilbud efter §§ 9-11.
For børn under 3 år udgør tilskuddet mindst 75 pct. og forældrenes egenbetaling højst 25 pct.
For børn fra 3 år og til skolealderen udgør tilskuddet mindst 67 pct. og forældrenes egenbetaling højst 33 pct.
Såfremt opholdskommunen for regnskabsåret 2005 har ydet tilskud med mere end 67 pct., kan tilskudsprocenten ikke nedsættes for regnskabsåret 2006 for aldersgruppen fra 3 år og til skolealderen.
For børn i skolealderen udgør tilskuddet mindst 70 pct. og forældrenes egenbetaling højst 30 pct.
Opholdskommunens tilskud og forældrenes egenbetaling beregnes af de budgetterede bruttodriftsudgifter ved ophold i
dagtilbuddet i opholdskommunen bortset fra ejendomsudgifter, herunder husleje og vedligeholdelse, jf. dog stk. 4-6.

Stk. 2. Ved optagelse i daginstitution i opholdskommunen beregnes tilskud på grundlag af udgifterne ved driften af den enkelte daginstitution eller på grundlag af de gennemsnitlige udgifter ved driften af daginstitutioner af samme type i kommunen.
Tilskud for ophold i ordninger efter § 11 beregnes dog på grundlag af udgifterne ved driften af den enkelte ordning, jf. § 144, stk. 3.

Stk. 3. Ved optagelse i kommunal dagpleje i opholdskommunen beregnes tilskud på grundlag af de gennemsnitlige udgifter ved ophold i den kommunale dagpleje.

Stk. 4. Ved optagelse i dagtilbud i en anden kommune end opholdskommunen beregnes opholdskommunens tilskud således, at det svarer til de gennemsnitlige nettodriftsudgifter pr. plads for dagtilbud i opholdskommunen beregnet for den aldersgruppe, som barnet tilhører.
Tilskuddet kan dog højst svare til opholdskommunens tilskudsprocent for aldersgruppen beregnet af de budgetterede bruttodriftsudgifter pr. plads i det benyttede dagtilbud i udførerkommunen, jf. dog stk. 5 og 6.
Opholdskommunen betaler tilskuddet direkte til udførerkommunen.
Forældrene betaler forskellen mellem tilskuddet fra opholdskommunen og bruttodriftsudgiften pr. plads i det benyttede dagtilbud som beregnet i udførerkommunen.

Stk. 5. Opholdskommunen kan, hvis forældre vælger et dagtilbud i en anden kommune end opholdskommunen, beslutte at give et ekstra tilskud til udførerkommunen for enten at reducere udførerkommunens udgifter, reducere egenbetalingen eller begge dele.
Opholdskommunen betaler det ekstra tilskud direkte til udførerkommunen.

Stk. 6. Familie- og forbrugerministeren fastsætter nærmere regler om tilskud og egenbetaling efter stk. 1 og 4 samt § 26 og kan herunder bestemme, at tilskuddet skal forhøjes under hensyn til forældrenes økonomiske forhold og børnenes særlige behov for ophold i dagtilbud.

Stk. 7. Tilskud og egenbetaling efter stk. 1 fastsættes for et regnskabsår ad gangen på grundlag af dagtilbuddenes budgetter.
Dette gælder dog ikke for puljeordninger, jf. § 11.

§ 15 a. Kommunen tilbyder forældre pasningsgaranti i dagtilbud efter §§ 9-11.

Stk. 2. Pasningsgarantien indebærer, at kommunen har pligt til at anvise plads i et dagtilbud, jf. §§ 9-11, til alle børn i aldersgruppen over 26 uger og indtil barnets skolestart.

Stk. 3. Hvis kommunen ikke kan anvise en plads i et dagtilbud fra den dato, hvor barnet efter de regler, der er fastsat efter stk. 2 og 5, skal anvises en plads, betragtes det som brud på pasningsgarantien.
Kommunen skal herefter med virkning fra det tidspunkt, hvor pladsen skulle være til rådighed, dække udgifterne til privat pasning efter § 26, dog maksimalt kommunens gennemsnitlige bruttodriftsudgifter pr. plads for dagtilbud i kommunen til den pågældende aldersgruppe eller bruttodriftsudgifterne til en dagtilbudsplads efter §§ 9-11 i en anden kommune.
Tilskuddet til forældrene ydes indtil det tidspunkt, hvor kommunen kan tilbyde en plads og forældrene er frigjort fra betaling for en anden plads.
Kommunen har endvidere pligt til med virkning fra den 1. i den følgende måned efter brud på pasningsgarantien at hæve tilskuddet efter § 15, stk. 1, til mindst 78 pct. for børn under 3 år og mindst 70 pct. for børn fra 3 år og til skolealderen.

Stk. 4. I ganske særlige og enkeltstående tilfælde, hvor kommunen ikke kan tilbyde en plads inden for fristerne, kan kommunen undlade at forhøje tilskudsprocenten uanset bestemmelsen i stk. 3, 4. pkt., hvis kommunen inden for yderligere 1 måned kan anvise en plads til barnet.

Stk. 5. Familie- og forbrugerministeren fastsætter nærmere regler om pasningsgarantien, herunder om frister for anvisning af plads og tilskud til forældrene efter stk. 3.

Stk. 6. Kommuner, som ved denne lovs ikrafttræden ikke har pasningsgaranti, jf. stk. 1 og 2, skal senest den 1. juli 2005 tilbyde pasningsgaranti til alle børn i aldersgruppen fra 9 måneder og indtil skolestart.
Samtidig hermed kan kommunen nedsætte kommunens tilskud for ophold i dagtilbud til mindst 69 pct. af de budgetterede bruttodriftsudgifter.

§ 15 b. Kommunen kan beslutte at give mulighed for madordninger i daginstitutioner og puljeordninger efter §§ 9 og 11. Kommunen kan herunder beslutte, at lønudgifter, der medgår til madordninger, kan indregnes i forældrenes betaling.
Kommunen skal fastsætte et maksimumbeløb for forældrenes betaling til madordninger.

Stk. 2. Forældrebestyrelsen i det enkelte dagtilbud beslutter, om der skal oprettes en madordning efter stk. 1, og hvordan den skal tilrettelægges. I puljeordninger efter § 11, hvor der ikke er en forældrebestyrelse, træffer puljeordningen beslutningen.

Stk. 3. De enkelte forældre med børn i et dagtilbud med madordning efter stk. 1 beslutter, om de vil benytte madordningen, og betaler den fulde udgift til madordningen.

§ 16. Amtskommunen sørger for, at der er det nødvendige antal pladser i særlige dagtilbud til børn, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte, behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem ophold i et af de almindelige dagtilbud, jf. §§ 7 og 8.

Stk. 2. Tilbud efter stk. 1 kan oprettes og drives af en amtskommune, af en kommune efter aftale med amtskommunen eller af en selvejende institution, som amtskommunen indgår aftale med.

Stk. 3.

Socialministeren fastsætter regler om forældrebestyrelser i særlige dagtilbud.

§ 17. Amtskommunen træffer afgørelse om optagelse i et særligt dagtilbud efter indstilling fra opholdskommunen, jf. § 131 b.

§ 18. Tilskud og egenbetaling for opholdet i de særlige dagtilbud beregnes efter regler, der fastsættes af socialministeren.

Kapitel 5.

Klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge:

§ 19. Kommunen sørger for, at der er de nødvendige klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge, jf. dog § 23.

Stk. 2. Tilbudene skal i samarbejde med de større børn og unge skabe aktiviteter og samværsformer, der fremmer den enkeltes alsidige udvikling og selvstændighed samt evne til at indgå i et forpligtende fællesskab.

Stk. 3. Tilbudene indgår som led i kommunens generelle fritidstilbud til børn og unge og skal efter kommunens beslutning også kunne rette sit arbejde mod børn og unge med behov for støtte.

Stk. 4. Kommunen fastsætter mål og rammer for tilbudenes arbejde som en integreret del af kommunens samlede fritidsmæssige, forebyggende og støttende indsats over for børn og unge.

Stk. 5. Kommunen fastsætter retningslinjer, der sikrer børn og unge indflydelse på indholdet i det enkelte tilbud.
Kommunen kan beslutte, at reglerne om forældrebestyrelser, jf. §§ 13 og 14, finder anvendelse på visse tilbud.

§ 20. Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud kan oprettes og drives af en eller flere kommuner eller som selvejende institutioner med aftale med kommunen.
Kommunen kan til private klubordninger for større børn og unge yde et tilskud pr. barn eller ung.

Optagelse og udmeldelse:

§ 21. Kommunen træffer afgørelse om optagelse i og udmeldelse af klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud.
Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Kommunen kan for selvejende institutioner og private klubordninger efter § 20 bestemme, at lederen af den enkelte ordning træffer afgørelse om optagelse og udmeldelse efter retningslinjer fastsat af kommunen.

Stk. 3. Alle større børn og unge har adgang til at blive optaget i et klubtilbud eller et andet socialpædagogisk fritidstilbud i en anden kommune end opholdskommunen fra det tidspunkt, hvor forældrene har fået tilsagn om et tilskud fra opholdskommunen til brug for klubtilbud eller et andet socialpædagogisk fritidstilbud.

Stk. 4. En kommune kan afvise at optage børn fra andre kommuner, hvis det er begrundet i kapacitetsmæssige årsager, og hvis væsentlige hensyn til børn fra kommunen ellers ville blive tilsidesat.
Ministeren for familie- og forbrugeranliggender fastsætter nærmere regler herom.

Tilskud til klubtilbud.

§ 22. Kommunen fastsætter tilskud og egenbetaling for deltagelse i klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud og kan beslutte at yde 100 pct. tilskud til deltagelse i enkelte tilbud eller typer af tilbud.
Tilskuddet skal mindst udgøre 80 pct. af udgifterne ved driften af det enkelte tilbud eller af de gennemsnitlige udgifter ved driften af samme type af tilbud i kommunen, som disse opgøres efter § 15, stk. 1.
For private klubordninger, jf. § 20, 2. pkt., beregnes tilskud og egenbetaling på grundlag af udgifterne ved driften af den enkelte ordning.

Stk. 2. Ved optagelse i klubtilbud eller andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge i en anden kommune end opholdskommunen beregnes opholdskommunens tilskud, således at det svarer til tilskudsprocenten efter stk. 1, 2. pkt., af de gennemsnitlige bruttodriftsudgifter pr. plads for klubtilbud m.v. i opholdskommunen.
Tilskuddet kan dog højst udgøre opholdskommunens tilskudsprocent, jf. 1. pkt., af de budgetterede bruttodriftsudgifter pr. plads i det benyttede klubtilbud m.v. i udførerkommunen, jf. dog stk. 3 og 4. Opholdskommunen betaler tilskuddet direkte til udførerkommunen.
Forældrene betaler forskellen mellem tilskuddet fra opholdskommunen og bruttodriftsudgiften pr. plads i det benyttede klubtilbud som beregnet i udførerkommunen.

Stk. 3. Opholdskommunen kan, hvis forældre vælger et klubtilbud m.v. i en anden kommune end opholdskommunen, beslutte at give et ekstra tilskud til udførerkommunen for enten at reducere udførerkommunens udgifter, reducere egenbetalingen eller begge dele. Opholdskommunen betaler det ekstra tilskud direkte til udførerkommunen.

Stk. 4. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender fastsætter nærmere regler om tilskud og egenbetaling efter stk. 1-3 og kan bestemme, at der kan opkræves særskilt egenbetaling for materialeforbrug og forplejning.
Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan endvidere fastsætte, at tilskuddet skal forhøjes under hensyn til forældrenes økonomiske forhold og barnets eller den unges særlige behov for deltagelse i tilbuddet.

Særlige klubtilbud.

§ 23. Amtskommunen sørger for, at der er det nødvendige antal pladser i særlige klubtilbud til større børn og unge, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte, behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem deltagelse i et af de i § 19 nævnte tilbud.

Stk. 2. Tilbud efter stk. 1 kan oprettes og drives af en amtskommune, en kommune efter aftale med amtskommunen eller af en selvejende institution, som amtskommunen indgår aftale med.

§ 24. Amtskommunen træffer afgørelse om optagelse i et særligt klubtilbud efter indstilling fra opholdskommunen, jf. § 131 b.

§ 25. Tilskud og egenbetaling for opholdet i de særlige klubtilbud beregnes efter regler, der fastsættes af socialministeren.

Kapitel 6.

Tilbage 1.side

Økonomiske tilskud m.v.

Tilskud til forældre, der vælger privat pasning.

§ 26. Kommunen giver forældre med børn i alderen 24 uger og indtil det tidspunkt, hvor børn almindeligvis optages i børnehaveklasse, mulighed for at vælge et økonomisk tilskud til brug for en privat pasningsordning i stedet for at benytte en plads i et dagtilbud, jf. § 7, stk. 1. Kommunen kan beslutte, at der kun gives tilskud til forældre med børn i en bestemt del af aldersgruppen.

Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 kan ydes fra det tidspunkt, hvor barnet optages i et dagtilbud, jf. § 7, stk. 1.
Der kan maksimalt udbetales tre tilskud til samme husstand.

Stk. 3. Hvis kommunen i forbindelse med iværksættelse af hjælpeforanstaltninger efter § 40 anser det for nødvendigt, at et barn er optaget i et dagtilbud, kan kommunen beslutte, at forældrene ikke kan få tilskud efter stk. 1.

Stk. 4. Kommunen fastsætter størrelsen af tilskuddet efter stk. 1.
Tilskuddet fastsættes ens for alle børn inden for samme aldersgruppe.
Tilskuddet skal mindst udgøre 75 pct. af den billigste nettodriftsudgift pr. plads (ekskl. støttepædagogudgifter) i et dagtilbud til samme aldersgruppe i kommunen.
Tilskuddet kan dog højst udgøre 75 pct. af forældrenes dokumenterede udgifter til den private pasningsordning for børn under 3 år og højst 70 pct. for børn på 3 år og derover.

Stk. 5. Tilskuddet efter stk. 1 udbetales første gang for den måned, hvor den private pasning påbegyndes.
Tilskuddet udbetales sidste gang for den måned, i hvilken retten til tilskuddet ophører.

Stk. 6. Kommunen fastsætter retningslinjer for optagelse af børn i et dagtilbud, når tilskuddet til privat pasning bortfalder.

Stk. 7. Tilskuddet efter stk. 1 indgår ikke ved beregning af ydelser efter den sociale lovgivning eller lovgivningen om uddannelsesstøtte.

Stk. 8. Kommunen godkender aftalen mellem forældrene og den private pasningsordning og fører løbende tilsyn med ordningen.

Stk. 9. Kommunen tilbyder at sørge for forældrenes administration af ordningen mod en reduktion i tilskuddet svarende til kommunens udgifter hertil.

§ 26 a. Kommunen kan beslutte at give forældre med børn i alderen 24 uger og indtil det tidspunkt, hvor børn almindeligvis optages i børnehaveklasse, mulighed for at vælge et økonomisk tilskud til pasning af egne børn i stedet for at benytte en plads i et dagtilbud, jf. § 7, stk. 1. Kommunen kan beslutte, at der kun gives tilskud til forældre med børn i en bestemt del af aldersgruppen.

Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 kan ydes fra det tidspunkt, hvor barnet optages i et dagtilbud, jf. § 7, stk. 1. Der kan maksimalt udbetales 3 tilskud til samme husstand. Det samlede tilskud pr. husstand kan ikke overstige beløbet for maksimale dagpenge.

Stk. 3. Hvis kommunen i forbindelse med iværksættelse af hjælpeforanstaltninger efter § 40 anser det for nødvendigt, at et barn er optaget i et dagtilbud, kan kommunen beslutte, at forældrene ikke kan få tilskud efter stk. 1.

Stk. 4. Kommunen fastsætter størrelsen af tilskuddet efter stk. 1.
Tilskuddet fastsættes ens for alle børn inden for samme aldersgruppe.
Tilskuddet kan højst udgøre 85 pct. af den billigste nettoudgift pr. plads i et dagtilbud til samme aldersgruppe i kommunen.

Stk. 5. Tilskuddet til det enkelte barn ydes efter ansøgning og kan ydes for én samlet periode på minimum 8 uger og maksimalt 1 år.
Kommunen kan beslutte at fastsætte en længere minimumsperiode og en kortere maksimumsperiode.

Stk. 6. Det er en betingelse for at få tilskud efter stk. 1,

1) at ansøgeren ikke samtidig modtager offentlig overførselsindkomst eller har arbejdsindtægt, eller:

2) at ansøgerens ægtefælle ikke samtidig modtager hjælp efter § 26, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik, og:

3) at ansøgeren har opholdt sig her i landet i 7 ud af de sidste 8 år.
Kravet gælder ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang de efter EU-retten er berettiget til ydelsen.

Stk. 7. Kommunen oplyser forældrene om retningslinjer for optagelse af børn i dagtilbud efter udløb af tilskudsperioden samt ved afbrydelse af den aftalte tilskudsperiode.

Tilskud til forældre med børnepasningsorlov.

§ 27. Kommunen kan beslutte at give et supplerende tilskud til forældre, der modtager orlovsydelse til børnepasning, jf. lov om børnepasningsorlov.
Kommunen kan beslutte, at der kun gives tilskud til forældre med børn i en bestemt aldersgruppe.
Stk. 2. Kommunen fastsætter størrelsen af tilskuddene, der maksimalt kan udgøre 35.000 kr. årligt.
Tilskuddene kan fastsættes, så de varierer med barnets alder.
Stk. 3. For beskæftigede orlovshavere kan tilskuddet og orlovsydelsen tilsammen ikke overstige 80 pct. af den hidtidige indtægt.
For beskæftigede dagpengeberettigede orlovshavere skal tilskuddet og orlovsydelsen dog tilsammen mindst udgøre et beløb svarende til de arbejdsløshedsdagpenge, som orlovshaveren ville være berettiget til ved fuld ledighed umiddelbart forud for orloven, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., medmindre tilskuddet hermed overstiger størrelsen af det tilskud, der er fastsat af kommunen, jf. stk. 2.
Stk. 4. For ledige orlovshavere kan tilskuddet og orlovsydelsen tilsammen ikke overstige et beløb svarende til de arbejdsløshedsdagpenge, som orlovshaveren var berettiget til ved fuld ledighed umiddelbart forud for orloven, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 5. For ledige orlovshavere, hvis grundlag for orlovsydelse er modtagelse af kontanthjælp, kan tilskuddet og orlovsydelsen tilsammen ikke overstige et beløb svarende til den kontanthjælp, som orlovshaveren ville være berettiget til efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik.
Stk. 6. Tilskuddet udbetales af kommunen mod dokumentation for modtagelse af orlovsydelse til børnepasning.

§ 27 a. Kommunen giver et særligt supplerende tilskud til enlige forældre, der

1) er beskæftigede som lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende,

2) har børn i alderen fra 24 uger og indtil det fyldte 5. år, som kommunen ikke kan anvise plads i et dagtilbud, jf. § 7, stk. 1 og

3) vælger børnepasningsorlov med orlovsydelse, jf. lov om børnepasningsorlov.

Stk. 2. Der kan alene udbetales særligt supplerende tilskud til den af forældrene, barnet bor mest hos.
Hvis et barn bor lige meget hos begge forældre, udbetales særligt supplerende tilskud alene til den af forældrene, hvor barnet er tilmeldt folkeregistret.

Stk. 3. Det særligt supplerende tilskud efter stk. 1 udgør forskellen mellem orlovsydelsen og kontanthjælpens forsørgersats, jf. lov om aktiv socialpolitik § 25.

Stk. 4. Det særligt supplerende tilskud og orlovsydelsen tilsammen kan ikke overstige 80 pct. af den hidtidige indtægt.

Stk. 5. Hvis kommunen efter § 27 giver et supplerende tilskud, der er højere end eller lig med tilskud efter stk. 1, udbetales alene tilskud efter § 27.
Hvis det særligt supplerende tilskud efter stk. 1 er højere end tilskud efter § 27, udbetales alene tilskud efter stk. 1.

Stk. 6. Tilskuddet udbetales af kommunen mod dokumentation for, at modtageren modtager orlovsydelse til børnepasning.

Merudgiftsydelse.

§ 28. Kommunen yder dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Det er en forudsætning, at merudgifterne er en følge af den nedsatte funktionsevne.

Stk. 2. Til dækning af merudgifter beregnes en merudgiftsydelse, der fastsættes med udgangspunkt i et månedligt standardbeløb på 2.000 kr.
Ydelsen beregnes på grundlag af det konkrete behov og udbetales med én eller flere ottendedele af standardbeløbet.
Merudgiftsydelsen kan tildeles med mere end ét standardbeløb.

Stk. 3. Merudgiftsydelsen udgør mindst 1/8 af standardbeløbet nævnt i stk. 2.
Der skal sandsynliggøres merudgifter svarende til 12 gange 1/8 af standardbeløbet inden for et år, før merudgiftsydelsen kan komme til udbetaling.

Stk. 4. Hjælpen efter stk. 1 er betinget af, at kommunens anvisninger med hensyn til pasning m.v. følges.

Stk. 5. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke udgifter der kan ydes hjælp til og betingelserne herfor.

Tabt arbejdsfortjeneste.

§ 29. Kommunen yder hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse.
Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig følge af den nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer det.
Ydelsen fastsættes på baggrund af den tidligere bruttoindtægt.
Der indregnes bidrag til pensionsordning, der udgør 6 pct. af bruttoydelsen pr. 1. januar 2003 og 10 pct. af bruttoydelsen pr. 1. januar 2004.
Bidraget kan dog højst udgøre et beløb svarende til det hidtidige arbejdsgiverbidrag.
Kommunen indbetaler efter reglerne i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension ATP-bidrag af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste.
Ydelsesmodtager skal betale 1/3 af ATP-bidraget, og kommunen skal betale 2/3 af bidraget.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler om beregning og regulering af tabt arbejdsfortjeneste efter stk. 1, herunder om indregning og indbetaling af bidrag til pensionsordning, og efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension regler om betaling af udgifter til ATP-bidrag.

§ 29 a. I tilfælde af ledighed udbetaler kommunen en særlig supplerende ydelse til personer, der modtager hjælp efter § 29, i op til 3 måneder efter udgangen af den måned, hvor ledigheden indtræffer. Betingelserne for udbetaling af ydelsen er, at personen:

1) er arbejdsløshedsforsikret.

2) ikke er berettiget til at modtage dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

3) ikke er selvforskyldt ledig.

4) ikke har et rimeligt tilbud om ansættelse i et deltidsarbejde og

5) ikke modtager andre ydelser til forsørgelse efter anden lovgivning.

Stk. 2. Kommunen udbetaler den særlige supplerende ydelse uden hensyn til modtagerens og ægtefællens indtægts- og formueforhold.

Stk. 3. Ydelsen udgør et beløb svarende til højeste dagpengebeløb, jf. § 9, stk. 2, i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.
Ydelsen kan dog højst udbetales med et beløb, der udgør 90 pct. af personens arbejdsfortjeneste i det tidligere arbejde.

Stk. 4. Den særlige supplerende ydelse nedsættes med det beløb, som den ansatte eventuelt modtager fra arbejdsgiveren eller fra Lønmodtagernes Garantifond i forbindelse med ophør af ansættelsen.

Stk. 5. Kommunen indbetaler efter reglerne i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension ATP-bidrag af den særlige supplerende ydelse.
Ydelsesmodtager skal betale 1/3 af ATP-bidraget, og kommunen skal betale 2/3 af bidraget.
Socialministeren kan efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte regler om bidragsbetaling.

Stk. 6. Der indbetales af kommunen efter § 17 f, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension bidrag til den særlige pensionsopsparing af den særlige supplerende ydelse.
Socialministeren kan efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte nærmere regler om bidragsbetaling og indberetning.
Indbetales opsparingsbeløbet ikke rettidigt, finder reglerne i § 17, stk. 2-5 og 7, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension tilsvarende anvendelse.

Kapitel 7.

Personlig hjælp og ledsagelse.

§ 30. Bestemmelserne i § 71 og § 73 a, stk. 2, om henholdsvis personlig hjælp og pleje og vedligeholdelsestræning m.v. finder tilsvarende anvendelse vedrørende børn, når der er behov herfor.

§ 31. Kommunen yder 15 timers ledsagelse om måneden til unge mellem 16 og 18 år, som ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Dette gælder dog ikke for unge mellem 16 og 18 år, som har et døgnophold efter § 40, stk. 3, nr. 4, 5 og 8.

Stk. 2. En person, som er berettiget til ledsagelse, jf. stk. 1, har ret til selv at udpege en person til at udføre opgaven.
Kommunen skal godkende og ansætte den udpegede person.

Stk. 3. Der kan normalt ikke ske ansættelse af personer med en meget nær tilknytning til den, der er berettiget til ledsagelse efter stk. 1.

Stk. 4. Modtageren kan opspare timer inden for en periode på 6 måneder. Kommunen fastsætter retningslinjer herfor.

Stk. 5. Modtagerens udgifter til ledsagerens befordring og andre aktiviteter med tilknytning til ledsageordningen kan dækkes med et beløb på op til 650 kr. årligt. Beløbet ydes af kommunen efter anmodning fra modtageren.

Stk. 6. Socialministeren kan fastsætte regler om betingelser for ledsageordningen.

Kapitel 8.

Særlig støtte til børn og unge.

Tilbage 1.side

Formål.

§ 32. Formålet med at yde støtte til de børn og unge, der har et særligt behov for dette, er at skabe de bedst mulige opvækstvilkår for disse børn og unge, så de på trods af deres individuelle vanskeligheder kan opnå de samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende.

Stk. 2. Støtten må ydes tidligt og sammenhængende, så begyndende problemer hos barnet eller den unge så vidt muligt kan afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø.
Støtten må i hvert enkelt tilfælde udformes på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte barns eller den enkelte unges og familiens forhold.

Stk. 3. Barnets eller den unges synspunkter skal altid inddrages og tillægges passende vægt i overensstemmelse med alder og modenhed.

Stk. 4. Barnets eller den unges vanskeligheder skal så vidt muligt løses i samarbejde med familien og med dennes medvirken.
Hvor dette ikke er muligt, må foranstaltningens baggrund, formål og indhold tydeliggøres for forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge.

Stk. 5. Ved anvendelse af bestemmelserne i dette kapitel skal der lægges afgørende vægt på, at støtten ydes ud fra barnets eller den unges bedste, herunder skal der lægges vægt på at give barnet eller den unge en stabil og god voksenkontakt og kontinuitet i opvæksten.

Tilsyn.

§ 33. Kommunen fører sit tilsyn, jf. § 6, på en sådan måde, at kommunen så tidligt som muligt kan få kendskab til tilfælde, hvor der må antages at være behov for særlig støtte til et barn eller en ung under 18 år.

Tværkommunal underretningspligt.

§ 33 a. Hvis en familie med et eller flere børn under 18 år flytter fra én kommune til en anden kommune og fraflytningskommunen finder, at et eller flere børn har behov for særlig støtte, skal fraflytningskommunen underrette tilflytningskommunen herom.

Amtskommunal rådgivning.

§ 34. Amtskommunen tilbyder gratis rådgivning, undersøgelse og behandling af børn og unge med adfærdsvanskeligheder eller betydelig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne samt deres familier.
Opgaverne kan varetages i samarbejde med andre amtskommuner.

Enkeltpersoners underretningspligt m.v.

§ 35. Socialministeren kan fastsætte regler, hvorefter personer, der udøver offentlig tjeneste eller hverv, skal underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til forhold, der giver formodning om, at et barn eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte.

Stk. 2. Socialministeren kan fastsætte regler om underretningspligt for andre grupper af personer, der under udøvelse af deres erhverv får kendskab til forhold, som bevirker, at der kan være anledning til foranstaltninger efter denne lov.

Stk. 3. Socialministeren kan fastsætte regler, hvorefter personer, der udøver offentlig tjeneste eller hverv, skal underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af deres tjeneste eller hverv får kendskab til en gravid kvinde med alvorlige misbrugsproblemer, der giver formodning om, at der er behov for støtte.
Socialministeren kan fastsætte tilsvarende regler for andre grupper, der under udøvelsen af deres erhverv får kendskab til sådanne forhold.

Stk. 4. Socialministeren kan fastsætte regler, hvorefter:

1) praktiserende læger, speciallæger og andre, der virker inden for social- og sundhedsvæsenet, kan videregive oplysninger om børn og unge under 18 år med nedsat synsfunktion til Statens Øjenklinik, for at klinikken kan varetage sine behandlingsmæssige og administrative aktiviteter og:

2) Statens Øjenklinik kan videregive de i nr. 1 nævnte oplysninger til social-, sundheds- og undervisningsmyndigheder for at sikre, at nødvendige foranstaltninger til afhjælpning af nedsat synsfunktion kan iværksættes.

§ 36. Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen.

§ 36 a. Hvis kommunen modtager en underretning om, at et barn eller en ung kan have behov for særlig støtte efter kapitel 8, skal kommunen senest 6 hverdage efter modtagelsen af underretningen sende en bekræftelse af modtagelsen.

§ 37. Hvis ingen har forældremyndigheden over et barn eller en ung, skal kommunen i fornødent omfang medvirke til, at der udpeges en egnet indehaver af forældremyndigheden.

Undersøgelser.

§ 37 a. For at tilgodese børn og unge med behov for særlig støtte opretter kommunen en tværfaglig gruppe, der skal sikre, at støtten ydes tidligt og sammenhængende, og at der i tilstrækkeligt omfang formidles kontakt til lægelig, social, pædagogisk, psykologisk og anden sagkundskab.

Stk. 2. Et af gruppens medlemmer udpeges som ansvarlig for at koordinere indsatsen over for det enkelte barn og den enkelte unge.

§ 38. Hvis det må antages, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte, herunder på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skal kommunen undersøge barnets eller den unges forhold.
Afgørelser herom træffes med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, jf. dog stk. 9 og § 39.

Stk. 2. Kommunens undersøgelse, jf. stk. 1, skal anlægge en helhedsbetragtning, der skal omfatte barnets eller den unges:

1) udvikling og adfærd.

2) familieforhold.

3) skoleforhold.

4) sundhedsforhold.

5) fritidsforhold og venskaber og:

6) andre relevante forhold.

Stk. 3. I sin undersøgelse skal kommunen afdække ressourcer og problemer hos barnet, familien og netværket.
For unge, der er fyldt 15 år, skal undersøgelsen afdække de særlige forhold, der skal indgå ved valg af indsats for denne aldersgruppe, jf. § 40 og § 62 a.

Stk. 4. Kommunen skal som led i undersøgelsen inddrage de fagfolk, som allerede har viden om barnets eller den unges og familiens forhold.
Dette kan ske ved at inddrage sundhedsplejersker, pædagoger, psykologer, lærere eller andre, jf. § 37 a. Hvis det er nødvendigt, skal kommunen lade barnet eller den unge undersøge af en læge eller en autoriseret psykolog.

Stk. 5. Undersøgelsen må ikke være mere omfattende, end formålet tilsiger, og skal i øvrigt gennemføres så skånsomt, som forholdene tillader.

Stk. 6. Undersøgelsen skal resultere i en begrundet stillingtagen til, om der er grundlag for at iværksætte foranstaltninger, og i bekræftende fald, af hvilken art disse bør være.
Der skal være oplysninger om, hvordan forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge stiller sig til foranstaltninger, og om de forhold i familien eller i dennes omgivelser, som kan bidrage til at klare vanskelighederne.

Stk. 7. Undersøgelsen skal afsluttes senest 4 måneder efter, at kommunen bliver opmærksom på, at et barn eller en ung kan have behov for særlig støtte.
Hvis undersøgelsen undtagelsesvis ikke kan afsluttes inden for 4 måneder, skal kommunen udarbejde en foreløbig vurdering og snarest herefter afslutte undersøgelsen.

Stk. 8. I forbindelse med undersøgelsen skal kommunen vurdere, om der skal foretages en undersøgelse af eventuelle andre børn i familien.

Stk. 9. Hvis forældremyndighedens indehaver eller den unge, der er fyldt 15 år, ikke giver samtykke, jf. stk. 1, kan undersøgelsen gennemføres uden samtykke ved at indhente de nødvendige eksisterende oplysninger, jf. § 11 c, stk. 1, nr. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

§ 39. Når det må anses for nødvendigt for at afgøre, om der er åbenbar risiko for alvorlig skade på et barns eller en ungs sundhed eller udvikling, kan børn og unge-udvalget uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, beslutte at gennemføre undersøgelsen under ophold på en institution eller indlæggelse på sygehus, herunder psykiatrisk afdeling.
En sådan undersøgelse skal være afsluttet inden 2 måneder efter børn og unge-udvalgets afgørelse.

Stk. 2. En afgørelse efter stk. 1 kan træffes foreløbigt efter reglerne i § 45, når betingelserne herfor er opfyldt.

Foranstaltninger.

§ 40. Kommunen træffer afgørelse om foranstaltninger efter stk. 3, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte.
Afgørelsen træffes med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren, jf. dog § 41. En afgørelse efter stk. 3, nr. 8, kræver tillige samtykke fra den unge, der er fyldt 15 år.

Stk. 2. Medmindre særlige forhold gør sig gældende, kan støtte kun iværksættes efter gennemførelse af en undersøgelse, jf. § 38 eller § 39.
Kommunen skal altid vælge den eller de mindst indgribende formålstjenlige foranstaltninger, som kan løse de problemer, der er afdækket gennem undersøgelsen.

Stk. 3. Kommunen kan iværksætte hjælp inden for følgende typer af tilbud:

1) Konsulentbistand med hensyn til barnets eller den unges forhold.
Kommunen kan herunder bestemme, at barnet eller den unge skal søge dagtilbud, ungdomsklub, uddannelsessted eller lignende.

2) Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet.

3) Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer.

4) Døgnophold, jf. § 40 b, for både forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge og andre medlemmer af familien på en døgninstitution, i en plejefamilie, på et andet godkendt opholdssted, i et kommunalt døgntilbud eller i et botilbud godkendt af amtskommunen efter reglerne i § 94 a.

5) Aflastningsordning, jf. § 40 b, i en netværksplejefamilie, i en plejefamilie, i et kommunalt døgntilbud, på en døgninstitution eller på et godkendt opholdssted.

6) Udpegning af en personlig rådgiver for barnet eller den unge.

7) Udpegning af en fast kontaktperson for barnet eller den unge og for hele familien.

8) Anbringelse af barnet eller den unge uden for hjemmet i en netværksplejefamilie, i en plejefamilie, på eget værelse, i et kommunalt døgntilbud, på en døgninstitution eller på et godkendt opholdssted, som må anses for egnet til at imødekomme barnets eller den unges særlige behov, jf. §§ 40 b, 49, 49 a og 51.

9) Formidling af praktiktilbud hos en offentlig eller privat arbejdsgiver for den unge og i den forbindelse udbetaling af godtgørelse til den unge.

10) Anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte.

Stk. 4. Kommunen kan yde økonomisk støtte til udgifter i forbindelse med foranstaltninger efter stk. 3 samt yde økonomisk støtte, hvis støtten erstatter en ellers mere indgribende og omfattende foranstaltning efter stk. 3. Støtten kan ydes, når forældremyndighedens indehaver ikke selv har midler dertil.

Stk. 5. Kommunen kan yde økonomisk støtte til udgifter, der bevirker, at en anbringelse uden for hjemmet kan undgås, eller at en hjemgivelse kan fremskyndes, samt til udgifter, der i væsentlig grad kan bidrage til en stabil kontakt mellem forældre og børn under et eller flere børns anbringelse uden for hjemmet.

Stk. 6. Hvis kommunen ønsker, at amtskommunen efter § 131 a medfinansierer udgifter ved foranstaltninger efter § 40, stk. 3-5, skal kommunen følge fremgangsmåden i § 131 b.

§ 40 a. Kommunen tilbyder forældremyndighedens indehaver en støtteperson i forbindelse med barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet, jf. § 40, stk. 3, nr. 8, og §§ 42 og 42 a.

§ 40 b. Under et døgnophold efter § 40, stk. 3, nr. 4, 5 og 8, og efter § 62 a, stk. 3, nr. 1 og 4, modtager barnet eller den unge omsorg, personlig støtte, socialpædagogisk rådgivning og behandling.
Ved særlige behov kan der endvidere foretages undersøgelser og observation samt ydes terapi eller anden behandling.

Stk. 2. Et aflastningsophold, som ydes under et døgnophold, indgår som en ydelse efter stk. 1.

Stk. 3. Hjælp efter stk. 1 vil kunne ydes af det sted, hvor barnet eller den unge har døgnophold, eller på anden måde.

Stk. 4. Socialministeren kan efter forhandling med Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen i Danmark fastsætte regler om, hvilke ydelser der indgår i døgnophold.

§ 41. Afgørelse efter § 40, stk. 3, nr. 1, 6 og 7, jf. § 40, stk. 1, kan træffes, selv om forældremyndighedens indehaver ikke ønsker foranstaltningen iværksat, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til barnets eller den unges særlige behov for støtte
og når formålet med foranstaltningen skønnes at kunne opnås uanset det manglende samtykke.
Afgørelse herom skal træffes i et møde i det personsagsudvalg, der efter § 17 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område varetager det pågældende sagsområde.
I kommuner med magistratsordning træffes afgørelsen af vedkommende magistratsmedlem.
Tilbage 1.side

Forældrepålæg.

§ 41 a. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at meddele forældremyndighedsindehaveren et forældrepålæg, jf. stk. 3, når der er risiko for, at et barns eller en ungs udvikling er i fare, og det vurderes at bero på, at forældremyndighedsindehaveren ikke lever op til sit forældreansvar.

Stk. 2. Meddelelse af et forældrepålæg forudsætter, at der foreligger oplysninger om:

1) at barnet eller den unge har ulovligt skolefravær, eller at undervisningspligten i øvrigt ikke opfyldes.

2) at barnet eller den unge har begået kriminalitet af et vist omfang eller en vis grovhed.

3) at barnet eller den unge har alvorlige adfærds- eller tilpasningsproblemer, eller:

4) at forældremyndighedsindehaveren nægter at samarbejde med de relevante myndigheder om løsningen af barnets eller den unges problemer.

Stk. 3. Et forældrepålæg angiver en eller flere konkrete handlepligter for forældremyndighedsindehaveren, som skal være egnede til at bidrage til en løsning af barnets eller den unges problemer, og som står i rimeligt forhold til formålet. Det kan herunder fastsættes, at forældremyndighedsindehaveren skal:

1) sikre barnets eller den unges fremmøde i skolen ved personligt at følge barnet eller den unge i skole.

2) deltage i forældremøder og konsultationer vedrørende barnets eller den unges skolegang.

3) sikre barnets eller den unges deltagelse i konkrete fritidsaktiviteter ved at følge barnet eller den unge til det pågældende sted.

4) sikre, at barnet eller den unge er hjemme på et nærmere fastsat tidspunkt.

5) deltage i et af kommunen tilbudt forældreprogram eller:

6) deltage i møder med relevante myndigheder om løsningen af barnets eller den unges problemer.

Stk. 4. Afgørelsen om forældrepålæg træffes for en afgrænset periode af højst 12 måneders varighed.
Forældrepålægget kan forlænges med højst 6 måneder ad gangen.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal oplyse forældremyndighedsindehaveren om, at overholdelse af pålægget er en betingelse for at modtage børnefamilieydelse, jf. lov om en børnefamilieydelse.

Stk. 6. Hvis kommunen vurderer, at den, der er meddelt et forældrepålæg efter stk. 1, ikke efterlever pålægget, og at den manglende efterlevelse ikke beror på undskyldelige omstændigheder, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om dette.
Afgørelsen er gældende for ét kvartal.

Stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om bortfald af pålægget, hvis kommunalbestyrelsen vurderer:

1) at forholdet, der lå bag pålægget, ikke længere eksisterer, eller:

2) at forældrepålægget ikke længere er egnet til at løse barnets eller den unges problemer.

Anbringelse uden for hjemmet uden samtykke.

§ 42. Er der en åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af:

1) utilstrækkelig omsorg for eller behandling af barnet eller den unge.

2) vold eller andre alvorlige overgreb.

3) misbrugsproblemer, kriminel adfærd eller andre svære sociale vanskeligheder hos barnet eller den unge eller:

4) andre adfærds eller tilpasningsproblemer hos barnet eller den unge.

kan børn og unge- udvalget uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15 år, træffe afgørelse om, at barnet eller den unge anbringes uden for hjemmet, jf. § 40, stk. 3, nr. 8.
Der kan kun træffes en afgørelse efter 1. pkt., når der er begrundet formodning for, at problemerne ikke kan løses under barnets eller den unges fortsatte ophold i hjemmet.

Stk. 2. Når hensynet til barnet eller den unge på afgørende måde taler for det, kan børn og unge-udvalget beslutte, at barnet eller den unge skal anbringes uden for hjemmet efter stk. 1, selv om forældremyndighedens indehaver og den unge giver samtykke til anbringelse efter § 40, stk. 3, nr. 8.

Stk. 3. Såfremt en ung, der er fyldt 15 år, erklærer sig enig i anbringelsen, kan børn og unge- udvalget uanset betingelserne i stk. 1 træffe afgørelse om at anbringe den unge uden for hjemmet, jf. § 40, stk. 3, nr. 8, når anbringelsen må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges særlige behov og problemerne ikke kan løses under den unges fortsatte ophold i hjemmet.

Stk. 4. Afgørelser efter stk. 1-3 kan træffes foreløbigt efter reglerne i § 45, når betingelserne herfor er opfyldt.

§ 42 a. Er et barn eller en ung med samtykke fra forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15 år, anbragt uden for hjemmet, og tilbagekaldes samtykket, kan børn og unge-udvalget træffe afgørelse om, at barnet eller den unge i op til 6 måneder fra tilbagekaldelsen af samtykket ikke skal kunne hjemgives, uanset at betingelserne i § 42 ikke er opfyldt.
En sådan afgørelse om en hjemgivelsesperiode kan træffes, når hensynet til barnet eller den unge på afgørende måde taler for det.

Stk. 2. Er et barn eller en ung anbragt uden for hjemmet uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15 år, og er der ikke grundlag for at opretholde anbringelsen, jf. § 42, kan børn og unge-udvalget beslutte, at barnet eller den unge i op til 6 måneder fra afgørelsen ikke skal kunne hjemgives.
En sådan beslutning om en hjemgivelsesperiode kan træffes, når hensynet til barnet eller den unge på afgørende måde taler for det.

Stk. 3. Afgørelser efter stk. 1 og 2 kan træffes foreløbigt efter reglerne i § 45, når betingelserne herfor er opfyldt.

§ 43. Hvis barnet eller den unge ikke har været anbragt uden for hjemmet inden for det seneste år før datoen for den aktuelle anbringelse, forudsætter opretholdelse af en foranstaltning efter § 42 ud over et år fra børn og unge-udvalgets afgørelse fornyet afgørelse i udvalget.

Stk. 2. Hvis barnet eller den unge har været anbragt uden for hjemmet inden for det seneste år før datoen for den aktuelle anbringelse, forudsætter opretholdelse af en foranstaltning efter § 42 ud over 2 år fra børn og unge-udvalgets afgørelse fornyet afgørelse i udvalget.

Stk. 3. Er sagen efter stk. 1 og 2 indbragt for Ankestyrelsen eller forelagt landsretten eller Højesteret, regnes fristen fra den endelige afgørelse eller dom.
Uanset bestemmelsen i stk. 1 og 2 kan børn og unge-udvalget, Ankestyrelsen eller retten fastsætte en kortere frist for fornyet behandling i udvalget.

Stk. 4. Børn og unge-udvalget kan ved afgørelser efter § 42 undtagelsesvis fastsætte en længere frist end nævnt i stk. 1-3, når de forhold, der ligger til grund for afgørelsen, med overvejende sandsynlighed må antages at vedvare ud over fristen.
Samme beføjelser har Ankestyrelsen og retten.

Stk. 5. Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse ved afgørelser, som Ankestyrelsen træffer efter § 47, stk. 4.

Lægelig undersøgelse og behandling uden samtykke.

§ 44. Hvis forældremyndighedsindehaveren undlader at lade et barn eller en ung undersøge eller behandle for en livstruende sygdom eller en sygdom, der udsætter barnet eller den unge for betydelig og varigt nedsat funktionsevne, kan børn og unge-udvalget træffe afgørelse om at gennemføre undersøgelsen eller behandlingen.

Stk. 2. En afgørelse efter stk. 1 kan træffes foreløbigt efter reglerne i § 45, når betingelserne herfor er opfyldt.

Foreløbige afgørelser.

§ 45. Afgørelser efter §§ 39, 42, 42 a, 44, § 57, stk. 3, § 64, stk. 4, og § 108, stk. 2, som af hensyn til barnets eller den unges øjeblikkelige behov ikke kan afvente, at sagen behandles i børn og unge-udvalget, kan træffes foreløbigt af formanden eller i dennes fravær næstformanden for børn og unge-udvalget.

Stk. 2. Forældremyndighedens indehaver og eventuelle andre parter, jf. § 60, skal inden 24 timer efter iværksættelsen af en foreløbig afgørelse have skriftlig meddelelse om afgørelsen samt en begrundelse for afgørelsen.
Meddelelsen skal tillige indeholde oplysning om retten til efter forvaltningsloven at se sagens akter og til at udtale sig om sagen samt om retten til vederlagsfri advokatbistand.

Stk. 3. En foreløbig afgørelse efter stk. 1 skal snarest muligt og senest inden 7 dage efter iværksættelsen af afgørelsen forelægges børn og unge-udvalget til godkendelse, uanset om foranstaltningen er ophørt.

Stk. 4. En afgørelse, der er godkendt efter stk. 3, har gyldighed i 1 måned.
En afgørelse vedrørende § 39 har gyldighed, indtil undersøgelsen er afsluttet, dog højst 2 måneder regnet
fra den foreløbige afgørelse efter stk. 1.
En afgørelse vedrørende § 64, stk. 4, har gyldighed, indtil der træffes en ny afgørelse om flytning eller hjemtagelse.

Stk. 5. Chefen for Den Sociale Ankestyrelse har samme beføjelser som formanden for børn og unge-udvalget, jf. stk. 1 og 2, og kan pålægge kommunen at gennemføre afgørelsen.
Den foreløbige afgørelse har gyldighed i en måned, jf. dog de i stk. 4, 2. og 3. pkt., nævnte frister.
Styrelseschefen kan undtagelsesvis bestemme, at den foreløbige afgørelse skal godkendes af Ankestyrelsen inden for den i stk. 3 nævnte frist.

Stk. 6. Hvis børn og unge-udvalget ikke inden 1 måned træffer afgørelse i overensstemmelse med styrelseschefens foreløbige afgørelse, jf. stk. 5, skal børn og unge-udvalget umiddelbart orientere Ankestyrelsen herom.
Børn og unge-udvalgets afgørelse har ikke virkning, før styrelseschefen snarest muligt og senest inden 10 dage har taget stilling til, om afgørelsen skal have virkning.
Hvis styrelseschefen træffer afgørelse om, at børn og unge-udvalgets afgørelse ikke skal have virkning, træffer Ankestyrelsen afgørelse efter reglen i § 47, stk. 4, inden 8 uger fra børn og unge-udvalgets afgørelse.

Ophør af foranstaltninger.

§ 46. Foranstaltninger efter §§ 40, 41, 42 og 42 a skal ophøre, når formålet er opnået, når de ikke længere opfylder deres formål under hensyn til barnets eller den unges særlige behov, eller når den unge fylder 18 år.

Stk. 2. Kommunen træffer afgørelse om hjemgivelse, uanset om barnet eller den unge er anbragt uden for hjemmet efter § 40, stk. 3, nr. 8, § 42 eller § 42 a, jf. dog stk. 3.
Hvis kommunen træffer afgørelse om hjemgivelse af et barn eller en ung, der er anbragt efter § 42,
skal kommunen umiddelbart orientere børn og unge-udvalget herom.
Hvis kommunen ikke kan imødekomme en begæring om hjemgivelse, forelægges sagen til afgørelse i børn og unge-udvalget, jf. § 42.

Stk. 3. Kommunen har ikke pligt til at behandle en begæring om hjemgivelse efter stk. 2 i den periode, hvor en sag er under behandling i Ankestyrelsen eller ved landsretten.

Stk. 4. Forud for hjemgivelse skal kommunen revidere handleplanen, jf. § 58 a, og angive den videre indsats i forbindelse med hjemgivelsen.

Stk. 5. Den unges opholdskommune skal senest 6 måneder forud for ophør af en anbringelse ved det fyldte 18. år træffe afgørelse om, hvorvidt den unge har behov for foranstaltninger efter § 62 a.
Kommunen skal samtidig i samarbejde med den unge revidere handleplanen og herunder tage stilling til den unges videre forløb med hensyn til uddannelse og beskæftigelse samt øvrige relevante forhold.

§ 47. Såfremt kommunen ikke foretager de fornødne undersøgelser, jf. § 38, ikke fører de fornødne samtaler med barnet eller den unge, jf. § 58, ikke udarbejder de fornødne handleplaner, jf. § 58 a, ikke foretager den fornødne revision af handleplaner, jf. §§ 46 og 56, eller ikke mindst én gang om året taler med barnet eller den unge under besøg på anbringelsesstedet, jf. § 55, stk. 2, kan det sociale nævn træffe afgørelse om:

1) at der skal iværksættes en undersøgelse, jf. § 38.

2) at der skal finde samtale sted med barnet eller den unge, jf. § 58.

3) at der skal udarbejdes en handleplan, jf. § 58 a.

4) at en handleplan skal revideres, jf. §§ 46 og 56, og

5) at der skal tales med barnet eller den unge under besøg på anbringelsesstedet, jf. § 55, stk. 2.

Stk. 2. Hvis der er behov for foranstaltninger efter § 40 og kommunen undlader at iværksætte disse i fornødent omfang, kan det sociale nævn pålægge kommunen at træffe en afgørelse eller selv træffe en foreløbig afgørelse om foranstaltninger.

Stk. 3. Det sociale nævn kan pålægge kommunen at gennemføre afgørelser efter stk. 1 og 2.

Stk. 4. Ankestyrelsen har samme beføjelser som de sociale nævn og kan tillige træffe afgørelse efter §§ 39, 42, 42 a og 44 og pålægge kommunen at gennemføre afgørelsen.

Fuldbyrdelse.

§ 48. Afgørelser efter §§ 39, 42 og 44 fuldbyrdes af kommunen.

Stk. 2. Kommunen har mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til forældremyndighedens indehavers bolig, rum eller gemmer for at eftersøge og medtage et barn eller en ung med henblik på at fuldbyrde de i stk. 1 nævnte afgørelser.

Stk. 3. Politiet yder bistand til kommunen ved udøvelsen af beføjelser efter stk. 2.
Socialministeren fastsætter efter aftale med justitsministeren nærmere regler herom.

Anbringelsessteder for børn og unge.

Tilbage 1.side

Plejefamilier, opholdssteder m.v.

§ 49. Plejefamilier for børn og unge skal være godkendt som generelt egnede af den stedlige kommune.

Stk. 2. Netværksplejefamilier skal være godkendt som konkret egnede i forhold til et bestemt barn eller en bestemt ung af den anbringende kommune.

Stk. 3. Den kommune, der godkender, jf. stk. 1 og 2, skal i forbindelse med godkendelsen sørge for, at plejefamilien deltager i et kursus i at være plejefamilie.

Stk. 4. Egne værelser, kollegier og kollegielignende opholdssteder, hvor den unge selv råder over sin egen bolig, skal være godkendt som generelt egnede af den stedlige kommune.

Stk. 5. Opholdssteder for børn og unge skal være godkendt som generelt egnede af den stedlige amtskommune.
Dette gælder dog ikke for sådanne tilbud, med hvilke en kommune eller en amtskommune har indgået en generel aftale om anvendelse af opholdsstedet, herunder om tilsyn.

Stk. 6. Afgørelser efter denne bestemmelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 49 a. Kommunen kan etablere døgntilbud til børn og unge, der har brug for særlig støtte, hvor der ikke er behov for et specialiseret behandlingstilbud, og hvor andre tilbud er utilstrækkelige.

Stk. 2. Kommunen orienterer den stedlige amtskommune om etablering af døgntilbud efter stk. 1.

§ 49 b. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler for godkendelse af og tilsyn med plejefamilier, netværksplejefamilier, egne værelser og opholdssteder efter § 49, stk. 1, 2, 4 og 5.
Socialministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler for tilsyn med de kommunale døgntilbud efter § 49 a.

§ 50. Kommunen betaler for barnets eller den unges ophold.

Stk. 2. Netværksplejefamilier godkendt efter § 49, stk. 2, skal have dækket deres omkostninger i forbindelse med barnets eller den unges ophold og kan efter en konkret vurdering få hel eller delvis hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste.
Ydelsen fastsættes på baggrund af den tidligere bruttoindtægt.

Stk. 3. Socialministeren kan fastsætte satser for godtgørelse for udgifter til kost og logi i forbindelse med opholdet og for beregning og regulering af tabt arbejdsfortjeneste efter stk. 2.

Døgninstitutioner.

§ 51. Amtskommunen sørger for, at der er det nødvendige antal pladser på institutioner for børn og unge, der skal anbringes uden for hjemmet herunder på grund af en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Endvidere skal amtskommunen sørge for, at der er det nødvendige antal pladser og mulighed for ambulant behandling på institutioner for børn og unge med sociale adfærdsproblemer.

Stk. 2. Institutionerne kan oprettes og drives af en eller flere amtskommuner, kommuner eller som selvejende institutioner, som amtskommunen indgår aftale med.

Betaling.

§ 52. Forældrene og barnet eller den unge betaler for døgnopholdet efter regler, der fastsættes af socialministeren.

§ 53. Barnets opholdskommune kan yde støtte til udgifter til forældrenes transport i forbindelse med møder i barnets opholdskommune.

Valg af anbringelsessted m.v.

§ 54. Samtykke fra forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15 år, til en afgørelse efter § 40, stk. 3, nr. 8, skal omfatte formålet med anbringelsen, jf. § 58 a, stk. 5, 1. pkt.

§ 55. Kommunen træffer afgørelse om valg af konkret anbringelsessted i overensstemmelse med handleplanen, jf. § 58 a. Samtidig med valg af anbringelsessted skal der tages stilling til barnets eller den unges skolegang.
Er anbringelsesstedet beliggende i en anden kommune end barnets eller den unges opholdskommune, har opholdskommunen pligt til at underrette den stedlige kommune forud for anbringelsen.

Stk. 2. Kommunen fører løbende tilsyn med barnets eller den unges forhold under opholdet uden for hjemmet.
Kommunen skal som led i tilsynet mindst én gang om året tale med barnet eller den unge under besøg på anbringelsesstedet.

Stk. 3. I det omfang det må anses for nødvendigt under hensyn til formålet med anbringelsen, træffer kommunen afgørelse om ændret anbringelsessted, behandling, uddannelse, samvær med personer fra netværket m.v. under opholdet.

Stk. 4. Kommunens afgørelse om ændring af anbringelsessted kræver samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, jf. dog stk. 5 og 6.

Stk. 5. Er anbringelse sket med samtykke efter § 40, stk. 3, nr. 8, og kan samtykke til ændret anbringelsessted ikke opnås, kan børn og unge-udvalget træffe afgørelse efter § 42, hvis betingelserne herfor er til stede.
Afgørelse om valg af anbringelsessted træffes herefter af kommunen, jf. stk. 1.

Stk. 6. Er anbringelse sket uden samtykke efter § 42 eller § 42 a, og kan samtykke til ændret anbringelsessted ikke opnås, kan børn og unge-udvalget træffe fornyet afgørelse efter § 42, hvis betingelserne herfor er til stede.
Forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, kan dog meddele samtykke til, at der ikke skal træffes fornyet afgørelse efter § 42.
Afgørelse om valg af anbringelsessted træffes herefter af kommunen, jf. stk. 1, uanset om børn og unge-udvalget efterprøver anbringelsesgrundlaget.

§ 56. Kommunen skal senest 3 måneder efter, at der er iværksat en foranstaltning over for barnet eller den unge, vurdere, om indsatsen skal ændres, og om handleplanen, jf. § 58 a, skal revideres.
Kommunen skal herefter med højst 12 måneders mellemrum foretage en sådan vurdering.
Ved anbringelse uden for hjemmet skal vurderingen ske på baggrund af det løbende tilsyn med barnet eller den unge på anbringelsesstedet, jf. § 55, stk. 2, og efter kontakt med forældremyndighedsindehaveren.
Vurderingen skal omfatte såvel de dele af handleplanen og indsatsen, som retter sig mod barnet eller den unge, som de dele, der omhandler indsatsen over for familien.
Afgørelse om revision af handleplanen træffes så vidt muligt med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år.

Stk. 2. Er der udarbejdet en særskilt plan for støtten til forældrene efter § 58 a, stk. 7, skal kommunen tilbyde at revidere denne plan, når der er behov for det.
Kommunen skal senest 3 måneder efter, at barnet eller den unge har fået ophold uden for hjemmet, tilbyde en revision af planen.
Kommunen skal herefter med højst 12 måneders mellemrum foretage en vurdering af, om der er behov for at tilbyde en revision af planen.

Samvær og kontakt.

§ 57. Forældrene og barnet eller den unge har ret til samvær og kontakt under barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet.
Kommunen skal sørge for, at forbindelsen mellem forældrene og barnet eller den unge holdes ved lige.
Kommunen har i den forbindelse pligt til at sikre, at forældrene får information om barnets hverdag, og til at bidrage til et godt samarbejde mellem forældre og anbringelsessted.
En ret til samvær og kontakt, der er aftalt mellem forældrene eller er fastsat i medfør af §§ 17, 18 og 26 i lov om forældremyndighed og samvær, opretholdes under barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet, men kan reguleres eller midlertidigt ophæves efter reglerne i stk. 2- 4.

Stk. 2. Kommunen træffer om fornødent afgørelse om omfanget og udøvelsen af samværet og kontakten og kan fastsætte nærmere vilkår for samværet og kontakten.
Ved afgørelsen lægges særlig vægt på hensynet til barnet eller den unge og formålet med anbringelsen.
Der kan ikke efter 1. pkt. træffes afgørelser, som medfører, at samvær og kontakt kun må finde sted mindre end en gang om måneden.
En sådan afgørelse sidestilles med en afbrydelse af forbindelsen og skal træffes af børn og unge-udvalget efter stk. 3.
Kommunen kan med samtykke fra forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15 år, træffe afgørelse om, at samværet mellem forældre og barnet eller den unge skal støttes ved, at der er en tredje person til stede.

Stk. 3. Når det er nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges sundhed eller udvikling, kan børn og unge-udvalget for en bestemt periode træffe afgørelse om, at samvær kun må foregå under tilstedeværelse af en repræsentant for kommunen.
Under de samme betingelser og ligeledes for en bestemt periode kan der træffes afgørelse om at afbryde forbindelsen i form af samvær eller brev-, mail- eller telefonforbindelse mellem forældrene og barnet eller den unge, ligesom der kan træffes afgørelse om, at barnets eller den unges anbringelsessted ikke må oplyses over for forældrene.

Stk. 4. En afgørelse efter stk. 3 kan træffes foreløbigt efter reglerne i § 45, når betingelserne herfor er opfyldt.

Stk. 5. En afgørelse om kontrol med barnets eller den unges brevveksling, telefonsamtaler eller anden kommunikation med forældrene kan alene træffes efter § 108, stk. 2.

Kapitel 9.

Sagsbehandling ved foranstaltninger for børn og unge.

§ 57 a. Kommunen skal overveje, hvordan der kan ske en systematisk inddragelse af familie og netværk.

§ 58 . Forinden myndigheden træffer afgørelse efter §§ 39, 40 og 41-46, § 47, stk. 2-4, og §§ 55-57, skal der finde en samtale sted med barnet eller den unge herom.

Stk. 2. Samtalen kan undlades, i det omfang barnets modenhed eller sagens karakter i afgørende grad taler imod samtalens gennemførelse.
Kan samtalen ikke gennemføres, skal barnets holdning til den påtænkte afgørelse søges tilvejebragt.

§ 58 a. Kommunen skal udarbejde en handleplan, inden der træffes afgørelse om foranstaltninger efter § 40, § 42 eller § 62 a.
Betyder hensynet til barnet eller den unge, at man ikke kan afvente udarbejdelsen af en handleplan, er en kortfattet angivelse af formålet med foranstaltningen tilstrækkelig.
Det påhviler da kommunen snarest muligt og senest inden for 4 måneder at opstille en handleplan.

Stk. 2. For unge under 18 år med et behandlingskrævende stofmisbrug skal kommunen udarbejde en handleplan for den behandling, der skal iværksættes, samt for den nødvendige støtte til den unge.
Handleplanen udarbejdes i samarbejde med den unge og dennes familie og med inddragelse af amtskommunens misbrugscenter.

Stk. 3. For unge under 18 år, der har begået voldskriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet, skal kommunen udarbejde en handleplan for en indsats, der kan modvirke yderligere kriminalitet og yde den nødvendige støtte til den unge.
Handleplanen udarbejdes i samarbejde med den unge og dennes familie.

Stk. 4. Kommunen skal udarbejde en foreløbig handleplan, jf. stk. 3, senest 7 dage efter, at kommunen har modtaget dokumentation fra politiet om den begåede kriminalitet.

Stk. 5. En handleplan skal angive formålet med indsatsen, og hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet.
Handleplanen skal bygge på de undersøgelser, der er gennemført, jf. § 38, og opstille mål og delmål med hensyn til barnets eller den unges:

1) udvikling og adfærd.

2) familieforhold.

3) skoleforhold.

4) sundhedsforhold.

5) fritid og venskaber og:

6) andre relevante forhold.
Stk. 6. En handleplan skal endvidere angive indsatsens forventede varighed.
I sager om anbringelse uden for hjemmet, jf. § 40, stk. 3, nr. 8, og § 42, skal en handleplan tillige angive, hvilke former for støtte der selvstændigt skal iværksættes over for familien i forbindelse med, at barnet eller den unge opholder sig uden for hjemmet, og i tiden efter barnet eller den unges hjemgivelse.

Stk. 7. Kommunen skal tilbyde forældrene at udarbejde en særskilt plan for støtten til forældrene i forbindelse med en anbringelse uden for hjemmet.

§ 58 b. Socialministeren kan fastsætte regler om, at kommunen og amtskommunen skal træffe beslutninger om indhold og udførelse af støtte efter kapitel 8.

Indstilling vedrørende anbringelse uden samtykke og om fortsat anbringelse uden samtykke.

§ 59. En indstilling om anbringelse uden for hjemmet efter § 42 skal indeholde en redegørelse for:

1) grundlaget for, at betingelserne i § 42 anses for opfyldt.

2) de foranstaltninger efter § 40, stk. 3, der har været iværksat eller har været tilbudt familien, og grundene til, at foranstaltninger af denne karakter nu må anses for utilstrækkelige eller uanvendelige.

3) de forhold i familien og hos barnet eller den unge eller i dennes omgivelser, som under barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet kan bidrage til at klare vanskelighederne.

4) den handleplan for anbringelsen, jf. § 58 a, herunder den støtte og de initiativer, som er påtænkt for barnet eller den unge og dennes familie under anbringelsen uden for hjemmet og i tiden derefter.

5) barnets eller den unges holdning til den påtænkte foranstaltning.

§ 59 a. En indstilling om, at et barn eller en ung ikke kan hjemtages i op til 6 måneder efter § 42 a, skal indeholde en redegørelse for.

1) grundlaget for, at betingelserne i § 42 a anses for opfyldt.

2) de forhold i familien og hos barnet eller den unge eller i dennes omgivelser, som i en hjemtagelsesperiode på op til 6 måneder kan bidrage til at klare vanskelighederne.

3) den handleplan for anbringelsen, jf. § 58 a, herunder den støtte og de initiativer, som er påtænkt for barnet eller den unge og dennes familie i hjemtagelsesperioden og i tiden derefter.

4) barnets eller den unges holdning til den påtænkte foranstaltning.

Advokatbistand, aktindsigt m.v.

§ 60. Kommunen tilbyder forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15 år gratis advokatbistand under en sag om:

1) gennemførelse af en undersøgelse som nævnt i § 39.

2) anbringelse uden for hjemmet efter § 42.

3) opretholdelse af en anbringelse i op til 6 måneder efter § 42 a.

4) opretholdelse af en anbringelse efter § 43.

5) gennemførelse af lægelig undersøgelse eller behandling efter § 44.

6) godkendelse af en foreløbig afgørelse efter § 45, stk. 3.

7) ændring af anbringelsessted efter § 55, stk. 5 eller 6, jf. § 42.

8) afbrydelse af forbindelsen m.v. efter § 57, stk. 3.

9) brev og telefonkontrol, jf. § 108, stk. 2.

Stk. 2. Forældremyndighedens indehaver, den unge, der er fyldt 15 år, og plejeforældrene skal have tilbud om gratis advokatbistand under en sag om flytning eller hjemtagelse fra privat familiepleje efter § 64, stk. 4.

Stk. 3. Under en sag om afbrydelse af forbindelsen m.v. efter § 57, stk. 3, og en sag om brev- og telefonkontrol efter § 108, stk. 2, med den af forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden, skal denne have tilbud om gratis advokatbistand.

Stk. 4. Om salær og godtgørelse for udlæg til advokater gælder samme regler som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf. retsplejelovens kapitel 31.

§ 61. Forinden der træffes afgørelse i en sag som nævnt i § 60, påhviler det kommunen at gøre indehaveren af forældremyndigheden og den unge, der er fyldt 15 år, bekendt med retten til efter forvaltningsloven at se sagens akter og retten til at udtale sig, inden afgørelsen træffes.

Stk. 2. Tilsvarende forpligtelse har kommunen over for de i § 60, stk. 2 og 3, nævnte personer, for så vidt angår de heri nævnte afgørelser.

§ 62. Børn og unge-udvalget efter § 18 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område træffer i et møde afgørelse om:

1) gennemførelse af en undersøgelse efter § 39.

2) anbringelse uden for hjemmet efter § 42.

3) opretholdelse af en anbringelse i op til 6 måneder efter § 42 a.

4) opretholdelse af en anbringelse efter § 43.

5) gennemførelse af lægelig undersøgelse eller behandling efter § 44.

6) godkendelse af en foreløbig afgørelse efter § 45, stk. 3.

7) ændring af anbringelsessted efter § 55, stk. 5 eller 6, jf. § 42.

8) afbrydelse af forbindelsen m.v. efter § 57, stk. 3.

9) flytning eller hjemtagelse efter § 64, stk. 4.

10) brev- og telefonkontrol efter § 108, stk. 2.

11) anbefaling til Den Sociale Ankestyrelse af adoption uden samtykke, jf. adoptionsloven.

Stk. 2. Inden der træffes afgørelse, skal indehaveren af forældremyndigheden, barnet eller den unge, advokaten og eventuel anden bisidder for forældremyndighedens indehaver eller barnet eller den unge have lejlighed til at udtale sig over for børn og unge-udvalget.
Tilbud efter 1. pkt. til barnet eller den unge kan undlades, hvis barnet er under 12 år, eller hvis det må antages at være til skade for barnet eller den unge.

Stk. 3. Inden der træffes afgørelse efter § 57, stk. 3, og § 108, stk. 2, der angår den af forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden, finder stk. 2 tilsvarende anvendelse. Stk. 2 finder ligeledes anvendelse på plejeforældre inden en afgørelse efter § 64, stk. 4.

Stk. 4. Til vedtagelse af en afgørelse efter § 39, §§ 42-44, § 45, stk. 3, § 55, stk. 5 og 6, § 57, stk. 3, § 108, stk. 2, samt afgørelse om anbefaling af adoption, jf. stk. 1, nr. 11, kræves, at mindst 4 af børn og unge-udvalgets 5 medlemmer stemmer for afgørelsen. Afgørelser efter § 64, stk. 4, træffes ved almindelig stemmeflerhed.

Stk. 5. Såfremt dommeren ikke er enig i den trufne afgørelse, skal dette tilføres udvalgets protokol, og meddelelsen om udvalgets afgørelse skal indeholde oplysning om dommerens afvigende opfattelse.
Stk. 6. Børn og unge-udvalgets afgørelser skal meddeles skriftligt. Afgørelserne skal være begrundede og indeholde oplysning om klageadgang.

Kapitel 9 a.

Tilbage 1.side
TOPPEN AF SIDEN

Tilbud til unge fra 18 til 22 år.

§ 62 a. Kommunen yder hjælp efter stk. 2 og 3 til unge i alderen fra 18 til 22 år, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte, og hvis den unge er indforstået hermed.

Stk. 2. Kommunen kan træffe afgørelse om, at en tildelt personlig rådgiver eller en fast kontaktperson, jf. § 40, stk. 3, nr. 6 og 7, kan opretholdes eller tildeles igen efter det fyldte 18. år.

Stk. 3. Til unge, der er eller var anbragt uden for hjemmet i et anbringelsessted efter reglerne i kapitel 8 umiddelbart inden det fyldte 18. år, kan kommunen træffe afgørelse om.

1) at døgnophold, jf. § 40 b, i et anbringelsessted, jf. §§ 49, 49 a og 51, kan opretholdes eller genetableres.

2) at udpege en personlig rådgiver for den unge, jf. § 40, stk. 3, nr. 6.

3) at udpege en fast kontaktperson for den unge, jf. § 40, stk. 3, nr. 7.

4) at etablere en udslusningsordning, jf. § 40 b, i det hidtidige anbringelsessted.

Stk. 4. Tilbud efter stk. 2 og 3 skal ophøre, når de ikke længere opfylder deres formål under hensyn til den unges behov for støtte, eller når den unge fylder 23 år.

Stk. 5. Hvis kommunen ønsker, at amtskommunen efter § 131 a medfinansierer udgifter ved foranstaltninger efter stk. 3, skal kommunen følge fremgangsmåden i § 131 b.

Stk. 6. Kommunen skal, i det omfang det er muligt, sørge for, at unge, som har været anbragt uden for hjemmet efter reglerne i kapitel 8, umiddelbart inden det fyldte 18. år får mulighed for at vende tilbage til det tidligere anbringelsessted kortvarigt, uanset om der iværksættes foranstaltninger efter stk. 3.

§ 62 b. Den unge betaler for døgnophold efter § 62 a, stk. 3, nr. 1, og for udslusningsophold efter § 62 a, stk. 3, nr. 4, efter regler, der fastsættes af socialministeren.

Kapitel 10.

Private pasningsordninger uden offentlige tilskud.

Privat dagpasning.

§ 63. Oprettelse og drift af privat dagpasning mod betaling, som drives uden offentlige midler, kræver tilladelse fra kommunen, hvis der modtages flere end 2 børn under 14 år.

Stk. 2. Foregår pasningen i et privat hjem, kan der gives tilladelse til pasning af op til 5 børn.
Varetages pasningen af flere personer, kan kommunen give tilladelse til, at der kan modtages op til 10 børn.

Stk. 3. Kommunen fører tilsyn med forholdene i den private dagpasning.

Privat døgnpleje.

§ 64. Ingen må modtage et barn under 14 år til døgnophold i privat familiepleje i en sammenhængende periode ud over 3 måneder uden at have tilladelse dertil fra den stedlige kommune.

Stk. 2. Plejetilladelse kan kun udstedes, når det efter en undersøgelse af familieplejen må antages, at opholdet vil være til gavn for barnet.
Ved udstedelse af plejetilladelse skal kommunen gøre forældremyndighedens indehaver opmærksom på bestemmelserne i stk. 4.

Stk. 3. Det påhviler forældremyndighedens indehaver at sikre sig, at plejehjemmet har fornøden plejetilladelse.

Stk. 4. Børn og unge-udvalget i forældremyndighedsindehaverens opholdskommune kan efter begæring af plejeforældrene eller barnet eller den unge beslutte, at et barn eller en ung ikke må flyttes eller hjemtages fra en privat familiepleje, såfremt det må antages at skade barnet eller den unge.
Forud for afgørelsen indhentes en udtalelse fra den stedlige kommune.

Stk. 5. En afgørelse efter stk. 4 kan træffes foreløbigt efter reglerne i § 45, når betingelserne herfor er opfyldt.
Stk. 6. Reglerne i stk. 1-5 gælder ikke i tilfælde, hvor kun den ene af forældrene har forældremyndigheden, men barnet eller den unge får døgnophold hos den anden af forældrene.

Stk. 7. Døgnplejehjem, der modtager børn og unge under 18 år, og som drives af private uden offentlige midler, må kun oprettes og drives med tilladelse af amtskommunen. Amtskommunen fører tilsyn med forholdene i hjemmet.

Afsnit III.

Voksne.

Kapitel 11.

Almene tilbud.

§ 65. Kommunen kan iværksætte eller give tilskud til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte.
Kommunen fastsætter retningslinjer for, hvilke persongrupper der kan benytte tilbudene.

Stk. 2. Afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Socialministeren fastsætter regler om betaling for tilbud efter stk. 1.

Husvilde.

§ 66. Kommunen anviser husly mod betaling, hvis en enlig eller en familie er husvild. Betalingen må ikke overstige lejeværdien af den beboelse, der anvises, eller den sædvanlige boligudgift på stedet for en enlig eller for en familie af denne størrelse.

Kapitel 12.

Formål m.v.

§ 67. Til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer,
skal der ydes en særlig indsats. Formålet med indsatsen er:

1) at forebygge, at problemerne for den enkelte forværres.

2) at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder.

3) at forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje.

4) at yde en helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter den enkeltes særlige behov i egen bolig, herunder i botilbud efter lov om almene boliger m.v., eller i botilbud efter denne lov.

§ 67 a. Kommunen eller amtskommunen skal yde hjælp efter denne lov i overensstemmelse med formålet, jf. § 67, til personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, der ikke kan tage vare på deres egne interesser, uanset om der foreligger samtykke fra den enkelte.
Hjælpen kan dog ikke ydes ved brug af fysisk tvang.

Stk. 2. Kommunen eller amtskommunen skal påse, om der er pårørende eller andre, der kan varetage den pågældendes interesser.
Kommunen eller amtskommunen skal være opmærksom på, om der er behov for at bede statsamtet om at beskikke en værge efter værgemålsloven.

Respekt for vejledende tilkendegivelser for fremtiden.
(»plejetestamenter«)

§ 67 b. Kommunen skal ved tilrettelæggelsen af pleje af og omsorg m.v. for en person med en demensdiagnose så vidt muligt respektere dennes vejledende tilkendegivelser for fremtiden med hensyn til bolig, pleje og omsorg.

Kapitel 13.

Rådgivning.

§ 68. Kommunen sørger for tilbud om gratis rådgivning til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Tilbudet om rådgivning skal også omfatte opsøgende arbejde.

§ 69. Amtskommunen yder gratis rådgivning til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer i tilslutning til de opgaver, der påhviler amtskommunen efter denne lov.

Stk. 2. Amtskommunen stiller nødvendig rådgivning og konsulentstøtte til rådighed for kommunerne i deres arbejde med personer med særlige behov og påtager sig i specielle tilfælde selv rådgivningen.

Stk. 3. Opgaverne efter stk. 1 og 2 kan varetages i samarbejde med andre amtskommuner.

§ 70. Amtskommunen tilvejebringer grundlaget for varetagelsen af rådgivningen efter §§ 34 og 69.
Amtskommunen sikrer i tilslutning hertil en systematisk indsamling, udvikling, bearbejdning og formidling af den faglige viden på områderne. Opgaverne kan varetages i samarbejde med andre amtskommuner.

§ 70 a. En uvildig konsulentordning yder gratis rådgivning og vejledning i sager om hjælp til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsniveau.

Kapitel 14.

Personlig hjælp, omsorg og pleje m.v.

§ 71. Kommunalbestyrelsen har pligt til at tilbyde.
1) personlig hjælp og pleje og:

2) hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet.

Stk. 2. Tilbuddene efter stk. 1 gives til personer, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver.

Stk. 3. Tilbuddene efter stk. 1 kan ikke gives som generelle tilbud efter § 65.

§ 72. Kommunen sørger for tilbud om afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Stk. 2. Kommunen kan tilbyde midlertidigt ophold til personer, der i en periode har et særligt behov for omsorg og pleje.

§ 73. Kommunen sørger for tilbud om hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

§ 73 a. Kommunalbestyrelsen har pligt til at tilbyde genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse.

Stk. 2. Kommunen sørger for tilbud om hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder til personer, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor.

§ 74. Kommunen sørger for, at de opgaver, der er nævnt i §§ 71-73, i fornødent omfang kan varetages døgnet rundt.

Kvalitetsstandarder.

§ 74 a. Socialministeren fastsætter regler om kvalitetsstandarder, hvori kommunalbestyrelsen bl.a. skal redegøre nærmere for de beslutninger, der er truffet om indhold, omfang og udførelse af hjælp efter §§ 71 og 73 a samt om opfølgningen på disse beslutninger.

Afgørelse m.v.

§ 75. Kommunen træffer afgørelse om tildeling af personlig hjælp og pleje m.v. efter dette kapitel.
Kommunen behandler anmodninger om hjælp efter § 71 ved en konkret, individuel vurdering af behovet for hjælp til de opgaver, som modtageren ikke selv kan udføre.
Ved vurderingen af behovet for hjælp skal kommunen tage stilling til alle anmodninger om hjælp fra ansøgeren.

Stk. 2. Tilbuddene om hjælp efter § 71 skal bidrage dels til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder, dels til at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.
Tilbuddene skal løbende tilpasses modtagerens behov.

Stk. 3. Tilbud efter § 73 a gives efter en konkret, individuel vurdering af træningsbehovet.
Genoptræningstilbud efter § 73 a, stk. 1, gives med henblik på så vidt muligt at bringe personen op på det funktionsniveau, som den pågældende havde inden sygdommen.
Tilbud efter § 73 a, stk. 2, gives til personer, som har brug for en individuel træningsindsats med henblik på at kunne vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder.

§ 75 a. Afgørelsen skal meddeles ansøgeren skriftligt og skal være ledsaget af en skriftlig begrundelse.
Af afgørelsen skal det fremgå, hvilke af ansøgerens anmodninger om hjælp kommunen har kunnet eller ikke har kunnet imødekomme, jf. § 75, stk. 1, samt hvilke krav der stilles til leverancesikkerheden i forbindelse med effektueringen af afgørelsen, jf. § 75 b, stk. 1.

Stk. 2. Til brug for afgørelsen efter stk. 1 udarbejder kommunen et skema.
Skemaet skal som minimum indeholde oplysninger om, hvilke opgaver hjælpen omfatter, formålet med hjælpen, og for hvilken periode hjælpen gives.
Skemaet udfyldes i samarbejde med ansøgeren og udleveres til ansøgeren som supplement til afgørelsen.

Stk. 3. For beboere i plejehjem m.v., jf. § 140, lejere i plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap, og lejere i tilsvarende boligenheder skal skemaet efter stk. 2 endvidere indeholde oplysninger om den samlede plan for pleje- og omsorgsindsatsen for ansøgeren. 1. pkt. omfatter alene de beboere og lejere i de nævnte boligformer, der modtager kommunale serviceydelser.
Skemaet udfyldes i samarbejde med ansøgeren, nærmeste pårørende eller anden nærtstående og eventuelt ansøgerens egen praktiserende læge.
Skemaet udleveres til ansøgeren i forbindelse med afgørelsen.

§ 75 b. Hjælp efter §§ 71 og 73 a skal leveres i overensstemmelse med den afgørelse, kommunen har truffet efter §§ 75 og 75 a.
Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at den tildelte hjælp efter § 71 leveres inden for en rimelig frist, hvis leverandøren ikke kan overholde de aftaler, der i forbindelse med afgørelsen efter § 75, stk. 1, er indgået om levering af hjælpen.

Stk. 2. Kommunen skal i forbindelse med afgørelsen om hjælp efter § 71 oplyse modtageren af hjælpen om, hvilken person der på myndighedens vegne kan kontaktes, hvis den tildelte hjælp ikke leveres i overensstemmelse med afgørelsen.

Tilrettelæggelse og levering af hjælpen.

§ 75 c. Kommunalbestyrelsen har pligt til at skabe grundlag for, at modtagere af hjælp efter § 71 kan vælge mellem forskellige leverandører af hjælpen.
Til dette formål skal kommunalbestyrelsen sikre, at kvalificerede private leverandører får adgang til at levere ydelser efter § 71.
Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre de kvalitetsmæssige krav, der stilles til leverandører af personlig og praktisk hjælp efter § 71, jf. § 74 a, herunder krav til, hvilket beredskab der, jf. § 75 b, stk. 1, kræves af leverandørerne for at sikre, at de afgørelser, der er truffet efter § 71, kan effektueres.
Kvalitetskravene skal være saglige, konkrete og velunderbyggede og må ikke være konkurrenceforvridende.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan vælge at sikre kvalificerede leverandørers adgang til at levere ydelser efter stk. 1 via udbudsmodellen.
Kommunalbestyrelsen skal efter en udbudsforretning efter 1. pkt. indgå kontrakt med mindst to kvalificerede leverandører af de forskellige typer af ydelser efter § 71.
Kontrakterne skal indgås med de leverandører, der har afgivet de økonomisk mest fordelagtige tilbud.
Grundlaget for udbudsmaterialet er de efter stk. 1 fastsatte kvalitetskrav.

Stk. 3. Hvis det efter et udbud ikke er muligt at indgå kontrakter i overensstemmelse med betingelsen i stk. 2 samt betingelserne fastsat i medfør af § 75 d, stk. 4, finder reglerne om godkendelse af enhver kvalificeret leverandør efter stk. 4-7 anvendelse.

Stk. 4. Hvis kommunalbestyrelsen ikke benytter udbudsmodellen, jf. stk. 2, skal kommunalbestyrelsen sikre kvalificerede leverandørers adgang til at levere ydelser efter stk. 1 via godkendelsesmodellen.
Ud over de kvalitetskrav, der skal fastsættes i medfør af stk. 1, skal kommunalbestyrelsen, hvis der skabes valgfrihed via godkendelsesmodellen, fastsætte og offentliggøre de priskrav, der stilles til leverandører af personlig og praktisk hjælp efter § 71, jf. § 74 a.

Stk. 5. Hvis kommunalbestyrelsen har valgt at give kvalificerede leverandører adgang til at levere ydelser efter § 71 via godkendelsesmodellen, har kommunalbestyrelsen pligt til at godkende og indgå kontrakt med enhver leverandør, der opfylder kravene i stk. 1, 3. pkt., og stk. 4, jf. dog § 75 d, stk. 4.

Stk. 6. Priskravene efter stk. 4 fastsættes af kommunalbestyrelsen ud fra en kalkulation af de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ved levering af personlig og praktisk hjælp i overensstemmelse med de stillede kvalitetskrav, jf. stk. 1.

Stk. 7. Fastsættelse af priskrav efter stk. 6 kan fraviges, når fravigelsen er begrundet i forventede effektiviseringer i den kommunale leverandørvirksomhed eller ændringer i kommunens kvalitetsstandard, jf. § 74 a.
Prisfastsættelsen kan ligeledes fraviges, hvis en kommunalbestyrelse, der har valgt at bruge godkendelsesmodellen, jf. stk. 4, vælger at gennemføre en udbudsforretning med henblik på at finde en privat hovedleverandør til ydelserne efter § 71 i stedet for den kommunale leverandørvirksomhed.

Stk. 8. Efter en udbudsforretning efter stk. 7, 2. pkt., fastsættes priskravet til de øvrige leverandører, kommunalbestyrelsen skal indgå kontrakt med efter stk. 5, til kommunens omkostninger ved kontrakten med den private leverandør, der har vundet udbuddet.
Det er en betingelse herfor, at den leverandør, der har vundet udbuddet, accepterer, at den kontrakt, der indgås efter udbuddet, danner grundlaget for kommunalbestyrelsens indgåelse af kontrakt med andre leverandører efter stk. 5.
Det er endvidere en betingelse, at kommunens kontrakt med den leverandør, der har vundet udbuddet, er offentlig.

Stk. 9. Kommunalbestyrelsen har pligt til at efterbetale private leverandører i de tilfælde, hvor det efterfølgende viser sig, at de fastsatte priskrav er lavere end de faktiske omkostninger ved levering af personlig og praktisk hjælp, jf. stk. 6 og 7.

§ 75 d. En leverandør, der har indgået kontrakt med en eller flere kommunalbestyrelser, jf. § 75 c, stk. 2 og 5, anses som udgangspunkt for generelt kvalificeret til at udføre opgaver efter § 71.
Kommunalbestyrelsen kan dog afvise at indgå kontrakt med leverandøren, hvis dennes kvalifikationer ikke opfylder den pågældende kommunalbestyrelses kvalitetskrav, jf. § 75 c, stk. 1.
Kommunalbestyrelsen skal skriftligt informere leverandøren om baggrunden for, at der ikke kan indgås kontrakt.

Stk. 2. En person, der er berettiget til hjælp eller støtte efter § 71, jf. § 75, stk. 1, skal vælge, hvilken af de leverandører, kommunalbestyrelsen har indgået kontrakt med, der skal udføre hjælpen.
Til brug herfor skal kommunalbestyrelsen i samarbejde med de godkendte leverandører udarbejde informationsmateriale om leverandørerne.
Det udarbejdede informationsmateriale skal i forbindelse med afgørelsen, jf. § 75, stk. 1, udleveres til de personer, der er tilkendt hjælp efter § 71.
Informationsmaterialet skal løbende opdateres, hvis der sker ændringer i leverandørkredsen, eksempelvis i forbindelse med indgåelse eller opsigelse af kontrakter med leverandørerne.
Det opdaterede informationsmateriale skal udleveres til alle de modtagere af hjælp efter § 71, der er omfattet af de ændrede valgmuligheder.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal indgå skriftlig aftale med den valgte leverandør om udførelsen af den hjælp, der er truffet afgørelse om efter § 75, stk. 1, om leverancesikkerhed efter § 75 b, stk. 1, samt om betaling m.v.

Stk. 4. Socialministeren fastsætter regler for opgørelse og offentliggørelse m.v. af de af kommunalbestyrelsen fastsatte kvalitets- og priskrav efter § 75 c, stk. 1 og 4, regler for gennemførelse af udbud efter udbudsmodellen, jf. § 75 c, stk. 2, regler for efterbetaling af private leverandører, jf. § 75 c, stk. 9, samt regler for, hvornår kommunalbestyrelsen kan undtages fra pligten til at indgå kontrakt, jf. § 75 c, stk. 5.

§ 75 e. Bestemmelserne i § 75 c og § 75 d omfatter ikke beboere i plejehjem m.v., jf. § 140, lejere i plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap, og lejere i tilsvarende boligenheder.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre de kvalitetskrav, der stilles til leverandører af kommunale serviceydelser til de i stk. 1 nævnte persongrupper, jf. § 74 a.
Hvis kommunalbestyrelsen har ansvaret for andre dele af driften af de i stk. 1 nævnte boliger, skal kommunalbestyrelsen endvidere fastsætte og offentliggøre de kvalitetskrav, der stilles i forbindelse med varetagelsen af disse opgaver.

Stk. 3. Socialministeren fastsætter regler for opgørelse og offentliggørelse m.v. af de af kommunalbestyrelsen fastsatte kvalitetskrav efter stk. 2.

§ 75 f. En person, som er berettiget til hjælp eller støtte efter § 71, kan vælge selv at udpege en person til at udføre opgaverne.
Den udpegede person skal godkendes af kommunalbestyrelsen, som herefter skal indgå kontrakt med den pågældende om omfang og indhold af opgaverne, om leverancesikkerhed, jf. § 75 b, stk. 1, og om betaling m.v.

§ 75 g. Personer, der modtager hjælp efter § 71, kan vælge en helt eller delvis anden hjælp end den, der er truffet afgørelse om, jf. §§ 75 og 75 a.
En tilkendt ydelse, der fravælges efter 1. pkt., kan ikke efterfølgende kræves leveret efter § 75 b, stk. 1.

§ 75 h. En klage over en afgørelse om hjælp efter §§ 71 og 72, stk. 1, kan først indbringes for det sociale nævn, når:

1) klagen har været behandlet af klagerådet, jf. § 34, stk. 1, nr. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, og:

2) kommunalbestyrelsen har taget stilling til klagerådets indstilling.

§ 75 i. Ud over pligten til løbende at følge op på enkeltsager, jf. § 113, har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver efter §§ 71 og 73 a løses i overensstemmelse med de afgørelser, kommunen har truffet efter disse bestemmelser og i henhold til kommunalbestyrelsens vedtagne kvalitetsstandarder, jf. § 74 a.

Stk. 2. Som led i tilsynsforpligtelsen efter stk. 1 skal kommunalbestyrelsen hvert år foretage mindst ét anmeldt og ét uanmeldt tilsynsbesøg i plejehjem m.v., jf. § 140, i plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap, og i andre tilsvarende boligenheder i kommunen.
Tilsynet omfatter indsatsen over for de beboere og lejere, der modtager kommunale serviceydelser.
Tilsynet må ikke varetages af leverandører eller personer, der udfører opgaver på området.

Stk. 3. Efter hvert tilsynsbesøg udarbejder kommunalbestyrelsen en tilsynsrapport til brug for opfølgningen på tilsynsbesøget.
Tilsynsrapporterne offentliggøres og sendes til høring i bruger- og pårørenderådet, jf. § 112 a, samt i det kommunale ældreråd, jf. § 30 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Den enkelte bruger eller pårørende skal endvidere have tilbud om løbende at få tilsendt tilsynsrapporterne.
Kommunalbestyrelsen har pligt til på anmodning fra bruger- og pårørenderådet eller det kommunale ældreråd at tilbyde det pågældende råd en mundtlig præsentation og drøftelse af tilsynsrapporterne.

Stk. 4. Mindst én gang årligt udarbejder og offentliggør kommunalbestyrelsen en samlet redegørelse om tilsynet efter stk. 2 og 3 samt om det sundhedsfaglige tilsyn efter § 6 a i lov om embedslægeinstitutioner m.v.
Redegørelsen skal endvidere indeholde en opgørelse over, hvad der i forbindelse med tilsynet er blevet afdækket om sammenhængen mellem de ydelser, der er truffet afgørelse om, og de faktisk leverede ydelser.
Redegørelsen offentliggøres og sendes til høring i bruger- og pårørenderådet, jf. § 112 a, samt i det kommunale ældreråd.
Kommunalbestyrelsen drøfter herefter redegørelsen på et møde med henblik på opfølgning af tilsynet.

Kontant tilskud m.v.

§ 76. Hvis kommunen ikke kan stille den nødvendige hjælp til rådighed for en person, der har behov for hjælp efter §§ 71 og 72, kan kommunen i stedet udbetale et tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager.

Stk. 2. En person med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for personlig hjælp og pleje og for støtte til løsning af nødvendige praktiske opgaver i hjemmet i mere end 20 timer ugentlig, kan vælge at få udbetalt et kontant tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager.

Stk. 3. Kommunen kan dog i særlige tilfælde beslutte, at hjælpen efter stk. 2 fortsat skal gives som naturalhjælp eller udbetales til en nærstående person, som passer den pågældende.

Stk. 4. Kommunen kan udbetale tilskuddet efter stk. 1, 2 og 3 som et fast beløb på grundlag af anslåede udgifter.

§ 77. Kommunen yder et tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har et aktivitetsniveau, som gør det nødvendigt at yde en ganske særlig støtte.

Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 forudsætter, at modtageren selv er i stand til at administrere hjælpeordningen, herunder at ansætte den nødvendige hjælp og være ansvarlig for den daglige arbejdstilrettelæggelse.

Stk. 3. Hvis kommunen ønsker, at amtskommunen efter § 131 a medfinansierer udgifter ved foranstaltninger efter stk. 1, skal kommunen følge fremgangsmåden i § 131 b.

Ledsagelse og kontaktperson.

§ 78. Kommunen yder 15 timers ledsagelse om måneden til personer under 67 år, der ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Stk. 2. Personer, der er visiteret til 15 timers ledsagelse om måneden ved det fyldte 67. år, jf. stk. 1, bevarer denne ret efter det fyldte 67. år.

Stk. 3. En person, som er berettiget til ledsagelse, jf. stk. 1 eller stk. 2, har ret til selv at udpege en person til at udføre opgaven. Kommunen skal godkende og ansætte den udpegede person.

Stk. 4. Der kan normalt ikke ske ansættelse af personer med en meget nær tilknytning til den, der er berettiget til ledsagelse efter stk. 1 eller stk. 2.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at tilbyde personer, som er berettiget til ledsagelse, jf. stk. 1 eller stk. 2, at få ydelsen udbetalt som et kontant tilskud til en ledsager, som de pågældende selv antager.
Det er frivilligt for den berettigede at benytte tilbuddet.

Stk. 6. Modtageren kan opspare timer inden for en periode på 6 måneder.
Kommunen fastsætter retningslinjer herfor.

Stk. 7. Modtagerens udgifter til ledsagerens befordring og andre aktiviteter med tilknytning til ledsageordningen kan dækkes med et beløb på op til 650 kr. årligt.
Beløbet ydes af kommunen efter anmodning fra modtageren.

Stk. 8. Der kan ikke ydes ledsagelse efter denne bestemmelse til personer, der har hjælpeordning efter § 77.

Stk. 9. Socialministeren kan fastsætte regler om betingelser for ledsageordningen.

§ 79. Kommunen yder i fornødent omfang hjælp i form af en særlig kontaktperson til personer, som er døvblinde.

§ 80. Kommunen sørger for tilbud om en støtte- og kontaktperson til personer med sindslidelser.

Amtskommunale opgaver.

§ 81. Amtskommunen yder hjælp efter §§ 71-73 a, 74, 75, 78, 79 og 86 til personer, der har ophold i amtskommunale boformer efter §§ 92-94 eller boliger efter § 115, stk. 4, jf. § 105, stk. 2, i lov om almene boliger m.v., såfremt boligen er oprettet af eller efter aftale med amtskommunen.

Stk. 2. En klage over en amtskommunes afgørelse efter §§ 71 og 72 kan først indbringes for det sociale nævn, når:

1) klagen har været behandlet af det amtslige brugerråd, jf. § 41, stk. 3, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og:

2) amtsrådet har taget stilling til brugerrådets indstilling.

Betaling.

§ 82. Socialministeren fastsætter regler om betaling for tilbud efter dette kapitel samt om opgørelse af indkomstgrundlaget for betalingen.

Stk. 2. Der opkræves ikke betaling for udgifter til personale, når hjælpen efter § 71, stk. 1, og §§ 72 og 73 er varig.

Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 2 kan der opkræves betaling for personaleudgifter til madserviceordninger.

§ 83. Personer, der har ophold i boformer efter § 92, og som får pension efter § 14, stk. 1 eller 2, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., betaler henholdsvis 15.204 kr. og 7.596 kr. om året for den særlige service m.v., som følger af opholdet.

Stk. 2. For personer, der på grund af nedsat funktionsevne har nødvendige udgifter i forbindelse med individuelle aktiviteter, som ikke dækkes af opholdet i boformen, nedsættes eller bortfalder betalingen efter stk. 1.

Stk. 3. Personer, der er tilkendt førtidspension efter de fra 1. januar 2003 gældende regler, er ikke omfattet af bestemmelsen om servicebetaling efter § 83, stk. 1.

Kapitel 15.

Dækning af nødvendige merudgifter.

§ 84. Kommunen yder dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem 18 og 65 år med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der efter § 15 a i lov om social pension har opsat udbetalingen af folkepensionen.
Det er en betingelse, at merudgiften er en følge af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i denne lov.

Stk. 2. Udmålingen af tilskuddet sker på grundlag af de sandsynliggjorte merudgifter for den enkelte, f. eks. merudgifter til individuel befordring, håndsrækninger og fritidsaktiviteter.

Stk. 3. Tilskud til nødvendige merudgifter kan ydes, når de skønnede merudgifter udgør mindst 6.000 kr. pr. år, svarende til 500 kr. pr. måned. Tilskuddet beregnes med et basisbeløb på 1.500 kr. pr. måned.
Basisbeløbet øges første gang med 500 kr. pr. måned til 2.000 kr. pr. måned, når de skønnede merudgifter overstiger 21.000 kr. pr. år, svarende til 1.750 kr. pr. måned.
Herefter øges basisbeløbet med 500 kr. pr. måned, hver gang merudgifterne stiger henholdsvis 6.000 kr. pr. år og 500 kr. pr. måned. Tilskuddet afrundes til nærmeste hele beløb, der er deleligt med 500.

Stk. 4. Socialministeren fastsætter regler om, hvilke udgifter der kan ydes hjælp til, og betingelserne herfor.

Stk. 5. Personer, der modtager førtidspension tilkendt efter de før 1. januar 2003 gældende regler, er ikke berettigede til ydelser efter denne bestemmelse, medmindre de tillige er bevilget personlig hjælpeordning efter § 77.

Kapitel 16.

Behandling m.v.

§ 85. Amtskommunen sørger for tilbud om behandling af stofmisbrugere.

Stk. 2. Tilbud efter stk. 1 skal iværksættes senest 14 dage efter henvendelsen til amtskommunen.

Stk. 3. Socialministeren fastsætter regler om behandling efter stk. 1 og 2 af stofmisbrugere under 18 år i særlige tilfælde.

Stk. 4. En person, der er visiteret til behandling, kan vælge at blive behandlet i et andet offentligt behandlingstilbud eller godkendt privat behandlingstilbud af tilsvarende karakter som det, der er visiteret til efter stk. 1.

Stk. 5. Fristen efter stk. 2 kan fraviges, hvis personen vælger at blive behandlet i et andet offentligt eller godkendt privat behandlingstilbud end det, amtskommunen har visiteret til efter stk. 1.

Stk. 6. Retten til at vælge efter stk. 4 kan begrænses, hvis hensynet til vedkommende taler herfor.

§ 86. Kommunen kan ud over tilbud efter § 73 give tilbud af behandlingsmæssig karakter til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, når dette er nødvendigt med henblik på at bevare eller forbedre den pågældendes fysiske, psykiske eller sociale funktioner, og når dette ikke kan opnås gennem de behandlingstilbud, der kan tilbydes efter anden lovgivning.

Kapitel 17.

Beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud.

§ 87. Amtskommunen sørger for tilbud om beskyttet beskæftigelse til personer under 65 år, for personer, der den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, dog 67 år, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning.

Stk. 2. Amtskommunen kan tilbyde særligt tilrettelagt beskæftigelsesforløb til personer med særlige sociale problemer.
Stk. 3. Amtskommunen træffer efter indstilling fra kommunen afgørelse om beskyttet beskæftigelse efter stk. 1, jf. § 131 b.
Stk. 4. Kommunen kan træffe afgørelse om beskyttet beskæftigelse, når tilbudene især er beregnet for personer med bopæl i kommunen.
§ 88. Amtskommunen sørger for aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene.
Stk. 2. Amtskommunen træffer efter indstilling fra kommunen afgørelse om aktivitets- og samværstilbud, jf. § 131 b. Amtskommunen giver dog tilbud til personer, der især har problemer med at opholde sig i egen bolig.
Stk. 3. Kommunen kan træffe afgørelse om aktivitets- og samværstilbud, når tilbudene især er beregnet for personer med bopæl i kommunen.
§ 89. Der aflønnes efter indsats under beskæftigelse efter §§ 87 og 88.
Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler om løn m.v. efter stk. 1 samt regler om støtte til befordringsudgifter i tilknytning til tilbud efter §§ 87 og 88.
§ 90. En produktion, der udføres ved beskyttet beskæftigelse og i aktivitets- og samværstilbud, må ikke påføre andre virksomheder ubillig konkurrence.
Stk. 2. Amtsrådsforeningen udarbejder vejledning om kalkulationsregler for produktionen i beskyttet beskæftigelse og i aktivitets- og samværstilbud.

Kapitel 18.

Botilbud.

§ 91. Kommunen kan tilbyde midlertidige ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor.

§ 92. Amtskommunen sørger for, at der er det nødvendige antal pladser i boformer, der er egnet til længerevarende ophold til personer, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp i almindelige daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis.
Stk. 2. Amtskommunen træffer efter indstilling fra opholdskommunen afgørelser om optagelse i boformer efter stk. 1, jf. § 131 b.
Stk. 3. Personer, som modtager tilbud efter stk. 1, og som ønsker at flytte til en anden amtskommune, har ret til et tilsvarende tilbud i en anden amtskommune.
Det er en forudsætning, at den pågældende opfylder betingelserne for at blive optaget i både fraflytningsamtskommunen og tilflytningsamtskommunen.

Stk. 4. Retten til frit valg efter stk. 3 omfatter ret til, at ens ægtefælle, samlever eller registrerede partner fortsat kan indgå i husstanden.
Hvis en person ønsker, at en ægtefælle, samlever eller registreret partner fortsat skal indgå i husstanden, skal det tilbud, der gives efter stk. 1, være egnet til to personer.
Hvis den pågældende person med handicap eller sindslidelse, jf. stk. 3, dør, har den efterlevende person ret til at blive boende.

Stk. 5. Socialministeren fastsætter nærmere regler om betingelserne for at få tilbud om boform efter stk. 3.

Stk. 6. Ved den konkrete vurdering af amtskommunens forpligtelse efter stk. 1 lægges vægt på borgerens behov og hjælpens specialiserede karakter, herunder behovet for specialiseret støtte til genoptræning, hjælp til udvikling af færdigheder og socialpædagogisk bistand m.v. Uanset 1. pkt. omfatter den amtskommunale forpligtelse efter denne paragraf de tilfælde, hvor en persons behov for hjælp og støtte samlet udgør en årlig udgift på 635.300 kr. eller mere.

§ 93. Amtskommunen sørger for, at der er det nødvendige antal pladser til midlertidigt ophold i boformer.

1) til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for omfattende hjælp i almindelige daglige funktioner eller for pleje, eller som i en periode har behov for særlig behandlingsmæssig støtte og:

2) til personer med nedsat psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, der har behov for pleje eller behandling, og som på grund af disse vanskeligheder ikke kan klare sig uden støtte.

Stk. 2. Amtskommunen kan oprette pladser til midlertidigt ophold i døgnhuse med behandlingsunderstøttende rammer til personer med sindslidelser, som for en kortere periode har behov for behandlingsmæssig støtte og pleje, mens deres situation stabiliseres.

Stk. 3. Ved den konkrete vurdering af amtskommunens forpligtelse efter stk. 1 lægges vægt på borgerens behov og hjælpens specialiserede karakter, herunder behovet for specialiseret støtte til genoptræning, hjælp til udvikling af færdigheder og socialpædagogisk bistand m.v. Uanset 1. pkt. omfatter den amtskommunale forpligtelse efter denne paragraf de tilfælde, hvor en persons behov for hjælp og støtte samlet udgør en årlig udgift på 635.300 kr. eller mere.

Stk. 4. Amtskommunen træffer efter indstilling fra opholdskommunen afgørelse om optagelse i boformer efter stk. 1, jf. § 131 b.
Amtskommunen træffer dog afgørelse om optagelse, for så vidt angår tilbud efter stk. 1, nr. 2, til stofmisbrugere i behandling.
Amtskommunen træffer afgørelse om optagelse i døgnhuse efter stk. 2. 1)

§ 93 a. Amtskommunen sørger for, at der er det nødvendige antal pladser til midlertidigt ophold i boformer til kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold.
Kvinderne kan være ledsaget af børn, og de modtager under opholdet omsorg og støtte.
Optagelse i boformen kan ske anonymt ved egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder.
Lederen træffer afgørelse om optagelse.

§ 94. Amtskommunen sørger for, at der er det nødvendige antal pladser til midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp.

Stk. 2. Optagelse i boformer efter stk. 1 kan ske ved egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder.
Lederen træffer afgørelse om optagelse.

§ 94 a. Private botilbud efter § 40, stk. 3, nr. 4, og §§ 91 og 93 skal være godkendt som generelt egnede af den stedlige amtskommune.
Godkendelsen skal også omfatte den hjælp efter loven, der ydes af det private botilbud under opholdet.
Dette gælder dog ikke for sådanne tilbud, med hvilke en kommune eller en amtskommune har indgået en generel aftale om anvendelse af botilbudet, herunder om tilsyn.

Stk. 2. Afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 94 b. Socialministeren fastsætter regler om godkendelse og tilsyn for botilbud til voksne.

§ 95. Ved ophold i boformer efter §§ 91-94 gælder de almindelige regler for hjælp efter denne lov.

Stk. 2. Beboerne betaler for ophold i boformer efter §§ 91-94, jf. dog stk. 3.
For beboere i vedvarende botilbud, jf. § 92, fastsættes betalingen med udgangspunkt i bygningens omkostninger.
Beboere i midlertidige botilbud, der bevarer egen bolig under opholdet, betaler som udgangspunkt ikke for boligen.

Stk. 3. Beboerne i døgnhuse efter § 93, stk. 2, betaler ikke for ophold eller for den øvrige hjælp, der tilbydes under opholdet.

Stk. 4. Socialministeren fastsætter regler om betaling og om nedsættelse af betalingen med et beløb, der opgøres efter så vidt muligt lignende regler som i lov om boligstøtte.

§ 95 a. Den kommune eller amtskommune, der har anvist en lejer til en udslusningsbolig, jf. § 63 i lov om almene boliger m.v., skal refundere lejeren forskellen mellem lejerens udgifter til leje og andre pligtige pengeydelser fratrukket støtte efter lov om individuel boligstøtte og det beløb, jf. § 95, stk. 2, som lejeren skulle have betalt i et botilbud omfattet af §§ 91, 93 eller 94.
Lejerens udgifter til beboerindskud eller depositum indgår dog ikke i beregningen af refusionen.
Socialministeren fastsætter nærmere regler i en bekendtgørelse om de i denne bestemmelse nævnte forhold.

§ 96. Boformer, der er tilvejebragt efter denne lov, er ikke omfattet af lejelovgivningen.

Afsnit IV.

Hjælpemidler m.v.

Kapitel 19.

Hjælpemidler, boligindretning og befordring.

Hjælpemidler.

§ 97. Kommunen yder støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet:

1) i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne.

2) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller:

3) er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv.

Stk. 2. Amtskommunen yder støtte til:

1) optiske synshjælpemidler og optikunderstøttende synshjælpemidler til personer med en varigt nedsat synsfunktion eller medicinsk-optisk definerede, varige øjenlidelser.

2) arm- og benproteser.

3) høreapparater og:

4) særlige informationsteknologiske hjælpemidler og dertil understøttende hjælpemidler.

Stk. 3. Kommunen eller amtskommunen kan bestemme, at et hjælpemiddel skal leveres af bestemte leverandører.
I forbindelse med kommunens eller amtskommunens indgåelse af leverandøraftaler inddrages repræsentanter for brugerne ved udarbejdelse af kravspecifikationerne.

Stk. 4. For særligt personlige hjælpemidler kan ansøgeren, såfremt den pågældende ønsker at benytte en anden leverandør end den af kommunen eller amtskommunen valgte, vælge selv at indkøbe hjælpemidlet og få udgifterne hertil refunderet, dog højst med et beløb svarende til den pris, kommunen eller amtskommunen kunne have erhvervet hjælpemidlet til hos sin leverandør.
Har kommunen eller amtskommunen ikke indgået leverandøraftale, kan ansøgeren vælge leverandør.
Ved særligt personlige hjælpemidler forstås kørestole, som forudsætter individuel tilpasning og nødvendigvis må benyttes i hovedparten af dagens timer, ortopædisk fodtøj, arm- og benproteser, støttekorsetter og bandager m.v., parykker, brystproteser, stomihjælpemidler og kropsbårne synshjælpemidler til personer med en varigt nedsat synsfunktion eller medicinskoptisk definerede, varige øjenlidelser. Kørestole, hvortil der er ydet støtte efter denne lov, betragtes som udlån og skal tilbageleveres til kommunen, når brugerne ikke har brug for dem mere.

Stk. 5. Når en ansøger, der er fyldt 18 år, vælger en anden leverandør end den, som amtskommunen anviser, ydes et tilskud på indtil kr. 5.000 pr. høreapparat, hvis ansøgeren er henvist til høreapparatbehandling af en speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme.
Tilskuddet omfatter høreprøve, høreapparat, tilpasning, service og garanti og er inkl. moms.
Tilskuddet kan ikke udgøre mere end de faktiske udgifter og kan alene ydes til høreapparater, der udleveres fra en godkendt leverandør.

Stk. 6. Sundhedsministeren fastsætter regler om sikring af kvaliteten af ydelserne hos private høreapparatleverandører, herunder regler om godkendelse af private leverandører og opkrævning af betaling for omkostninger ved udstedelse og vedligeholdelse af godkendelse.

Stk. 7. Socialministeren kan fastsætte regler om:

1) afgrænsningen af de hjælpemidler, hvortil der kan ydes støtte, og adgangen til genanskaffelse.

2) i hvilket omfang modtageren selv betaler en del af udgiften til anskaffelse, reparation og drift af et hjælpemiddel.

3) hvornår støtte til et hjælpemiddel kan ydes som udlån eller udleveres som naturalydelse.

4) hvorvidt der skal gælde særlige betingelser for støtte til visse hjælpemidler, herunder muligheden for udlevering af visse hjælpemidler fra en offentlig institution.

5) hvorvidt visse hjælpemidler kan stilles til rådighed som led i et botilbud og:

6) afgrænsningen mellem de hjælpemidler, der ydes af kommunen efter stk. 1, og hjælpemidler, der ydes af amtskommunen efter stk. 2.

Forbrugsgoder.

§ 98. Kommunen yder hjælp til køb af forbrugsgoder, når betingelserne i § 97, stk. 1, er opfyldt.
Der kan dog ikke ydes hjælp til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo.

Stk. 2. Amtskommunen yder hjælpen efter denne bestemmelse, hvis forbrugsgodet er en del af et informationsteknologisk hjælpemiddel, jf. § 97, stk. 2, nr. 4.

Stk. 3. Der kan kun ydes hjælp, når udgiften er over 500 kr.

Stk. 4. Hjælpen udgør 50 pct. af prisen på et almindeligt standardprodukt af den pågældende art.

Stk. 5. Hvis det på grund af den nedsatte funktionsevne er nødvendigt med et forbrugsgode, der er dyrere end et almindeligt standardprodukt, eller hvis den nedsatte funktionsevne nødvendiggør særlig indretning af forbrugsgodet, betaler kommunen henholdsvis amtskommunen, jf. stk. 1 og 2, de nødvendige merudgifter.

Stk. 6. Hvis forbrugsgodet udelukkende fungerer som et hjælpemiddel til at afhjælpe den nedsatte funktionsevne, betaler kommunen henholdsvis amtskommunen, jf. stk. 1 og 2, de fulde anskaffelsesudgifter.
Hjælpen kan ydes som udlån.

Stk. 7. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om:

1) afgrænsningen af de forbrugsgoder, der kan ydes hjælp til, og adgangen til genanskaffelse og:

2) i hvilket omfang modtageren selv skal betale en del af udgiften til reparation og drift af et forbrugsgode.

Støtte til bil.

§ 99. Der ydes støtte til køb af bil til personer med en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der i væsentlig grad forringer evnen til at færdes eller i væsentlig grad vanskeliggør muligheden for at opnå eller fastholde et arbejde eller gennemføre en uddannelse uden brug af bil.
Støtten ydes som rentefrit lån inden for en ramme på 114.000 kr.

Stk. 2. Foreligger der ganske særlige forhold i forbindelse med den nedsatte funktionsevne, kan der ydes et rente- og afdragsfrit lån til betaling af forskellen mellem støtte efter stk. 1 og anskaffelsesprisen.

Stk. 3. Socialministeren fastsætter regler om:

1) betingelserne for at opnå støtte efter stk. 1 og 2 og om vilkårene for støtten.

2) tilbagebetaling af lån, herunder om henstand med tilbagebetaling og eftergivelse af lån samt indkomstgrundlaget for tilbagebetalingen.

3) adgangen til at modtage støtte til udskiftning af en bil, hvortil der er ydet støtte, jf. stk. 1 og 2.

4) støtte til nødvendig indretning m.v., herunder i hvilket omfang ansøgeren selv skal betale en del af udgiften til indretningen.

5) i hvilket omfang der kan ydes tilskud til betaling af køreundervisning m.v., og:

6) støtte til personer, der ved indrejse her i landet medbringer en bil.

Stk. 4. Amtskommunen træffer afgørelser om støtte efter denne bestemmelse efter indstilling fra kommunen.
Afgørelser om henstand med tilbagebetaling og eftergivelse af lån træffes dog af kommunen.
Kommunen varetager de administrative opgaver i forbindelse med afgørelser efter bestemmelsen.

Fælles bestemmelser.

§ 100. Det er en forudsætning for støtte efter §§ 97-99, at hjælpemidlet, forbrugsgodet eller bilen ikke kan bevilges efter anden lovgivning.

§ 101. Kommunen yder rådgivning om valg af hjælpemidler og forbrugsgoder samt instruktion i brugen heraf m.v.

Stk. 2. Amtskommunen yder rådgivning om valg af hjælpemidler efter § 97, stk. 2, samt instruktion i brugen heraf m.v.
Til støtte for kommunens rådgivning stiller amtskommunen endvidere i fornødent omfang sagkyndige til rådighed og påtager sig i specielle tilfælde selv rådgivningsarbejdet.
Amtskommunerne medvirker til at tilvejebringe hensigtsmæssige og sikre hjælpemidler.
Amtskommunerne sørger for at koordinere samt deltage i prøvnings-, forsknings- og informationsvirksomhed på hjælpemiddelområdet.

Boligindretning.

§ 102. Kommunen yder hjælp til indretning af bolig til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når indretning er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for den pågældende.

Stk. 2. I de ganske særlige tilfælde, hvor hjælp efter stk. 1 ikke er tilstrækkelig til at gøre boligen egnet som opholdssted, kan kommunen yde hjælp til dækning af udgifter til anskaffelse af anden bolig til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det er en betingelse, at der ikke kan anvises anden bolig, som dækker den pågældendes behov.

Stk. 3. Personer, der modtager social pension, kan ikke få hjælp efter stk. 2, medmindre det drejer sig om personer, der har en hjælpeordning efter § 77.

Stk. 4. Hvis kommunen ønsker, at amtskommunen efter § 131 a medfinansierer udgifter efter stk. 1 og 2, skal kommunen følge fremgangsmåden i § 131 b.

Stk. 5. Socialministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilket omfang hjælp efter stk. 1 og 2 skal tilbagebetales, herunder i hvilket omfang det tilbagebetalingspligtige beløb kan sikres ved pant i ejendommen.

Støtte til individuel befordring.

§ 103. Kommunen kan yde tilskud til personer, som på grund af varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for befordring med individuelle transportmidler.

Stk. 2. Kommunens afgørelser om hjælp efter denne bestemmelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Kapitel 19 a.

Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom.

§ 103 a. En person med tilknytning til arbejdsmarkedet, der ønsker at passe nærtstående med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse i hjemmet, ansættes af kommunen, hvis følgende betingelser er opfyldt:

1) At alternativet til pasning i hjemmet er døgnophold uden for hjemmet, eller plejebehovet svarer til et fuldtidsarbejde.

2) at der er enighed mellem parterne om etablering af pasningsforholdet og:

3) at kommunen vurderer, at der ikke er afgørende hensyn, der taler imod, at det er den pågældende person, der passer den nærtstående.

Stk. 2. Personen ansættes af den kommune, hvor den nærtstående bor. Lønnen udgør 14.875 kr. om måneden.
Der betales pensionsbidrag med i alt 12 pct., hvoraf de 4 pct. tilbageholdes i lønnen, mens arbejdsgiveren betaler 8 pct. af lønnen.

Stk. 3. Personen kan ansættes i op til 6 måneder i sammenhæng til at passe den nærtstående.
Aftale om en ansættelsesperiode på mindre end 6 måneder kan ikke efterfølgende ændres.
Ansættelsesperioden kan efter ønske fra personen opdeles i 2 perioder af indtil 3 måneder.
En deling af ansættelsesperioden, eller aftale om ansættelsesperioder på mindre end 3 måneder, kan ikke efterfølgende ændres.
Den samlede ansættelsesperiode kan højst være 6 måneder i alt for den pågældende nærtstående.

Stk. 4. Der indgås en ansættelsesaftale mellem personen og kommunen, hvor de nærmere vilkår i forbindelse med ansættelsesforholdet beskrives, herunder angivelse af, hvem den nærtstående er, periodens længde, arbejdsopgaverne, opsigelsesvarsler m.v.
Hvis ansættelsen på grund af undskyldelige omstændigheder afbrydes i ansættelsesperioden, udbetaler kommunen løn til den ansatte i én måned efter udgangen af den måned, hvor ophøret finder sted.
Såfremt personen får et andet forsørgelsesgrundlag inden for denne periode, bortfalder kommunens forpligtelse.

Kapitel 20.

Pasning af døende.

§ 104. Personer, som passer en nærstående, der ønsker at dø i eget hjem, er efter ansøgning berettiget til at få plejevederlag som nævnt i § 105. Det er en betingelse for at yde plejevederlag, at hospitalsbehandling efter en lægelig vurdering må anses for udsigtsløs, og at den syges tilstand ikke i øvrigt nødvendiggør indlæggelse eller forbliven på sygehus, ophold i plejehjem, plejebolig eller lignende.
Det er endvidere en betingelse, at den syge er indforstået med etableringen af plejeforholdet.

Stk. 2. En arbejdsgiver, der yder løn til en ansat under dennes fravær fra arbejdet i forbindelse med pasning af en nærtstående efter stk. 1, således at den ansatte ikke har en tabt arbejdsindtægt, er berettiget til at få udbetalt det beløb, som den ansatte ellers ville være berettiget til i plejevederlag efter § 105, stk. 1.

§ 105. Plejevederlaget svarer til 1,5 gange det dagpengebeløb, som modtageren i tilfælde af egen sygdom ville have ret til efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. dog stk. 2. Selvstændige erhvervsdrivende, der ikke er tilmeldt den frivillige forsikring, eller som i henhold til den frivillige forsikring har ret til dagpenge fra 3. fraværsdag, kan få udbetalt plejevederlag fra 1. fraværsdag.
Plejevederlaget kan ikke overstige den hidtidige indtægt, jf. § 9 i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel:

Stk. 2. Personer, som ikke er berettiget til plejevederlag efter stk. 1, får udbetalt 11.609 kr. månedligt i plejevederlag.
Personer, som er berettiget til plejevederlag efter stk. 1, kan vælge i stedet at få udbetalt et plejevederlag som anført i 1. pkt.
Plejevederlaget kan i dette tilfælde, jf. 1. og 2. pkt., ikke udbetales sammen med en anden offentlig forsørgelsesydelse.
Hvis flere personer deles om plejeopgaven, nedsættes beløbet svarende til den pågældendes forholdsmæssige andel af plejeopgaven.

Stk. 3. Hvis flere personer deles om plejeopgaven, kan det samlede plejevederlag ikke overstige 1,5 gange det maksimale sygedagpengebeløb efter § 9, stk. 2, i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Stk. 4. I ganske særlige tilfælde kan kommunalbestyrelsen beslutte at yde plejevederlag med et højere beløb end anført i stk. 1-3.

§ 106. Retten til plejevederlag ophører ved plejeforholdets afslutning. Ved den plejekrævendes død bevares retten til plejevederlag i indtil 14 dage efter dødsfaldet.
Den plejekrævendes indlæggelse af kortere varighed på sygehus eller lignende medfører ikke i sig selv bortfald af plejevederlag.

Stk. 2. Kommunen kan undtagelsesvis træffe afgørelse om ophør af retten til plejevederlag, hvis pleje i hjemmet ikke fortsat kan anses for hensigtsmæssig.

Sygeplejeartikler og lignende.

§ 107. Kommunen kan, såfremt udgiften ikke dækkes på anden vis, yde hjælp til sygeplejeartikler og lignende, når:

1) nærstående i forbindelse med et etableret plejeforhold, jf. § 104, passer en døende.

2) kommunen varetager plejen helt eller delvis eller yder tilskud efter § 76 til hjælp, som familien selv antager, eller:

3) et hospice varetager plejen.

Stk. 2. Hjælpen ydes uden hensyn til den pågældendes eller familiens økonomiske forhold.

Afsnit V.

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten.

Kapitel 21.

Magtanvendelse.

Børn og unge.

§ 108. Sikrede afdelinger, isolation, fiksering m.v. i institutioner beregnet for døgnophold for børn og unge må alene anvendes, når forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet.
Socialministeren fastsætter regler om betingelserne herfor.
Aflåsning om natten af værelser i sikrede afdelinger betragtes ikke som isolation.

Stk. 2. Under ophold i institutioner beregnet til døgnophold for børn og unge kan børn og unge-udvalget, såfremt det er nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges sundhed eller udvikling, uden retskendelse træffe afgørelse om kontrol med barnets eller den unges brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation med nærmere angivne personer uden for institutionen.
Afgørelsen træffes for en bestemt periode. Kontrol af breve og andre henvendelser til og fra offentlige myndigheder og til og fra en eventuel advokat, jf. § 60, stk. 3, må ikke finde sted.
En afgørelse efter 1. pkt. kan træffes foreløbigt efter reglerne i § 45, når betingelserne herfor er opfyldt.
Socialministeren fastsætter regler om kontrol med brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation.

Stk. 3. Under andre døgnophold uden for hjemmet end nævnt i stk. 1, som er formidlet af kommunen, må magtanvendelse kun ske, når forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet.
Socialministeren fastsætter regler herom.

Stk. 4. Over for unge, der efter reglerne i retsplejeloven er anbragt i sikrede afdelinger i stedet for varetægtsfængsling, kan politiet, hvor hensyn til efterforskningen gør det påkrævet, modsætte sig, at den unge modtager besøg, eller forlange, at besøg finder sted under kontrol.
Den unge har altid ret til ukontrolleret besøg af sin forsvarer.
Hvor hensyn til efterforskningen gør det påkrævet, kan politiet endvidere forlange at gennemse og, hvis det findes påkrævet, standse den unges breve inden modtagelsen eller afsendelsen samt forbyde den unge at foretage telefonsamtaler eller anden kommunikation med personer uden for institutionen eller betinge telefonsamtaler og anden kommunikation af, at samtalen overhøres.
Den unge har ret til ukontrolleret brevveksling med retten, forsvareren, justitsministeren og Folketingets Ombudsmand.
Den unge skal underrettes om politiets afgørelse og kan forlange den forelagt for retten til afgørelse.
Socialministeren fastsætter efter forhandling med justitsministeren regler om besøg, brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation.

Voksne.

Anvendelsesområde m.v.

§ 109. Formålet med bestemmelserne i dette afsnit er at begrænse magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten til det absolut nødvendige.
Disse indgreb må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand.

Stk. 2. Bestemmelserne i dette afsnit gælder for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, der får personlig og praktisk hjælp samt socialpædagogisk bistand m.v. efter §§ 71-74, behandling efter §§ 85 og 86 eller aktiverende tilbud efter §§ 87 og 88, og som ikke samtykker i en foranstaltning efter §§ 109 a-e.
Det er en forudsætning, at der foreligger den fornødne faglige dokumentation for den nedsatte psykiske funktionsevne.

Stk. 3. Forud for enhver form for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten skal kommunen eller amtskommunen foretage, hvad der er muligt for at opnå personens frivillige medvirken til en nødvendig foranstaltning.

Stk. 4. Anvendelse af magt skal stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået.
Er mindre indgribende foranstaltninger tilstrækkelige, skal disse anvendes.

Stk. 5. Magtanvendelse skal udøves så skånsomt og kortvarigt som muligt og med størst mulig hensyntagen til den pågældende og andre tilstedeværende, således at der ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe.

Alarmsystemer m.v.

§ 109 a. Kommunen eller amtskommunen kan træffe afgørelse om at anvende personlige alarm- eller pejlesystemer for en person i en afgrænset periode, når:

1) der er risiko for, at personen ved at forlade bo- eller dagtilbuddet udsætter sig selv eller andre for at lide personskade, og:

2) forholdene i det enkelte tilfælde gør det påkrævet for at afværge denne risiko.

Stk. 2. Kommunen eller amtskommunen kan træffe afgørelse om at anvende særlige døråbnere ved yderdøre for en eller flere personer i en afgrænset periode, når:

1) der er nærliggende risiko for, at en eller flere personer ved at forlade bo- eller dagtilbuddet udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade, og:

2) forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet for at afværge denne risiko og:

3) lovens øvrige muligheder forgæves har været anvendt.

Stk. 3. Hvis foranstaltninger efter stk. 2 iværksættes, skal der af hensyn til beboernes frie færden opsættes en døralarm, som sikrer, at beboere, der ikke selv kan betjene den særlige døråbner, får den nødvendige hjælp hertil.
Beboere, der er omfattet af foranstaltningen efter stk. 2, vil således alene kunne tilbageholdes, hvis bestemmelsen i § 109 c samtidig hermed finder anvendelse.

Fastholdelse.

§ 109 b. Kommunen eller amtskommunen kan træffe afgørelse om at anvende fysisk magt i form af at fastholde en person eller føre denne til et andet opholdsrum, når:

1) der er nærliggende risiko for, at personen udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade, og:

2) forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet.

Stk. 2. Kommunen eller amtskommunen kan undtagelsesvis for en afgrænset periode træffe afgørelse om at anvende fysisk magt i form af at fastholde en person, hvis dette må anses for en absolut nødvendighed for at udøve omsorgspligten i personlige hygiejnesituationer.
Det skal samtidig gennem den faglige handlingsplan, jf. § 109 l, stk. 2, søges sikret, at magtanvendelse i personlige hygiejnesituationer i fremtiden kan undgås.

Tilbageholdelse i boligen m.v.

§ 109 c. Under samme betingelser som i § 109 a kan kommunen eller amtskommunen træffe afgørelse om at anvende fysisk magt i form af at fastholde en person for at forhindre denne i at forlade boligen eller for at føre denne tilbage til boligen.

Stk. 2. Kommunen eller amtskommunen træffer afgørelse om, for hvilken periode tilbageholdelse i boligen kan anvendes, og vurderer løbende, om en mindre indgribende foranstaltning kan anvendes.

Anvendelse af beskyttelsesmidler.

§ 109 d. Kommunen eller amtskommunen kan træffe afgørelse om at anvende fastspænding med stofseler til kørestol eller andet hjælpemiddel, seng, stol eller toilet for at hindre fald, når der er nærliggende risiko for, at en person udsætter sig selv for at lide væsentlig personskade, og forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet.

Stk. 2. Kommunen eller amtskommunen træffer afgørelse om, for hvilken periode de i stk. 1 omhandlede beskyttelsesmidler kan anvendes, og vurderer løbende, om en mindre indgribende foranstaltning kan anvendes.

Optagelse i særlige botilbud uden samtykke.

§ 109 e. Kommunen eller amtskommunen kan, jf. § 109 g, indstille til det sociale nævn at træffe afgørelse om, at en person, der modsætter sig flytning eller mangler evnen til at give informeret samtykke hertil, jf. dog stk. 2, skal optages i et bestemt botilbud efter denne lov, botilbud i boliger opført efter den nu ophævede lov nr. 378 af 10. juni 1987 om boliger for ældre og personer med handicap eller botilbud efter lov om almene boliger m.v., når:

1) det er absolut påkrævet for, at den pågældende kan få den nødvendige hjælp, og:

2) hjælpen ikke kan gennemføres i personens hidtidige bolig og:

3) den pågældende ikke kan overskue konsekvenserne af sine handlinger og:

4) udsætter sig selv for at lide væsentlig personskade og:

5) det er uforsvarligt ikke at sørge for flytning.

Stk. 2. For personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, jf. § 109, stk. 2, der ikke modsætter sig flytning, men som mangler evnen til at give informeret samtykke til en flytning, og hvor den psykiske funktionsnedsættelse er en følge af en aldersbetinget eller senere erhvervet mental svækkelse, som er fremadskridende, kan kommunen eller amtskommunen træffe afgørelse om optagelse i et bestemt botilbud, hvis kommunens eller amtskommunens indstilling tiltrædes af den af statsamtet beskikkede værge, jf. § 109 g, når:

1) ophold i et botilbud med tilknyttet service er påkrævet for, at den pågældende kan få den nødvendige hjælp, og:

2) det i det konkrete tilfælde omsorgsmæssigt vurderes at være mest hensigtsmæssigt for den pågældende.

Stk. 3. Det skal indgå i kommunens eller amtskommunens vurdering efter stk. 1 og 2, hvis en eventuel ægtefælle, samlever eller anden pårørende ikke længere kan varetage den nødvendige hjælp samt opsyn i forhold til den pågældende.

Stk. 4. Kommunens eller amtskommunens afgørelse efter stk. 2 vil kunne påklages til det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Kan kommunens eller amtskommunens indstilling ikke tiltrædes af den af statsamtet beskikkede værge, jf. § 109 g, indstiller kommunen eller amtskommunen til det sociale nævn at træffe afgørelse om optagelse eller flytning til et bestemt botilbud efter stk. 2.

Sagsbehandling, administration m.v.

Det sociale nævns godkendelse.

§ 109 f. Kommunens eller amtskommunens beslutninger efter §§ 109 a, c og d skal forelægges det sociale nævn til godkendelse, såfremt de træffes mod pågældendes vilje.

Stk. 2. Forelæggelse for det sociale nævn i de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, skal indeholde en redegørelse for:

1) grundlaget for, at betingelserne for at sætte foranstaltningerne i værk anses for opfyldt:

2) den nødvendige faglige dokumentation for den nedsatte funktionsevne:

3) den socialpædagogiske hjælp og pleje efter kapitel 14, der har været iværksat før indstilling om iværksættelse af foranstaltningerne:

4) den forventede periode, i hvilken foranstaltningerne vil være nødvendige, og:

5) pårørendes og den eventuelle værges bemærkninger til foranstaltningen.

Stk. 3. Nævnets afgørelse om, hvorvidt beslutningerne efter stk. 1 kan godkendes, skal foreligge inden 1 uge efter, at nævnet har modtaget kommunens eller amtskommunens beslutning.
Hvis nævnet ikke kan træde sammen, inden fristen er udløbet, kan formanden for nævnet afgøre sagen efter § 71, stk. 4, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Ved det førstkommende møde i nævnet skal nævnet tage stilling til formandens afgørelse.

Stk. 4. Nævnet skal have godkendt beslutningerne efter stk. 1, inden de kan sættes i værk.
Hvis det i særlige tilfælde er påkrævet at sætte foranstaltningen i værk, inden det sociale nævns afgørelse foreligger, skal beslutningen snarest muligt og senest inden 2 uger efter, at den er sat i værk, forelægges til godkendelse efter reglerne i stk. 1 og 2.

Det sociale nævns afgørelser om optagelse i særlige botilbud uden samtykke.

§ 109 g. Det sociale nævn træffer afgørelse om optagelse i særlige botilbud uden samtykke efter § 109 e efter indstilling fra kommunen eller amtskommunen.
Nævnets afgørelse skal træffes senest 2 uger efter modtagelse af kommunens eller amtskommunens indstilling.

Stk. 2. Indstillingen skal indeholde en redegørelse for:

1) grundlaget for, at betingelserne i § 109 e anses for opfyldt:

2) den nødvendige faglige dokumentation for den nedsatte funktionsevne:

3) den hjælp og pleje efter kapitel 14, der har været iværksat eller har været tilbudt den pågældende eller familien, før indstilling om optagelse i et særligt botilbud blev besluttet:

4) indretning af den nye bolig og den personlige hjælp, pleje og støtte m.v., som herefter vil kunne stilles til rådighed, og:

5) personens egne samt de pårørendes og den eventuelle værges bemærkninger til flytningen.

Stk. 3. En ægtefælle eller anden nærtstående person, der deler bolig med den person, som sagen vedrører, er berettiget til at klage over kommunens eller amtskommunens afslag på at indstille til optagelse i særlige botilbud efter denne bestemmelse.
Klagen kan indbringes for det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, men ikke for anden administrativ klagemyndighed.

Stk. 4. Har pågældende ikke allerede en værge, skal kommunen eller amtskommunen, når der indstilles til flytning, anmode statsamtet om at beskikke en værge efter værgemålsloven.

Stk. 5. Kommunen eller amtskommunen kan om fornødent anmode om bistand af politiet til at gennemføre en afgørelse om flytning.

Advokatbistand.

§ 109 h. Kommunen eller amtskommunen skal sørge for, at personen under sagen får bistand fra en advokat til at varetage sine interesser, i sager om:

1) tilbageholdelse i boligen m.v. efter § 109 c mod den pågældendes vilje eller:

2) optagelse i særlige botilbud efter § 109 e, stk. 1.

Stk. 2. Myndigheden betaler udgifterne til advokaten, der modtager salær og godtgørelse for udlæg efter samme regler, som gælder i de tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf. kapitel 31 i retsplejeloven.

Klage til det sociale nævn.

§ 109 i. Kommunens og amtskommunens beslutninger efter §§ 109 a, c og d, der ikke træffes mod pågældendes vilje, samt beslutninger efter § 109 b kan indbringes for det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 2. En ægtefælle, en pårørende, en værge eller en anden repræsentant for den person, som foranstaltningen vedrører, kan klage over kommunens eller amtskommunens beslutning, når den person, som afgørelsen vedrører, ikke selv er i stand til at klage.

Klage til Den Sociale Ankestyrelse.

§ 109 j. Det sociale nævns godkendelse efter § 109 f af beslutninger om alarmsystemer m.v. efter § 109 a, tilbageholdelse i boligen m.v. efter § 109 c, anvendelse af beskyttelsesmidler efter § 109 d samt nævnets afgørelser om optagelse i særlige botilbud efter § 109 e kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Stk. 2. Det er den person, som afgørelsen vedrører, kommunen eller amtskommunen, der kan klage over de afgørelser, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 3. En ægtefælle, en pårørende, en værge eller en anden repræsentant for den person, som foranstaltningen vedrører, kan klage over det sociale nævns godkendelse samt det sociale nævns afgørelse, når den person, som afgørelsen vedrører, ikke selv er i stand til at klage.

Stk. 4. Når Ankestyrelsen behandler klagen, gælder reglerne i kapitel 9 og 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, bortset fra §§ 63 og 66 i lovens kapitel 10.

Domstolsprøvelse.

§ 109 k. Ved henvendelse til Ankestyrelsen inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, kan klageren kræve afgørelsen forelagt landsretten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a, når Ankestyrelsens afgørelse omhandler:

1) tilbageholdelse i boligen m.v. efter § 109 c eller:

2) optagelse i særlige botilbud efter § 109 e:

Stk. 2. Landsrettens afgørelse kan ikke indbringes for Højesteret. Procesbevillingsnævnet kan dog give tilladelse til anke eller kære af landsrettens afgørelse, hvis sagen har principiel karakter. Ansøgninger om tilladelse til anke eller kære skal fremsættes henholdsvis inden 6 eller 3 måneder efter afgørelsen.

Registrering, indberetning og handleplaner.

§ 109 l. Optagelse i særlige botilbud efter § 109 e og enhver form for magtanvendelse, herunder magtanvendelse i forbindelse med foranstaltninger efter §§ 109 a-d, skal registreres og indberettes til kommunalbestyrelsen eller amtsrådet.

Stk. 2. Kommunen eller amtskommunen skal udarbejde handleplaner i overensstemmelse med § 111 for personer, for hvem der foretages foranstaltninger som nævnt i stk. 1.

Bemyndigelser.

§ 109 m. Socialministeren fastsætter regler om iværksættelse af foranstaltninger, registrering, indberetning, godkendelse og udarbejdelse af handleplaner, jf. §§ 109 a-g og § 109 l.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler om udpegning af advokater, der yder hjælp i sager efter §§ 109 c og 109 e og om advokaternes medvirken ved sagens behandling, jf. § 109 h.

Afsnit VI.

Administration m.v.

Kapitel 22.

Sagsbehandling og brugerindflydelse.

§ 110. (Ophævet)

Kvalitetsstandarder.

§ 110 a. Socialministeren fastsætter regler om, at kommunen og amtskommunen skal træffe beslutninger om indhold, omfang og udførelse af tilbud til voksne efter loven samt følge disse beslutninger op.

Handleplaner.

§ 111. Kommunen eller amtskommunen skal, når der ydes hjælp til personer under 67 år efter afsnit III, som led i indsatsen skønne, om det er hensigtsmæssigt at tilbyde at udarbejde en handleplan for indsatsen, jf. dog stk. 2. Ved denne vurdering skal der tages hensyn til brugerens ønske om en handleplan samt karakteren og omfanget af indsatsen.

Stk. 2. Kommunen eller amtskommunen skal tilbyde at udarbejde en handleplan, når hjælpen ydes til personer med betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller til personer med alvorlige sociale problemer, der ikke eller kun med betydelig støtte kan opholde sig i egen bolig, eller som i øvrigt har behov for betydelig støtte for at forbedre de personlige udviklingsmuligheder.

Stk. 3. Handleplanen angiver formålet med indsatsen. Handleplanen angiver endvidere, hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet, den forventede varighed af indsatsen samt andre særlige forhold om boform, beskæftigelse, personlig hjælp, behandling, hjælpemidler m.v.
Handleplanen bør udarbejdes ud fra modtagerens forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med denne.

Brugerinddragelse.

§ 112. Kommunen eller amtskommunen sørger for, at brugerne af tilbud efter denne lov får mulighed for indflydelse på tilrettelæggelsen og udnyttelsen af tilbudene. Amtskommunen eller kommunen fastsætter retningslinjer for brugerindflydelsen.

§ 112 a. Kommunen nedsætter bruger- og pårørenderåd i tilknytning til plejehjem m.v., jf. § 140, plejeboligbebyggelser omfattet af lov om almene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap og andre tilsvarende boligenheder.
Kommunen fastsætter sammensætningen af rådet under hensyntagen til lokale forhold, dog således at brugere og pårørende udgør et flertal i rådet.
Rådets opgave er at repræsentere beboernes og lejernes interesser, og rådet skal inddrages ved fastlæggelsen af retningslinjerne for den daglige pleje- og omsorgsindsats i de pågældende boligenheder, herunder retningslinjer for kostplaner, arbejdsrutiner, aktiviteter, samvær m.v.
Bestemmelsen omfatter alene de beboere og lejere i de nævnte boligformer, der modtager kommunale serviceydelser.

Stk. 2. Kommunen fastsætter i samarbejde med rådet vedtægterne for dets arbejde. I vedtægterne fastsættes bl.a. regler for valg af medlemmer, valgperiode samt rådets arbejdsområde og kompetence.

Opfølgning og tilsyn.

§ 113. Kommunen eller amtskommunen skal løbende følge de enkelte sager for at sikre sig, at hjælpen fortsat opfylder sit formål.
Kommunen eller amtskommunen skal herunder være opmærksom på, om der er behov for at yde andre former for hjælp.
Opfølgningen skal ske ud fra modtagerens forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med denne.

§ 113 a. (Ophævet)

Rådgivende samarbejdsorganer m.v.

§ 114. Kommunen eller amtskommunen kan hver især eller i fællesskab nedsætte et eller flere råd, der rådgiver kommunen eller amtskommunen vedrørende tilrettelæggelsen af indsatsen efter denne lov.
Kommunen eller amtskommunen fastsætter rammerne for og omfanget af rådenes opgaver.

§ 115. Kommunen og amtskommunen samarbejder med frivillige sociale organisationer og foreninger.

Stk. 2. Kommunen og amtskommunen afsætter årligt et beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde.

Stk. 3. Rammerne for samarbejdet fastlægges i den enkelte kommune og amtskommune.

Stk. 4. Socialministeren fastsætter retningslinjer for kommunens og amtskommunens indsendelse af redegørelser om den lokale udvikling i det frivillige sociale arbejde og retningslinjer for den centrale opfølgning.

Kapitel 23.

Straffebestemmelser.

§ 116. Den, som tilskynder eller hjælper et barn eller en ung, der er anbragt uden for hjemmet efter denne lov, til at undvige eller holder den undvegne skjult, straffes med hæfte eller fængsel i indtil 2 år eller under formildende omstændigheder med bøde.

§ 117. Den, der i strid med reglerne i denne lov anbringer eller modtager et barn eller en ung i pleje eller fjerner et barn eller en ung fra familiepleje, straffes med bøde.

Kapitel 24.

Betaling, tilbagebetaling og eftergivelse m.v .

Betaling.

§ 118. Den, der modtager hjælp efter denne lov til sig selv, sin ægtefælle eller sine børn, skal, medmindre andet er bestemt i denne lov, betale for den hjælp, der modtages.

Stk. 2. Er der ikke betalt rettidigt, inddrives betalingen efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter.

Stk. 3. Er der ikke betalt rettidigt, indtræder kommunen henholdsvis amtskommunen for et beløb, der svarer til den skyldige betaling, i retten til udbetaling af overskydende skat og arbejdsmarkedsbidrag med godtgørelse og renter samt tilbagebetaling efter kildeskattelovens § 55.

Stk. 4. Socialministeren kan fastsætte regler om opkrævning af et gebyr ved ikke rettidig betaling for ydelser efter denne lov.

Tilbagebetaling.

§ 119. Kommunen og amtskommunen træffer afgørelse om tilbagebetaling:

1) når en person mod bedre vidende har undladt at give oplysninger som krævet i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, eller:

2) når en person mod bedre vidende uberettiget har modtaget hjælp efter denne lov.

§ 119 a. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter §§ 118 og 120 efter reglerne i opkrævningsloven.

§ 120. Tilbagebetalingskravet opkræves af kommunen eller amtskommunen efter regler fastsat af socialministeren i samråd med skatteministeren.
Det kan herunder fastsættes, at en betalingsaftale bortfalder, hvis skyldneren trods påkrav udebliver med ydelser.

Stk. 2. Misligholdt gæld kan inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 3. Kommunen henholdsvis amtskommunen indtræder for et beløb, der svarer til den tilbagebetalingspligtige hjælp, i retten til udbetaling af overskydende skat og arbejdsmarkedsbidrag med godtgørelse og renter samt tilbagebetaling efter kildeskattelovens § 55.
Dette gælder, selv om der er en tilbagebetalingsordning efter stk. 1.

Stk. 4. Tilbagebetalingskravet bortfalder, når der er gået 5 år efter hjælpens ophør, uden at der efter reglerne i stk. 1-3 har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet.

Kapitel 24 a.

Ophør af udbetaling af ydelser i visse særlige tilfælde.

§ 120 a. Udbetaling af ydelser efter §§ 26 a og 29, § 76, stk. 2, og §§ 77 og 84 ophører for personer, som bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor:

1) den pågældende er varetægtsfængslet:

2) politiet eftersøger den pågældende med henblik på varetægtsfængsling eller:

3) der foreligger en varetægtsfængslingskendelse.

Stk. 2. Udbetaling af ydelser efter §§ 26 a og 29, § 76, stk. 2, og §§ 77 og 84 ophører endvidere for personer, som bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet, hvis den pågældende er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse.

Stk. 3. Ophør af udbetaling af en bagudbetalt ydelse, jf. stk. 1 og 2, sker med virkning fra det tidspunkt, hvor personen unddrog sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse.
Ophør af udbetaling af en forudbetalt ydelse, jf. stk. 1 og 2, sker med virkning for den måned, der følger efter den måned, hvor pågældende unddrog sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse.

Stk. 4. Efterfølges en strafforfølgning, jf. stk. 1, ikke af en domfældelse, efterbetales den del af ydelsen, der ikke er udbetalt, mens personen unddrog sig strafforfølgning.
Ydelsen efterbetales dog ikke til afdødes bo, hvis personen afgår ved døden, inden der er afsagt dom i sagen.

§ 120 b. Politiet eller kriminalforsorgen skal underrette kommunen om unddragelsen, når myndigheden får formodning om, at en person, der bevidst unddrager sig strafforfølgning, jf. § 120 a, stk. 1, eller straffuldbyrdelse her i landet, jf. § 120 a, stk. 2, samtidig modtager ydelser, som er omfattet af § 120 a, stk. 1 og 2.

Kapitel 25.

Klage og domstolsprøvelse.

§ 121. Kommunens og amtskommunens afgørelser efter denne lov kan, medmindre andet er fastsat i denne lov eller i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, indbringes for det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

§ 122. Afgørelser om valg af anbringelsessted og ændret anbringelsessted efter § 55, stk. 1 og 3, kan af barnet eller den unge, der er fyldt 12 år, samt af forældremyndighedsindehaveren indbringes for det sociale nævn efter reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 2. Afgørelser om behandling, uddannelse, samvær med personer fra netværket m.v., jf. § 55, stk. 3, samt afgørelser om samvær og kontakt efter § 57, stk. 2, kan af den unge, der er fyldt 15 år, og af forældremyndighedsindehaveren indbringes for det sociale nævn efter reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
I det omfang afgørelsen angår den af forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden, kan afgørelsen af denne på samme måde indbringes for det sociale nævn.

Børn og unge-udvalgets afgørelser.

Klage til Den Sociale Ankestyrelse.

§ 123. Afgørelser truffet af børn og unge-udvalget, jf. § 62, kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.
En klage over en afgørelse efter § 45, stk. 3, kan dog ikke behandles af Ankestyrelsen, så længe der verserer en sag om anbringelse efter § 42 for børn og unge- udvalget.

Stk. 2. Berettiget til at indbringe en sag for Ankestyrelsen er forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15 år.
Afgørelser efter § 57, stk. 3, og § 108, stk. 2, der angår den af forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden, kan tillige af denne indbringes for Ankestyrelsen.
Endvidere kan plejeforældrene indbringe afgørelser efter § 64, stk. 4.

Stk. 3. Indbringelse af sagen for Ankestyrelsen hindrer ikke iværksættelse af de besluttede foranstaltninger m.v.
Dog kan styrelseschefen under ganske særlige omstændigheder bestemme, at en afgørelse ikke må iværksættes, før Ankestyrelsen har truffet afgørelse i sagen.

Stk. 4. Ved behandlingen i Ankestyrelsen finder § 60, § 61 og § 62, stk. 2 og 3, tilsvarende anvendelse.
Dette gælder også, når Ankestyrelsen behandler en sag efter § 47, stk. 4.

Stk. 5. I forbindelse med behandlingen af sagen i Ankestyrelsen har forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 12 år, ret til at få dækket udgifter til transport til møder i Ankestyrelsen.

Domstolsprøvelse.

§ 124. Ankestyrelsens afgørelser efter § 47, stk. 4, og § 123 kan ved henvendelse til Ankestyrelsen inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, kræves forelagt for landsretten.

Stk. 2. Er Ankestyrelsens afgørelse stadfæstet ved dom, kan fornyet prøvelse for retten kun kræves, hvis sagen på ny har været forelagt Ankestyrelsen til afgørelse.

§ 125. Landsretten tiltrædes af en dommer, der er sagkyndig i børneforsorg, og en dommer, der er sagkyndig i børne- eller ungdomspsykiatri eller i psykologi.

Stk. 2. Sagerne behandles efter retsplejelovens regler om borgerlige sager, herunder kapitel 43 a om prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse med de i dette kapitel angivne ændringer.

Stk. 3. Som parter anses forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15 år, uanset om den pågældende har krævet afgørelsen forelagt for landsretten.

Stk. 4. Retten kan bestemme, at retsmøderne skal foregå for lukkede døre.

Stk. 5. Ved offentlig gengivelse af forhandlingerne i retten eller af dommen må der ikke uden rettens tilladelse ske offentliggørelse af navn, stilling eller bopæl for nogen af de under sagen nævnte personer eller på anden måde offentliggørelse af de pågældendes identitet. Overtrædelse af forbudet straffes med bøde.

Stk. 6. Ved afgivelse af dissens angives dommernes navne ikke.

§ 126. Landsrettens afgørelse kan ikke indbringes for Højesteret.
Procesbevillingsnævnet kan dog give tilladelse til anke eller kære af landsrettens afgørelse til Højesteret, hvis sagen er af principiel karakter.
Ansøgning om tilladelse til anke eller kære må fremsættes henholdsvis inden 6 og 3 måneder efter afgørelsen.

§ 127. De i § 125 nævnte dommere beskikkes af domstolsstyrelsen efter forhandling med socialministeren.
Domstolsstyrelsen fastsætter deres antal og træffer bestemmelse om vederlag og rejsegodtgørelse.
De beskikkede skal være myndige, må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7 og skal være uberygtede og vederhæftige.

Stk. 2. Beskikkelse gælder for 4 år. En dommer afgår ved udgangen af den måned, i hvilken den pågældende fylder 70 år.

Stk. 3. Ingen, der opfylder betingelserne i stk. 1, kan afslå at modtage beskikkelse, medmindre den pågældende er over 65 år eller har anden rimelig fritagelsesgrund.

Stk. 4. Udtagelsen for den enkelte sag blandt de beskikkede dommere foretages af præsidenten for vedkommende landsret.
Ingen kan udtages, som ifølge §§ 60 og 61 i retsplejeloven ville være udelukket fra at handle som dommer i sagen.

Kapitel 26.

Refusion og finansiering.

§ 128. Opholdskommunen har adgang til refusion fra en tidligere opholdskommune efter § 9 c i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

§ 128 a. (Ophævet)

§ 129. Kommunen afholder endeligt udgifter, der påhviler kommunen efter denne lov til rådgivning, tilsyn og administration, herunder udgifter til lægeerklæringer, advokatbistand efter § 109 h m.v., jf. dog § 131, stk. 1, nr. 3.

Stk. 2. Kommunen afholder endeligt udgifter til dag- og klubtilbud til børn og unge efter §§ 7 og 19 samt til tilskud efter §§ 26 og 26 a til forældre, der vælger privat pasning, og til supplerende orlovstilskud efter § 27 og særligt supplerende tilskud efter § 27 a.

Stk. 3. Kommunen afholder, medmindre foranstaltningerne m.v. er omfattet af grundtakster, jf. §§ 131 a og 131 c, endeligt udgifterne til følgende:

1) Foranstaltninger for børn og unge med særlige behov for støtte efter § 40, stk. 3, nr. 1-3, 6, 7, 9 og 10, § 40 a og § 62 a, stk. 2, stk. 3, nr. 2 og 3, og stk. 6.

2) Udgifter til den særlige supplerende ydelse efter § 29 a.

3) Personlig hjælp og pleje m.v. efter § 30 og ledsagelse efter § 31.

4) Almene tilbud efter § 65.

5) Udgifter til husly efter § 66.

6) Personlig hjælp efter §§ 71-73 a og 76.

7) Tilskud til ansættelse af hjælpere til pleje m.v. efter § 77.

8) Ledsageordning efter § 78.

9) Støtte- og kontaktperson efter §§ 79 og 80.

10) Kommunale tilbud efter § 86, § 87, stk. 4, § 88, stk. 3, og § 89.

11) Ophold i boformer efter § 91.

12) Ophold for personer fyldt 67 år i amtskommunale tilbud efter §§ 92 og 93.

13) Hjælpemidler og forbrugsgoder, der bevilges af kommunen, jf. § 97, stk. 1, og § 98, stk. 1.

14) Støtte til individuel befordring efter § 103.

15) Løn til pasning af nærtstående med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse efter § 103 a.

16) Hjælp i forbindelse med pasning af døende efter kapitel 20.

17) Ophold i plejehjem og beskyttede boliger efter § 140, stk. 1, ophold i ustøttede private plejeboliger, jf. § 1, stk. 4, i lov om leje, og ophold i ustøttede almene plejeboliger, jf. § 143 i i lov om almene boliger m.v.

§ 130. Amtskommunen afholder endeligt udgifter til rådgivning, tilsyn og administration samt udgifter til lægeerklæringer, advokatbistand m.v., som påhviler amtskommunen efter denne lov.
For specialrådgivning, som varetages som lands- og landsdelsdækkende funktioner, herunder for den virksomhed, der er nævnt i § 70 og i § 101, stk. 2, kan socialministeren fastsætte særlige regler om fordelingen af udgifterne mellem amtskommunerne.

Stk. 2. Amtskommunen afholder endeligt udgifterne til:

1) Amtskommunale dagbehandlingstilbud efter § 85.

2) Amtskommunale tilbud efter § 87, stk. 2, og § 88, stk. 2, 2. pkt., jf. dog §§ 131 og 131 c.

3) Amtskommunale døgnhuse efter § 93, stk. 2.

4) Hjælpemidler og forbrugsgoder, der bevilges af amtskommunen, jf. § 97, stk. 2, og § 98, stk. 2.

5) Støtte til bil efter § 99.

§ 130 a. Kommunen eller amtskommunen afholder endeligt udgifter efter § 95 a til lejere, som kommunen eller amtskommunen har anvist en udslusningsbolig, jf. § 63 i lov om almene boliger m.v.

§ 131. Staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til:

1) Tilskud efter § 28 til merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af barn under 18 år med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

2) Hjælp efter § 29 til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydeligt og varigt nedsat fysik eller psykisk funktionsevne m.v.

3) Gratis advokatbistand, jf. § 60.

4) Tilskud efter § 84 til dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelsen af personer med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Stk. 2. Staten refunderer 50 pct. af amtskommunens udgifter vedrørende boformer efter § 93 a og § 94, herunder udgifter til bistands-, støtte-, beskæftigelses- og aktivitetstilbud m.v. i forbindelse med boformen.

§ 131 a. For følgende tilbud eller ophold i boformer m.v. til personer under 67 år betaler kommunen en grundtakst, dog højst de faktiske udgifter. Grundtaksten svarer årligt til følgende beløb:

1) 283.000 kr. for særlige dag- og klubtilbud efter §§ 16 og 23.

2) 390.000 kr. for døgnophold for børn og unge under 18 år efter § 40 b, for familiebehandling dog 390.000 kr. for første barn eller ung og 195.000 kr. for hver yderligere person, uanset om denne er barn, ung eller voksen.

3) 282.000 kr. for døgnophold for unge over 18 år efter § 40 b.

4) 282.000 kr. for tilskud til ansættelse af hjælpere til pleje m.v. efter § 77.

5) 61.000 kr. for amtskommunale tilbud efter § 87, stk. 3, og § 88, stk. 2, 1. pkt., og inklusive udgifter afholdt efter § 89.

6) 282.000 kr. for ophold i amtskommunale boformer efter §§ 92 og 93 eller i boliger, der er oprettet af eller efter aftale med amtskommunen efter § 115, stk. 4, jf. § 105, stk. 2, i lov om almene boliger m.v.
Dette gælder dog ikke amtskommunale døgntilbud omfattet af § 131 c, stk. 1.

7) 100.000 kr. ved boligindretning m.v. efter § 102.

8) 282.000 kr. for ophold i plejehjem og beskyttede boliger efter § 140, stk. 1, ophold i ustøttede private plejeboliger, jf. § 1, stk. 4, i lov om leje, og ophold i ustøttede almene plejeboliger, jf. § 143 i lov om almene boliger m.v.

Stk. 2. Amtskommunen afholder udgiften over grundtaksten, jf. stk. 1, når amtskommunen har forpligtet sig hertil, jf. § 131 b.

Stk. 3. I grundtaksten for tilbud efter stk. 1, nr. 2 og 3, indgår udgifter til ydelser omfattet af § 40 b.

Stk. 4. I grundtaksten efter stk. 1, nr. 4, 6 og 8 indgår udgifter til støtte efter §§ 71-73 a, 78, 79 og 86 samt efter lov om hjemmesygeplejerskeordninger.

Stk. 5. Forældrenes, barnets eller den unges betaling efter §§ 18, 25 og 52 tilkommer kommunen.
Betaling efter §§ 62 b, 82, 83 og 140 nedbringer de faktiske udgifter efter stk. 1.

Stk. 6. Kommuner og amtskommuner kan aftale, hvorledes udgifterne i stk. 1 opgøres.

§ 131 b. Når en kommune ønsker, at amtskommunen skal medvirke ved tilbud omfattet af § 131 a, stk. 1, sender kommunen en indstilling herom til amtskommunen.

Stk. 2. Amtskommunen tager stilling til indstillingen i stk. 1. Hvis amtskommunen ikke kan imødekomme indstillingen, skal meddelelse herom til kommunen indeholde et forslag til et andet tilbud.

Stk. 3. Kommunen og amtskommunen samarbejder om at tilrettelægge hjælpen, indtil der er plads på en foranstaltning, som er omfattet af § 131 a, og som kommunen og amtskommunen er enige om, at der er behov for.
Når der er enighed om hjælpen efter 1. pkt., betaler amtskommunen den del af udgifterne til hjælpen, der overstiger grundtaksten.

§ 131 c. Amtskommunen afholder udgifter til amtskommunale døgntilbud efter § 85 og § 93, stk. 1, nr. 2, til stofmisbrugere.
Dog betaler kommunen for personer, hvis ophold har varet mere end 120 dage inden for de seneste 365 dage, en grundtakst svarende til 100.000 kr. årligt, dog højst de faktiske udgifter.

Stk. 2. I grundtaksten efter stk. 1 indgår udgifter til støtte efter §§ 71, 73, 73 a, 86, 87 og 88 samt efter lov om hjemmesygeplejerskeordninger.

Stk. 3. Beboerbetaling efter § 95 nedbringer de faktiske udgifter efter stk. 1.

§ 131 d. En amtskommune kan medfinansiere udgifter til en kommunal opgaveløsning, der overstiger grundtaksterne i §§ 131 a og 131 c, når foranstaltningen skønnes at nedsætte amtskommunens udgifter efter disse bestemmelser.

Stk. 2. Hvis en kommune og en amtskommune er enige om, at en borger opfylder betingelserne for at være omfattet af det amtskommunale forsyningsansvar, og borgeren ikke ønsker at flytte fra eget hjem eller et kommunalt tilbud, så er amtskommunen forpligtet til at medvirke til at finde frem til og finansiere et relevant alternativt tilbud til borgeren.

Stk. 3. I ganske særlige tilfælde kan en amtskommune aftale at medfinansiere udgifter til en kommunal opgaveløsning, selv om betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt.

§ 132. Socialministeren kan bestemme, at udgifterne vedrørende midlertidige boformer efter § 93 a og § 94, stk. 1, herunder udgifter til bistands-, støtte-, beskæftigelses- og aktivitetstilbud m.v. i forbindelse med boformen, i særlige tilfælde afholdes fuldt ud af staten enten i form af tilskud eller som rente og afdragsfrit lån.

Stk. 2. Socialministeren kan bestemme, at udgifterne vedrørende beskæftigelses-, aktivitets- og samværstilbud efter §§ 87 og 88 for personer med særlige sociale problemer i ganske særlige tilfælde afholdes fuldt ud af staten enten i form af tilskud eller som rente- og afdragsfrit lån.

Stk. 3. Socialministeren kan fastsætte regler om fordeling af udgifterne ved ophold i sikrede afdelinger i døgntilbud for børn og unge mellem amtskommunerne og kommunerne samt mellem disse indbyrdes.

§ 133. Staten afholder efter reglerne i stk. 2 og 3 udgifter til en udlænding, der har fået opholdstilladelse efter:

1) udlændingelovens §§ 7 eller 8:

2) udlændingelovens § 9 b:

3) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b:

4) udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1 eller 2, som følge af tilknytning til en i Danmark fastboende person, når denne person selv har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1-3, eller når tilknytningen kan føres tilbage til en sådan person:

5) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er givet til personer over 18 år, hvis fader eller moder har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1:

6) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er meddelt en ægtefælle til eller et barn af en person med opholdstilladelse som nævnt i nr. 2 og 3:

7) udlændingelovens § 9 c, når tilladelsen er meddelt en asylsøgende udlænding:

8) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er givet som følge af en tilknytning til en mindreårig asylansøgende udlænding, som har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 9 c, eller:

9) udlændingelovens § 9 e.

Stk. 2. Staten afholder fuldt ud udgifter til hjælp efter § 28, § 29, § 40, stk. 3, nr. 1-7, 9 og 10, og stk. 4 og 5, § 40 a, § 62 a, stk. 2 og stk. 3, nr. 2 og 3, § 77, § 79 og § 84 i de første 3 år efter datoen for opholdstilladelsen.

Stk. 3. Uanset bestemmelserne i stk. 2 afholder staten en kommunes udgifter til:

1) udlændinge, som inden 12 måneder efter datoen fra opholdstilladelsen på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne anbringes i døgnophold, dog kun indtil den pågældende i en sammenhængende periode på 2 år har klaret sig selv, og:

2) udlændinge, når tilladelsen er meddelt en mindreårig asylsøger, dog længst indtil modtageren fylder 18 år eller barnets forældre får lovligt ophold her i landet.

§ 134. Staten yder forskudsrefusion af en kommunes eller en amtskommunes refusionsberettigende udgifter efter denne lov.

§ 135. Staten afholder udgifterne vedrørende de tilbud m.v., der forbliver under staten efter lov om udlægning af åndssvageforsorgen og den øvrige særforsorg m.v.

Stk. 2. Staten afholder udgifterne til den uvildige konsulentfunktion efter § 70 a.

§ 135 a. Staten udbetaler fra 2004 et fast tilskud til kommunerne svarende til det beløb, som kommunerne modtog vedrørende 2002, jf. § 5, stk. 1-5, i lov nr. 489 af 7. juni 2001.

Stk. 2. Hver kommune modtager fra 2004 for tilbud efter denne lov et tilskud på 75.000 kr. pr.

1) barn eller ung i et særligt dagtilbud eller klubtilbud efter §§ 16 og 23:

2) barn eller ung anbragt uden for hjemmet efter § 40, stk. 3, nr. 8, og §§ 42 og 45 og:

3) familie i døgnophold efter § 40, stk. 3, nr. 4.

Stk. 3. Beregningen af tilskud efter stk. 2 sker på grundlag af de oplysninger om antallet af børn og unge anbragt uden for hjemmet pr. 31. december 2001, som kommunerne har indberettet til Danmarks Statistiks Bistand til børn og unge, og på grundlag af oplysninger om antallet af børn og unge i særlige dagtilbud og klubtilbud og om antallet af familier i døgnophold pr. 31. december 2000, som kommunerne har indberettet til Socialministeriet.

Stk. 4. Socialministeren kan fastsætte regler om tilskud efter stk. 1-3.

Stk. 5. Københavns og Frederiksberg Kommuner er ikke omfattet af reglerne i stk. 1-3.
Indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges til fra 2004 at yde Københavns og Frederiksberg Kommuner et særligt tilskud for at afbøde de økonomiske konsekvenser af finansieringsomlægningen, herunder overgangsordningen, for de to kommuner.
Indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges endvidere til at foretage eventuelle senere efterreguleringer i disse tilskud.

Stk. 6. Bornholms Kommune er ikke omfattet af reglerne i stk. 1-3.
Socialministeren kan fastsætte særlige regler for tilskud til Bornholms Kommune fra 2004.

TOPPEN AF SIDEN

Regulering.

§ 136. Fradragsbeløb og den maksimale betaling pr. time, der fastsættes i medfør af § 82, stk. 1, reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Fradragsbeløb afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100.
Den maksimale betaling pr. time afrundes til nærmeste kronebeløb.

Stk. 2. De beløb, der er nævnt i § 83, reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 12.

Stk. 3. Det beløb, der er nævnt i § 99, stk. 1, reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 1.000.

Stk. 4. Det beløb, der er nævnt i § 28, reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 8.

Stk. 5. Det beløb, der er nævnt i § 97, stk. 5, reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb.

Stk. 6. De beløb, der er nævnt i §§ 131 a og 131 c, reguleres en gang årligt den 1. januar, første gang pr. 1. januar 2002, med den faktiske udvikling i lønninger og priser i den kommunale sektor i året 2 år forud for det år, hvor beløbene skal gælde.
Beløbene afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. Socialministeren bekendtgør de regulerede beløb.

Stk. 7. Det beløb, der er nævnt i § 103 a, stk. 2, reguleres én gang årligt pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Det beløb, der fremkommer efter regulering, afrundes til nærmeste kronebeløb. Regulering foretages første gang pr. 1. januar 2003.

Stk. 8. Beløbet i § 135 a, stk. 1 og 2, reguleres fra og med 2004 med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Stk. 9. Det beløb, der er nævnt i § 31, stk. 5, og § 78, stk. 7, reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb.
Regulering foretages første gang den 1. januar 2005.

Stk. 10. Det beløb, der er nævnt i § 105, stk. 2, reguleres én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb.
Reguleringen foretages første gang pr. 1. januar 2006.

§ 137. Opgørelsen af indtægtsgrundlag efter §§ 82 og 99 foretages af told- og skatteforvaltningen på grundlag af oplysninger for det senest afsluttede indkomstår.
Opgørelsen anvendes med virkning for det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Stk. 2. Skatteforvaltningslovens regler om klage over afgørelser om forskudsregistrering af indkomst finder tilsvarende anvendelse på afgørelser om indtægtsgrundlaget.

Kapitel 27.

Forsøgsbestemmelser.

§ 138. Socialministeren kan efter indstilling fra kommunen eller amtskommunen godkende, at der for en forsøgsperiode oprettes andre tilbud end dem, der er omtalt i denne lov.

Stk. 2. Socialministeren kan endvidere efter indstilling fra kommunen eller amtskommunen for en forsøgsperiode godkende ordninger, der fraviger reglerne om visitation, ydelser og finansiering.
Der kan dog ikke godkendes forsøgsordninger om tilbud til børn og unge, der medfører fravigelse fra de almindelige regler om forældrebetaling.

Stk. 3. Såfremt der ikke kan opnås enighed mellem amtsrådet og en eller flere kommunalbestyrelser om oprettelse eller drift af tilbud, kan socialministeren efter ansøgning give tilladelse til, at forpligtelser efter denne lov, der påhviler den ene part, kan overlades til den anden.
Det er en betingelse for godkendelsen, at opgavevaretagelsen skønnes fagligt forsvarlig og økonomisk bæredygtig inden for vedkommende lokalområde og i amtet.

Stk. 4. Socialministeren kan i forbindelse med tilladelse efter stk. 3 godkende visitations- og udgiftsfordelingsordninger, selv om ordningerne fraviger de i loven fastsatte regler herom.

Kapitel 28.

Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser.

§ 139. Loven træder i kraft den 1. juli 1998, jf. dog § 142, stk. 1 og 2.
Dog fastsætter socialministeren tidspunktet for ikrafttræden af reglerne om beskyttet beskæftigelse i §§ 87 og 88.
§ 140. Amtskommunen og kommunen driver de bestående plejehjem og beskyttede boliger efter de hidtil gældende regler i lov om social bistand.
Socialministeren fastsætter regler herom, herunder regler, der er tilnærmet reglerne for ældreboliger og plejeboliger efter lov om almene boliger m.v., og efter forhandling med de kommunale organisationer ændrede regler om fordeling mellem kommune og amtskommune af udgifter til personer under 67 år og personer, der er fyldt 67 år, samt regler om beskyttelse mod ufrivillig flytning inden for et plejehjem eller en beskyttet bolig.

Stk. 2. Før den 1. januar 2001 har § 97, stk. 4, ikke virkning for hjælpemidler, der er omfattet af en leverandøraftale indgået i henhold til § 58 i lov om social bistand, hvis aftalen er indgået eller der er foretaget udbud før den 22. maj 1996.
Fra den 1. januar 2001 har § 97, stk. 4, virkning, uanset om der efter reglerne i lov om social bistand er indgået leverandøraftaler, som rækker ud over den 31. december 2000.

Stk. 3. Sager efter § 58 i lov om social bistand vedrørende de hjælpemidler, der er nævnt i denne lovs § 97, stk. 2, herunder sager om forbrugsgoder, der indgår som en del af et informationsteknologisk hjælpemiddel, jf. § 98, stk. 2, og som ikke er afgjort senest den 30. juni 1998, afgøres efter de hidtidige regler.
Finansieringen af udgifter forbundet hermed sker ligeledes efter de hidtil gældende regler.
Afgørelserne kan indbringes for det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 4. § 99, stk. 4, finder anvendelse på sager efter § 58 i lov om social bistand vedrørende støtte til erhvervelse af motorkøretøj, i hvilke kommunalbestyrelsen ikke senest den 30. juni 1998 har afgivet indstilling til revaliderings- og pensionsnævnet, eller truffet afgørelse for så vidt angår de kommuner, der efter § 138 c i lov om social bistand har fået overført revaliderings- og pensionsnævnets kompetence.

§ 140 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ældre, der har særligt behov for en plads på et plejehjem, jf. § 140, stk. 1, eller for en almen plejebolig, jf. § 5, stk. 2, i lov om almene boliger m.v., en sådan plads eller bolig senest 2 måneder efter optagelse på en venteliste.

Stk. 2. Garantien efter stk. 1 gælder dog ikke, hvis den ældre har valgt et bestemt plejehjem eller en bestemt almen plejebolig efter reglerne i § 58 a i lov om almene boliger m.v.

Stk. 3. Socialministeren fastsætter nærmere regler om optagelse på en venteliste og om frister for tilbud om en almen plejebolig eller en plejehjemsplads.

§ 141. (Ophævet)

§ 142. (Udeladt)
§ 143. Krav mod en tidligere opholdskommune vedrørende udgifter til ydelser efter lov om social bistand og tidligere lovgivning skal være rejst eller fremsat senest 1 år efter lovens ikrafttræden.

§ 144. Kommunen skal til puljeordninger oprettet i perioden 27. juni 1992 til 31. december 1993 i tilknytning til virksomheder beliggende i andre kommuner yde et fast tilskud pr. barn, der er optaget i ordningen.

Stk. 2. Tilskuddet skal svare til halvdelen af ordningens driftsudgifter pr. plads, dog højst halvdelen af de gennemsnitlige driftsudgifter til dagtilbud for den pågældende aldersgruppe i kommunen.
Kommunen kan efter aftale med virksomheden yde et højere tilskud.

Stk. 3. Bestemmelsen i § 15, stk. 2, sidste pkt., finder anvendelse på aftaler om tilskud til puljeordninger for børn, som er indgået efter ikrafttræden af lov nr. 1124 af 22. december 1993 om ændring af lov om social bistand.

§ 145. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter efter aftale med Færøernes landsstyre og Grønlands hjemmestyre regler om visitation, betaling og refusion samt besøgsrejser m.v., når personer på foranledning af færøske eller grønlandske sociale myndigheder får ophold i Danmark og modtager tilbud efter denne lov.
Tilsvarende kan der efter aftale fastsættes regler for personer, der fra Danmark får ophold på Færøerne eller i Grønland på foranledning af danske sociale myndigheder.

Stk. 3. Uenighed mellem færøske eller grønlandske sociale myndigheder og danske sociale myndigheder om deres forpligtelser efter disse regler afgøres af Den Sociale Ankestyrelse.

§ 146. (Ophævet)

§ 147. (Ophævet)

§ 148. (Ophævet)

§ 149. (Ophævet)

§ 150. (Ophævet)

———————

Lov nr. 489 af 7. juni 2001 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser.
(Lovændringen vedrører §§ 17, 24, 40, 40 b, 46, 53, 54, 55, 56, 58 a, 59, 62 a, 70, 70 a, 77, 81, 86-88, 92, 94 a, 102, 109 l-m, 110, 111, 129, 130,131, 131 a-d, 135 og 136.
Loven angår indførelse af en grundtakstmodel for visse sociale serviceydelser i stedet for delt finansiering.)

§ 3.

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2002 og har virkning fra og med budgetåret 2002.

Stk. 2-4.

§ 4 2)

Stk. 1. Der nedsættes i hvert amt et regionalt udviklingsråd, som skal følge og drøfte udviklingen på det grundtakstbelagte område.
Udviklingsrådet sammensættes efter forhandling mellem amtskommunen og kommunerne i amtet af repræsentanter for amtskommunen og kommunerne i amtet samt repræsentanter for brugerne.
Amtskommunen afholder udgifter til sekretariatsmæssig bistand til udviklingsrådet.

Stk. 2. Kommunerne i amtet sender årligt en redegørelse om udviklingen på det grundtakstbelagte område til det regionale udviklingsråd.
På baggrund af bl.a. egne undersøgelser, oplysninger fra informations- og analysesystemet i stk. 3 og kommunernes redegørelser, jf. 1. pkt., udarbejder det regionale udviklingsråd en årlig redegørelse om udviklingen på det grundtakstbelagte område.

Stk. 3. Socialministeren fastsætter retningslinjer for:

1) Kommunernes og amtskommunernes redegørelser, jf. stk. 2.

2) Et centralt informations- og analysesystem til brug for udviklingsrådenes arbejde, herunder for indsamling af data og udarbejdelse af specialundersøgelser, der skal dokumentere udviklingen på området.

§ 5.

Stk. 1-11.

———————

Lov nr. 343 af 14. maj 2003 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser.
(Lovændringen vedrører §§ 67 a, 109 a, 109 b, 109 e, 109 h. Loven angår magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten – særlige døråbnere, fastholdelse og flytning.)

§ 2.

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2003.

Stk. 2. Socialministeren fremsætter senest i folketingsåret 2006-07 forslag til revision af kapitel 21 i lov om social service.

———————

Lov nr. 1423 af 22. december 2004 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser.
(Lovændringen vedrører §§ 15 og 15 a. Loven angår landsdækkende pasningsgaranti til børn i dagtilbud.)

§ 2.

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Kommuner, som ved lovens ikrafttræden ikke har pasningsgaranti efter § 15 a, skal senest den 1. juli 2006 etablere pasningsgaranti som affattet ved denne lovs § 15 a, stk. 1 og 2. Indtil den 1. juli 2005 finder § 15, stk. 1, som gældende indtil denne lovs ikrafttræden fortsat anvendelse for kommuner uden pasningsgaranti.

Stk. 3. Uanset bestemmelsen i § 15, stk. 7, kan kommunen i år 2005 fastsætte betalingen efter § 15 senest med udgangen af april måned 2005.

———————

Lov nr. 1442 af 22. december 2004 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser.
(Lovændringen vedrører §§ 4, 31, 36 a, 38, 40-43, 45-47, 49, 49 b, 50, 53, 54-58 a, 59-62 a, 94 a, 108, 122-124, 129, 133 og 135 a. Loven angår anbringelsesreformen.)

§ 3.

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2006.

Stk. 2. Kommunens sammenhængende børnepolitik, jf. § 1, nr. 1, skal første gang være udarbejdet og offentliggjort inden udgangen af 2006.

Stk. 3. Kravet om udarbejdelse af handleplaner efter § 58 a gælder ikke for foranstaltninger, hvorom der er truffet afgørelse inden den 1. januar 2006, hvis der efter de hidtil gældende regler ikke var krav om udarbejdelse af en handleplan forud for foranstaltningen.
Ved revision af handleplaner, jf. § 56, udarbejdet i forbindelse med en foranstaltning, hvorom der er truffet afgørelse før den 1. januar 2006, stilles der ikke krav om, at handleplanen skal opfylde betingelserne i § 58 a, stk. 5, nr. 1-6.

———————

Lov nr. 327 af 18. maj 2005 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser.
(Lovændringen vedrører §§ 120 a og 120 b.
Loven angår ophør af udbetaling af social pension og andre ydelser ved unddragelse af strafforfølgning eller straffuldbyrdelse.)

§ 13.

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2005.

Stk. 2. Loven har virkning for personer, som bevidst unddrager sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse den 1. juli 2005 eller senere.

Stk. 3. Hvis pensionsudbetalingen ved lovens ikrafttræden er ophørt efter de hidtil gældende regler i § 46 i lov om social pension, genoptages pensionsudbetalingen ved opholdets ophør efter de hidtil gældende regler i lovens § 34.

Stk. 4. Hvis pensionsudbetalingen ved lovens ikrafttræden er ophørt efter de hidtil gældende regler i § 45 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., genoptages pensionsudbetalingen ved opholdets ophør efter de hidtil gældende regler i lovens § 34.

———————

Lov nr. 399 af 1. juni 2005 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser.
(Lovændringen vedrører §§ 21, 22 og 26.
Loven angår frit valg af klubtilbud eller andre socialpædagogiske fritidstilbud over kommunegrænser og indførelse af minimumsgrænse for tilskud til private pasningsordninger m.v.)

§ 2.

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. oktober 2005.

Stk. 2. For forældre, som har fået tilsagn fra kommunen om brug af klubtilbud i en anden kommune inden lovens ikrafttræden, gælder de hidtidige bestemmelser i § 22 i lov om social service.

———————

Lov nr. 430 af 6. juni 2005 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser.
(Lovændringen vedrører § 120.
Loven angår konsekvensændringer som følge af lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer – samlingen af inddrivelsen i Skatteministeriet.)

Information til nedenstående § 70, stk. 1: Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 7. juni 2005.

§ 70.

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Loven har virkning fra den 1. november 2005, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Afgørelser om inddrivelse, der inden den 1. oktober 2005 er påklaget til de hidtidige administrative klageinstanser, overgår til behandling i Landsskatteretten den 1. januar 2006, hvis de hidtidige klageinstanser ikke har færdigbehandlet klagen inden denne dato.

———————

Lov nr. 1390 af 21. december 2005 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser.
(Lovændringen vedrører § 15, § 15 a og § 26.
Loven angår nedsættelse af den maksimale forældrebetalingsandel for en plads i dagtilbud til børn og privat pasning.)

§ 2.

Loven træder i kraft den 1. januar 2007.

———————

Lov nr. 288 af 7. april 2006 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser.
(Lovændringen vedrører § 2 a, § 72, § 75 h og § 140 a.
Loven angår garanti for tilbud om almen plejebolig eller plads på plejehjem for ældre, aflastning samt vurdering af tidligere frihedskæmpere m.fl.s behov for plads på plejehjem.)

Information til nedenstående § 4, stk. 1: Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 8. april 2006.

§ 4.

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. § 3 træder dog i kraft den 1. januar 2007.

Stk. 2.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsens garanti efter § 1, nr. 1, § 2, nr. 3, og § 3, nr. 3, skal senest være opfyldt den 1. januar 2009 3)

———————

Lov nr. 289 af 7. april 2006 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser.
(Lovændringen vedrører § 41 a. Loven angår styrkelse af forældreansvaret.)

§ 4.

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2006.

Stk. 2.

———————

Lov nr. 369 af 1. maj 2006 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser.
(Lovændringen vedrører § 2, § 29, § 49, § 80 og § 147.
Loven angår udvidelse af personkredsen for støtte- og kontaktpersonordningen og lovpligtig revision af ordningen m.v.)

§ 5.

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2006, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. § 1, nr. 4, træder i kraft den 1. oktober 2006.

Stk. 3.

———————

Lov nr. 434 af 8. maj 2006 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser.
(Lovændringen vedrører § 58 c. Loven angår lov om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen.)

Information til nedenstående § 15: Tidspunktet for ikrafttræden af lovens § 9, jf. § 15, stk. 3 er ikke fastsat på tidspunktet for udsendelsen af denne lovbekendtgørelse.

§ 15.

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.??????

Stk. 3. Tidspunktet for ikrafttræden af lovens §§ 1-6, § 7, nr. 4, og §§ 8-11 fastsættes af ministeren for familie- og forbrugeranliggender.

Socialministeriet, den 7. juni 2006

P.M.V.
Thomas Børner
/Aksel Meyer

Officielle noter:

1) Ved lov nr. 223 af 31/03/2004 indsættes den nuværende ordlyd af § 93 stk. 3, uden at ændringsloven dog tager stilling til hvad der skal ske med den oprindelige § 93 stk. 3.

2) Bestemmelsen i § 4 er ændret ved § 1 i lov nr. 1445 af 22. december 2004.

3) Der er fejlagtigt anført »§ 2, nr. 3, og § 3, nr. 3« i stedet for »§ 2, nr. 4, og § 3, nr. 4«

FØRTIDS / PENSIONS LOVEN.
Bekendtgørelse af lov om social pension.

Bekendtgørelse af lov om social pension.

Herved bekendtgøres lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 697 af 21. august 2002 med de ændringer,
der følger af § 3 i lov nr. 1065 af 17. december 2002 1) , § 2 i lov nr. 1072 af 17. december 2002 2)
lov nr. 1073 af 17. december 2002, § 14 i lov nr. 394 af 28. maj 2003, § 57 i lov nr. 1164 af 19. december 2003,
§ 1 i lov nr. 1165 af 19. december 2003 og lov nr. 1220 af 27. december 2003.

Kapitel 1.

Almindelige betingelser mv.

§ 1. Pension efter denne lov er folkepension, førtidspension, og tillæg efter kapitel 2 og 11.

Indfødsret.

§ 2.
Retten til pension er betinget af, at modtageren har dansk indfødsret.

Stk. 2.
Dette gælder dog ikke:
1) Personer, der har haft fast bopæl her i riget i mindst 10 år mellem det fyldte 15.
og det fyldte 65. år, heraf mindst 5 år umiddelbart inden det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes.
Indgives ansøgningen efter det fyldte 65. år, skal bopælskravene være opfyldt ved det fyldte 65. år.

2) Udlændinge, som har fået opholdstilladelse i Danmark efter § 7 eller § 8 i udlændingeloven.

Stk. 3.
Socialministeren kan fastsætte regler om, i hvilke tilfælde udsendt personale ved herværende diplomatiske
og konsulære repræsentationer og sådanne personers familiemedlemmer skal have adgang til ydelser efter loven.

Bopæl.

§ 3.
Retten til pension er betinget af, at modtageren har fast bopæl her i riget eller hyre på dansk skib.
Stk. 2.
Dette gælder dog ikke personer med dansk indfødsret, som er fyldt 65 år, og som har haft fast bopæl her i riget i mindst 30 år mellem det fyldte 15. og det fyldte 65. år.

Stk. 3.
Personer med dansk indfødsret, som tager bopæl i udlandet efter at have fået tillagt pension, bevarer retten til pension, hvis de efter det fyldte 15. år har haft fast bopæl her i riget i mindst 10 år eller i mindst 1/4 af tiden fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes.
Bopælskravet efter 1. pkt. skal være opfyldt umiddelbart inden det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes.
Er ansøgningen indgivet efter det fyldte 65. år, skal bopælskravet være opfyldt ved det fyldte 65. år.

Stk. 4.
Når særlige omstændigheder taler for det, kan Direktøren for Den Sociale Sikringsstyrelse tillade, at retten til pension bevares for personer, der tager bopæl i udlandet efter at have fået tillagt pension.

Stk. 5.
Retten til at modtage pension i udlandet efter stk. 2, 3 og 4 omfatter folkepensionens grundbeløb, førtidspension og tillæg efter §§ 14 og 69-72.

§ 3 a.
Udlændinge omfattet af § 2, stk. 2, nr. 2, som tager bopæl i hjemlandet eller det tidligere opholdsland efter at have fået tillagt folkepension, bevarer retten til at modtage folkepensionens grundbeløb fastsat på grundlag af bopælstiden her i riget, jf. § 5.

Stk. 2.
Tilsvarende ret har udlændinge omfattet af § 2, stk. 2, nr. 1, der har opholdstilladelse efter udlændingelovens:

1) § 9 b.
2) § 9 c, stk. 1, i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter § 9 b.
3) § 9, stk. 1, nr. 1 eller 2, som følge af tilknytning til en person med opholdstilladelse som nævnt i stk. 1 og stk. 2, nr. 1 og 2,
4) udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
når tilladelsen er meddelt til personer over 18 år, hvis fader eller moder har fået opholdstilladelse som nævnt i stk. 1.
5) udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
når tilladelsen er meddelt en ægtefælle eller et barn af en person med opholdstilladelse som nævnt i nr. 1 og 2,
6) udlændingelovens § 9 c.
når tilladelsen er meddelt en asylsøgende udlænding, samt:
7) udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
når tilladelsen er givet som følge af tilknytning til en mindreårig asylsøgende udlænding, som har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 9 c.

Retten til at bevare pensionen for personer nævnt i nr. 3-5 og nr. 7 er betinget af,
at de pågældende vender tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland sammen med den person,
til hvem de har den familiemæssige tilknytning, som har dannet grundlag for opholdstilladelsen.

§ 4.
Retten til pension er betinget af mindst 3 års fast bopæl her i riget mellem det fyldte 15. og det fyldte 65. år.

Optjening.
§ 5.
Ret til fuld pension for personer over 65 år er betinget af mindst 40 års fast bopæl her i riget.
Stk. 2.
Er betingelsen for fuld pension efter stk. 1 ikke opfyldt, fastsættes pensionen efter forholdet mellem bopælstiden og 40 år.
Stk. 3.
Når en førtidspensionist overgår til folkepension fra det fyldte 65. år,
udbetales pensionen med samme antal fyrretyvendedele som det,
hvormed pensionen hidtil har været fastsat.

§ 6.
Ret til fuld pension for personer under 65 år er betinget af,
at bopælstiden udgør mindst 4/5 af årene fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes.

Stk. 2.
Er betingelsen for fuld pension efter stk. 1 ikke opfyldt,
fastsættes pensionen efter forholdet mellem bopælstiden og 4/5 af tiden fra det fyldte 15. år til det tidspunkt,
hvorfra pensionen ydes. Den beregnede del af fuld pension nedsættes til nærmeste antal fyrretyvendedele af fuld pension.

§ 7.
Ved beregning af pension, der ydes med et antal fyrretyvendedele af fuld pension efter § 5, stk. 2, og § 6, stk. 2,
beregnes først en fuld pension ved anvendelse af reglerne i kapitel 4 og 4 a.
Det således beregnede pensionsbeløb nedsættes til de beregnede antal fyrretyvendedele.
Tillæg efter §§ 14 og 14 a nedsættes dog ikke.

Opgørelse af bopælstid mv.

§ 8.
Ved opgørelse af bopælstid efter bestemmelserne i §§ 3, 4, 5 og 6 sidestilles med bopæl her i riget.

1) forhyring med dansk skib.
2) ophold i udlandet som udsendt repræsentant for en dansk offentlig myndighed.
3) ophold i udlandet i øvrigt som beskæftiget i offentlig dansk interesse.
4) ophold i udlandet som ansat i et dansk firmas filial eller datterselskab og:
5) ophold i udlandet med henblik på uddannelse.

§ 9.
Ved opgørelse af bopælstid for en person omfattet af § 2, stk. 2, nr. 2, sidestilles bopæl i oprindelseslandet med bopæl her i riget.
Det samme gælder andre lande, hvori den pågældende har haft bopæl på et grundlag svarende til det, der er nævnt i § 7 i udlændingeloven.
Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. finder anvendelse, uanset om den pågældende opnår dansk indfødsret.

Stk. 2.
Anvendes kun så længe, den pågældende har fast bopæl her i riget.

Stk. 3.
Anvendes ikke for perioder, hvor der er ret til pension fra oprindelseslandet og andre lande, der er nævnt i stk. 1.

§ 10.
Ved opgørelse af bopælstid medregnes kun bopælsperioder mellem det fyldte 15. og det fyldte 65. år.
Flere bopælsperioder sammenlægges, og den samlede bopælstid nedsættes til nærmeste hele antal år.
Ved beregning af forholdet i § 6, stk. 2, afrundes de nævnte tider dog til nærmeste hele antal måneder.

§ 11.
Efter overenskomster med andre stater kan socialministeren fastsætte regler om fravigelse af bestemmelserne om indfødsret, bopæl og optjening.

Stk. 2.
Socialministeren fastsætter bestemmelser om fravigelse af lovens regler i det omfang,
det er nødvendigt for anvendelse af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere m.v.

Kapitel 2.

Folkepension.

§ 12.
Folkepension, der består af grundbeløb og pensionstillæg, kan udbetales til personer, der er fyldt 65 år.

§ 13.
Ansøgning om folkepension indgives til kommunalbestyrelsen.
Kommunalbestyrelsen skal sende meddelelse om ret til folkepension i rimelig tid, inden den pågældende fylder 65 år.

Personligt tillæg og helbredstillæg.

§ 14.
Personligt tillæg kan udbetales til folkepensionister, hvis økonomiske forhold er særlig vanskelige.
Kommunen træffer afgørelse herom efter en nærmere konkret og individuel vurdering af pensionistens økonomiske forhold.

Stk. 2.
Der ydes personligt tillæg til betaling af varmeudgifter.
Socialministeren fastsætter regler herom, herunder om egenbetaling.
Socialministeren fastsætter endvidere regler om,
at kommunalbestyrelsen kan yde varmetillæg med et højere beløb end fastsat i reglerne efter 2. pkt.

Stk. 3.
Ud over personligt tillæg efter stk. 2 ydes der til folkepensionister uanset deres økonomiske forhold et tillæg til udgifter til petroleum,
når anvendelsen af petroleum i dunke på højst 10 l er en nødvendig opvarmningsform i deres bolig.
Tillægget svarer til afgiften på petroleum i henhold til lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
og lov om kuldioxidafgift af visse olieprodukter med tillæg af merværdiafgift og
kan højst ydes for 2.000 l petroleum i dunk om året pr. husstand.

Stk. 4.
Personligt tillæg efter stk. 1-3 kan tidligst ydes med virkning fra det tidspunkt, hvor folkepensionen er tilkendt, jf. § 12.

§ 14 a.
Der ydes helbredstillæg til betaling af pensionistens egne udgifter til ydelser, som den offentlige sygesikring yder tilskud til efter lov om offentlig sygesikring, jf. dog stk. 2. Tillægget beregnes i forhold til 85 pct. af pensionistens egen andel af udgiften.

Stk. 2.
Helbredstillæg ydes ikke til betaling af pensionistens egen udgift til ydelser efter § 6, stk. 4, § 8 a og § 17 i lov om offentlig sygesikring.

Stk. 3.
Til pensionister, der har valgt sikringsform 2 (gruppe 2-sikrede) efter lov om offentlig sygesikring,
ydes helbredstillægget til betaling af udgifter til ydelser efter §§ 8 og 9 i lov om offentlig sygesikring svarende til det beløb,
der ville blive ydet, hvis pensionisten havde valgt sikringsform 1 (gruppe 1-sikret).

Stk. 4.
Der ydes desuden helbredstillæg til betaling af pensionistens egne udgifter til tandproteser,
briller og fodbehandling, såfremt kommunen vurderer, at udgiften er nødvendig.
Tillægget beregnes i forhold til 85 pct. af pensionistens egen andel af udgiften.
Kommunen kan indgå prisaftaler med leverandører af tandproteser, briller og fodbehandling,
og det er den aftalte pris, der lægges til grund for beregningen af helbredstillæg.
Pensionisten kan frit vælge en anden leverandør end den eller de leverandører, kommunen har indgået prisaftale med.
Har kommunen ikke indgået en prisaftale, beregnes helbredstillægget i forhold til den faktiske pris på den nødvendige udgift.

Stk. 5.
Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om helbredstillæg, herunder hvilke udgiftstyper der er omfattet af stk. 4.

§ 14 b.
Helbredstillæg efter § 14 a udbetales ikke,
hvis pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede likvide formue overstiger formuegrænsen, jf. § 49, stk. 1, nr. 7.

Stk. 2.
Ved opgørelsen af likvid formue indgår:
1) indestående i pengeinstitutter m.v.,
2) kursværdien af obligationer,
3) pantebreve i depot,
4) kursværdien af deponerede børsnoterede aktier,
5) kursværdien af investeringsforeningsbeviser,
6) kontant beholdning og:
7) andre værdipapirer, herunder værdipapirer i udlandet.

Stk. 3.
Ved opgørelsen af formuen efter stk. 2 beregnes først summen af værdierne efter stk. 2, nr. 1-5.
Hvis summen heraf ikke overstiger formuegrænsen, jf. § 49, stk. 1, nr. 7, indgår desuden formue efter stk. 2, nr. 6 og 7.

§ 14 c.
Ved opgørelse af formue efter § 14 b bortses fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade efter:
1) lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser,
2) lov om erstatningsansvar,
3) lov om sikring mod følger af arbejdsskade,
4) lov om erstatning for vaccinationsskader,
5) lov om patientforsikring,
6) lov om lægemiddelskader,
7) cirkulære om statens erstatningsordninger for deltagere i praktisk erhvervsorientering,
8) lov om erstatning for skadelidte værnepligtige m.fl. eller:
9) bestemmelser for ansættelse og aflønning af personel ansat på kontrakt i Beredskabskorpset i forbindelse med humanitært hjælpearbejde.

Stk. 2.
Der ses desuden bort fra formue, som skyldes beløb, der er udbetalt som godtgørelse for varigt mén og ikkeøkonomisk skade.

Stk. 3.
Endvidere bortses fra godtgørelse og afkastet af godtgørelse til hiv-smittede blødere m.fl. og hiv-positive transfusionssmittede samt fra erstatning og afkastet af erstatning, jf. lov om erstatning for skader ved lsd-behandling.

Stk. 4.
Endelig bortses fra udenlandske erstatninger, der svarer til de i stk. 1-3 nævnte.

Indtægtsregulering.

§ 15.
Grundbeløb til folkepensionister nedsættes ikke på grund af indtægt, dog bortset fra indtægt ved personligt arbejde, jf. § 27.

Stk. 2.
Pensionstillæg, personligt tillæg efter § 14, stk. 2, og helbredstillæg efter § 14 a nedsættes på grund af indtægt, jf. § 29.

Kapitel 3.

Førtidspension.
§ 16.
Førtidspension kan tilkendes personer i alderen fra 18 til 65 år.

Stk. 2.
Det er en betingelse for at få tilkendt førtidspension,
¨ 1) at personens arbejdsevne er varigt nedsat,
2) at nedsættelsen er af et sådant omfang, at pågældende uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning,
herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.

§ 17.
Kommunalbestyrelsen skal behandle en henvendelse om førtidspension i forhold til alle de muligheder,
der findes for at yde hjælp efter den sociale lovgivning, jf. § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Personer, som ønsker, at kommunalbestyrelsen alene tager stilling til spørgsmålet om førtidspension, kan dog anmode herom.
I sådanne tilfælde træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om, at sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag overgår til behandling efter reglerne om førtidspension.

Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan påbegynde en sag eller træffe afgørelse om tilkendelse af førtidspension til en person,
der ikke selv har rettet henvendelse herom.

§ 18.
Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension,
når det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart,
at pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger.

§ 19.
Grundlaget for en afgørelse om førtidspension skal bestå af:
1) en redegørelse for, at arbejdsevnen ikke kan forbedres,
2) en redegørelse for den pågældendes ressourcer samt mulighederne for at anvende og udvikle dem.
Redegørelsen skal udarbejdes i samarbejde med den pågældende, og dennes egen opfattelse af forholdene skal udtrykkelig være anført,
3) den faglige forklaring på, hvorfor pågældendes arbejdsevne anses for varigt nedsat,
4) den faglige forklaring på, at arbejdsevnen ikke lader sig anvende til selvforsørgelse uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, eller:
5) angivelse af en eller flere konkrete arbejdsfunktioner, den pågældende med sin nedsatte arbejdsevne anses for at kunne udføre.

Stk. 2.
Socialministeren fastsætter regler om krav til undersøgelse af arbejdsevne samt om sagsbehandling og
fremgangsmåde i forbindelse med påbegyndelse og behandling af sager om førtidspension.

§ 20.
Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om tilkendelse af førtidspension,
når det efter en samlet faglig vurdering af de foreliggende oplysninger må anses for dokumenteret,
at en person ikke kan blive selvforsørgende, jf. § 16.
Kommunalbestyrelsen kan samtidig beslutte, at en sag skal genoptages til vurdering på et senere fastsat tidspunkt.

Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om afslag på førtidspension,
når det efter en samlet faglig vurdering af de foreliggende oplysninger må anses for dokumenteret,
at en person ved konkret angivne arbejdsfunktioner enten umiddelbart eller ved en nærmere angivet indsats, jf. § 16, kan blive selvforsørgende.

Stk. 3.
Inden der træffes afgørelse om førtidspension, skal den person,
som afgørelsen vedrører, have tilbud om i et møde at udtale sig over for den eller de personer,
der skal træffe afgørelsen.

§ 21.
Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse senest 3 måneder efter tidspunktet for sagens overgang til behandling efter reglerne om førtidspension,
jf. § 17, stk. 1, 3. pkt., og § 18.
Dette tidspunkt skal fremgå af sagen og meddeles den pågældende.
Hvis fristen i særlige tilfælde ikke kan overholdes, skal pågældende have en redegørelse for,
hvad der er årsag til den forlængede sagsbehandlingstid, og besked om, hvornår sagen forventes afgjort.

Indtægtsregulering.

§ 21 a.
Førtidspension nedsættes på grund af indtægt efter § 32 a.

§§ 22-26. (Ophævet)

Kapitel 4.

Beregning af folkepension.

TOPPEN AF SIDEN
Indtægtsgrundlag.

§ 27.
For folkepensionister opgøres indtægtsgrundlaget for grundbeløb efter pensionistens indtægt ved personligt arbejde.
Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om opgørelse af indtægt ved personligt arbejde.

Stk. 2.
Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget efter stk. 1 er det senest afsluttede indkomstår.
Indtægtsgrundlaget anvendes med virkning for det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Stk. 3.
Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 2 reguleres den personlige indkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget,
efter samme regler, som gælder for den forskudsregistrering, der sker på grundlag af den seneste slutligning efter lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat).

Stk. 4.
Indtægten afrundes nedad til nærmeste beløb, der er deleligt med 100.

Stk. 5.
Den opgjorte indtægt nedsættes med et fradrag, jf. § 49, stk. 1, nr. 2.

§ 28. (Ophævet)

§ 29.
Indtægtsgrundlaget for pensionstillæg, personlige tillæg efter § 14, stk. 2, og helbredstillæg efter § 14 a opgøres på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt.
Indtægtsgrundlaget opgøres således:
1) Personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før det deri nævnte bundfradrag, samt aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat.
2) Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget efter nr. 1 er det senest afsluttede indkomstår.
Indtægtsgrundlaget anvendes med virkning for det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.
3) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 og 2 reguleres den personlige indkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget, efter samme regler, som gælder for den forskudsregistrering, der sker på grundlag af den seneste slutligning efter lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat).

Stk. 2.
Personer, der lever i et samlivsforhold, hvor den ene eller begge har modtaget pension fra før den 1. marts 1999, betragtes som enlige i forhold til opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter stk. 1, medmindre de indleder et nyt samlivsforhold efter den 1. marts 1999.

Stk. 3.
Socialministeren fastsætter regler for, hvorledes indkomster efter stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, og indkomster, som er omfattet af ligningslovens § 33 C, skal indgå i indtægtsgrundlaget.

Stk. 4.
I indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 3 foretages følgende fradrag:
1) Fradrag for skattepligtig social pension og fradrag for skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i en anden EU/EØS-medlemsstat og omfattet af og beregnet efter forordning nr. 1408/71 samt for pension udbetalt efter lovgivningen i et land,
med hvilket der er indgået overenskomst om samordning af pension.
Socialministeren fastsætter regler for,
hvorledes fradrag for pensioner som nævnt i 1. pkt., der ikke er skattepligtige her i landet, skal fradrages.
2) Fradrag for ophørsstøtte efter lov om ophørsstøtte til jordbrugere og lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere.
3) Fradrag for efterlevelseshjælp efter § 85 a i lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 5.
Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillæg for en pensionist,
der er gift eller samlevende med en person, som ikke modtager social pension,
nedsættes ægtefællens eller samleverens indtægter, der indgår i indtægtsgrundlaget,
med et fradragsbeløb, jf. § 49, stk. 1, nr. 4. Fradraget efter 1. pkt. skal dog som minimum svare til ægtefællens eller samleverens indtægter,
der hidrører fra personligt arbejde,
delpension,
kontanthjælp,
sygedagpenge,
arbejdsløshedsdagpenge,
ledighedsydelse,
efterløn,
overgangsydelse eller fleksydelse, på op til 10.000 kr.

Stk. 6.
Den opgjorte indtægt afrundes nedad til nærmeste beløb, der er deleligt med 100.

Stk. 7.
Den opgjorte indtægt nedsættes ved beregning af pensionstillæg med et fradrag, jf. § 49, stk. 1, nr. 5.

Stk. 8.
Den opgjorte indtægt nedsættes ved beregning af personligt tillæg og helbredstillæg med et fradrag, jf. § 49, stk. 1, nr. 6.

§ 29 a.
Formue efter §§ 14 b og 14 c opgøres ved ansøgning om helbredstillæg efter § 14 a.

Stk. 2.
Formue efter § 14 b, stk. 2, nr. 1-5, opgøres på ansøgningstidspunktet på grundlag af de oplysninger,
der efter skattekontrollovens afsnit II senest er indberettet til skattemyndighederne.
Er der indtrådt væsentlige ændringer, som vil have betydning for udbetalingen af helbredstillægget,
opgøres formuen på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers oplysninger om den aktuelle formue.

Stk. 3.
Formue efter § 14 b, stk. 2, nr. 6 og 7, opgøres på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers oplysninger om formuen på ansøgningstidspunktet.

§ 30.
Den første beregning af pension sker på grundlag af den forventede fremtidige indtægt opgjort efter §§ 27 og 29.

Nedsættelse af pension.

§ 31.
Grundbeløb til folkepensionister nedsættes med 30 pct. af indtægtsgrundlaget, jf. § 27.

Stk. 2.
Pensionstillæg nedsættes med 30 pct. af indtægtsgrundlaget, jf. § 29, dog med 15 pct.,
hvis pensionistens ægtefælle eller samlever også har ret til social pension.

Stk. 3.
Personligt tillæg efter § 14, stk. 2, og helbredstillæg efter § 14 a nedsættes afhængig af den personlige tillægsprocent.
Den personlige tillægsprocent beregnes på grundlag af indtægten efter § 29.
Den personlige tillægsprocent er som udgangspunkt 100, men nedsættes med 1 pct. for hvert beløb, jf. § 49, stk. 5,
hvormed indtægtsgrundlaget efter § 29, stk. 1-4, overstiger fradragsbeløbet efter § 49, stk. 1, nr. 6.

Stk. 4.
Pensionen udbetales ikke, hvis den udgør mindre end et minimumsbeløb, jf. § 49, stk. 1, nr. 12.

§ 32.
For meget udbetalt pension og boligstøtte kan fratrækkes i pensionen.

Kapitel 4 a.

Beregning af førtidspension.

Indtægtsgrundlag.

§ 32 a.
Indtægtsgrundlaget for førtidspension opgøres på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt.
Indtægtsgrundlaget opgøres således:
1) Personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7,
dog før det deri nævnte bundfradrag, samt aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat.
2) Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget efter nr. 1 er det senest afsluttede indkomstår.
Indtægtsgrundlaget anvendes med virkning for det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.
3) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 og 2 reguleres den personlige indkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget,
efter samme regler, som gælder for den forskudsregistrering, der sker på grundlag af den seneste slutligning efter lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal
og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat).

Stk. 2.
Socialministeren fastsætter regler for, hvorledes indkomster efter stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet,
og indkomster, som er omfattet af ligningslovens § 33 C, skal indgå i indtægtsgrundlaget.

Stk. 3.
I indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 2 foretages følgende fradrag:
1) Fradrag for skattepligtig social pension og fradrag for skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i en anden EU/EØS-medlemsstat og omfattet af og beregnet efter forordning nr. 1408/71 samt for pension udbetalt efter lovgivningen i et land,
med hvilket der er indgået overenskomst om samordning af pension.
Socialministeren fastsætter regler for, hvorledes fradrag for pensioner som nævnt i 1. pkt., der ikke er skattepligtige her i landet,
skal fradrages. 2) Fradrag for ophørsstøtte efter lov om ophørsstøtte til jordbrugere og lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere.
3) Fradrag for efterlevelseshjælp efter § 85 a i lov om aktiv socialpolitik.
4) Fradrag for sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, ledighedsydelse og kontanthjælp, der er udbetalt for samme periode,
hvori der foretages efterbetaling af pension, jf. § 32 d, stk. 1.

Stk. 4.
For en pensionist, der er gift eller samlevende med en person, som ikke modtager social pension,
nedsættes ægtefællens eller samleverens indtægter, der indgår i indtægtsgrundlaget, med et fradragsbeløb, jf. § 49, stk. 1, nr. 9.

Stk. 5.
Ægtefællens eller samleverens indtægt opgjort efter stk. 1-4 kan højst udgøre et fastsat beløb, jf. § 49, stk. 1, nr. 11.

Stk. 6.
Den samlede opgjorte indtægt efter stk. 1-5 afrundes nedad til nærmeste beløb, der er deleligt med 100.

Stk. 7.
Den opgjorte indtægt efter stk. 6 nedsættes med et fradrag, jf. § 49, stk. 1, nr. 10.

§ 32 b.
Den første beregning af pension sker på grundlag af den forventede fremtidige indtægt opgjort efter § 32 a.

Nedsættelse af pensionen.

§ 32 c.
Førtidspensionen nedsættes med 30 pct. af indtægtsgrundlaget, jf. § 32 a, stk. 7, dog med 15 pct.,
hvis førtidspensionistens ægtefælle eller samlever også har ret til pension.

Stk. 2.
Pensionen udbetales ikke, hvis den udgør mindre end et minimumsbeløb, jf. § 49, stk. 1, nr. 13.

§ 32 d.
I førtidspension, som efterbetales for en periode, der ligger forud for tilkendelsen, jf. § 33, stk. 2, fratrækkes sygedagpenge,
arbejdsløshedsdagpenge, ledighedsydelse og kontanthjælp, der er udbetalt for den samme periode.

Stk. 2.
For meget udbetalt pension og boligstøtte kan fratrækkes pensionen.

Kapitel 5.

Udbetaling.

§ 33.
Folkepension udbetales månedsvis bagud fra den 1. i måneden efter, at der er ansøgt om folkepension, og at lovens betingelser er opfyldt.

Stk. 2.
Førtidspension udbetales månedsvis bagud med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er truffet afgørelse om førtidspension.
Træffes afgørelse om førtidspension efter udløbet af den fastsatte frist i § 21, udbetales førtidspension med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er forløbet 3 måneder, fra behandlingen af førtidspensionssagen er påbegyndt.
Førtidspension, jf. 1. og 2. pkt., udbetales tidligst fra den 1. i måneden efter, at betingelserne for tilkendelse af førtidspension er opfyldt.

Stk. 3.
Retten til pension ophører med virkning fra dagen efter pensionistens dødsfald, jf. dog stk. 7.

Stk. 4.
Er pensionen for den måned, hvori dødsfaldet fandt sted, ikke udbetalt, udbetales beløbet, jf. stk. 3, til pensionistens ægtefælle, hvis ægtefællerne samlevede ved dødsfaldet.
For andre pensionister udbetales beløbet, jf. stk. 3, til pensionistens dødsbo.

Stk. 5.
Er pensionen for den måned, hvori dødsfaldet fandt sted, udbetalt, og samlevede pensionisten ved sin død med sin ægtefælle,
har ægtefællen krav på fra dødsboet at få udbetalt et beløb svarende til det beløb, der er udbetalt i pension den måned,
hvori dødsfaldet fandt sted, og senere.

Stk. 6.
Er der udbetalt pension for tiden efter, at retten til pension er ophørt efter stk. 3, skal det for meget udbetalte tilbagebetales, jf. dog stk. 7.
Kravet om tilbagebetaling rettes mod pensionistens dødsbo.

Stk. 7.
Hvis den pensionist, der dør, fik udbetalt sin pension forud, skal der ikke ske tilbagebetaling af for meget udbetalt pension for den måned,
hvori pensionisten dør, hvis pensionisten umiddelbart før dødsfaldet var samlevende med:
1) en ægtefælle,
2) en samlever, der modtager social pension, eller:
3) en samlever, der ikke modtager social pension, men er indsat som arving efter afdøde.

Tilsvarende gælder, selv om samlivet med en ægtefælle eller samlever,
der er indsat som arving efter afdøde, er ophævet på tidspunktet for dødsfaldet,
hvis ophævelsen skyldes, at den ene part har fået ophold i boformer m.v. efter §§ 92-94 eller § 140
i lov om social service eller § 5 i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

Stk. 8.
Hvis den pensionist, der dør, fik udbetalt sin pension forud og var samlevende med en ægtefælle eller samlever,
der modtager social pension, indgår for meget udbetalt pension for den måned,
hvori pensionisten dør, jf. stk. 3, i opgørelsen af efterlevelsespension, jf. § 48.

Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 33 a.
For personer, der modtager førtidspension indbetales ATP- bidrag, jf. § 2 a, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
ATP- bidraget udgør det i § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsatte bidrag, jf. dog stk. 3.

Stk. 2.
Der kan ikke indbetales ATP-bidrag, hvis pensionen, jf. stk. 1, månedsvis udgør mindre end 1.000 kr.

Stk. 3.
Modtageren af førtidspension betaler1 /3 af ATP-bidraget, mens2 /3 af bidraget betales af kommunen.
Hver bidragsandel for en måned nedrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 4.
ATP-bidraget fra modtageren af førtidspension indeholdes månedsvis ved udbetalingen af førtidspensionen.

Stk. 5.
Staten afholder kommunens udgifter til ATP-bidrag efter denne lov.

Stk. 6.
De nærmere regler om bidragsbetaling efter stk. 1-4, herunder betingelser for ophør af bidragsbetaling,
fastsættes af socialministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Supplerende arbejdsmarkedspension.

§ 33 b.
Personer, der modtager førtidspension, kan betale bidrag til en supplerende arbejdsmarkedspension, jf. § 49, stk. 1, nr. 14.

Stk. 2.
Modtageren af førtidspension betaler1 /3 af bidraget efter stk. 1, mens2 /3 betales af kommunen.

Stk. 3.
Kommunen fratrækker modtagerens bidrag ved den månedlige udbetaling af pensionen med henblik på indbetaling af beløbet til Arbejdsmarkedets Tillægspension eller til et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse efter modtagerens valg.

Stk. 4.
Staten afholder kommunens udgifter til det supplerende pensionsbidrag efter denne lov.

Stk. 5.
Socialministeren kan fastsætte regler om den konkrete udformning og administrative tilrettelæggelse af den supplerende pensionsordning.

§ 33 c.
Kommunerne indbetaler bidrag til den supplerende arbejdsmarkedspension til Arbejdsmarkedets Tillægspension eller til et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse efter førtidspensionistens valg.

Stk. 2.
Ved skifte i anledning af separation, skilsmisse eller bosondring kan rettigheder i den supplerende arbejdsmarkedspension forlods udtages af ejerægtefællen.

Stk. 3.
Den livsvarige pensionsret i medfør af den supplerende arbejdsmarkedspension skal være fastsat på et grundlag,
der ikke forskelsbehandler på grundlag af køn.

Stk. 4.
Socialministeren kan fastsætte regler om, at den livsvarige pensionsret i medfør af den supplerende arbejdsmarkedspension kan udbetales som et engangsbeløb,
hvis den årlige pensionsydelse er af beskeden størrelse.

§ 33 d.
Beløb, som indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension, godskrives særskilte konti og kan forvaltes sammen med midlerne i Den Særlige Pensionsopsparing, jf. kapitel 5 d i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Rentebestemmelsen i kapitel 5 c i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension vedrørende for sen indbetaling af bidrag kan tillige finde anvendelse.
Socialministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte regler om den supplerende arbejdsmarkedspension i Arbejdsmarkedets Tillægspension, herunder om indbetaling, om udbetaling ved dødsfald og om erhvervelse af en livsvarig pensionsret i Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 2.
Ved dødsfald før det fyldte 65. år, eller 67. år, hvis personen er født før den 1. juli 1939,
udbetales indeståendet på kontoen i Arbejdsmarkedets Tillægspension til boet.

Stk. 3.
Når kontohaveren, der har indbetalt bidrag til den supplerende arbejdsmarkedspension i Arbejdsmarkedets Tillægspension,
fylder 65 år, eller 67 år, hvis personen er født før den 1. juli 1939,
anvendes indeståendet på kontoen til erhvervelse af livsvarig pensionsret i Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 33 e.
Beløb, som indbetales til et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse, skal anvendes til erhvervelse af en livsvarig pensionsret for førtidspensionsmodtageren.
Den livsvarige pensionsret udbetales fra det 65. år eller fra det 67. år, hvis personen er født før den 1. juli 1939.
Den supplerende arbejdsmarkedspension kan også anvendes til en specificeret forhøjelse af en eksisterende livsvarig pensionsret.

Stk. 2.
Ved dødsfald før det fyldte 65. år, eller 67. år, hvis personen er født før den 1. juli 1939, udbetales værdien af den erhvervede pensionsret i et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse til boet eller til den begunstigede ifølge pensionsaftalen.

Særlige udbetalingsregler.

§ 34.
Hvis pensionen ikke har været udbetalt under ophold i boformer m.v., jf. § 46, genoptages udbetalingen med virkning fra opholdets ophør.

§ 35. (Ophævet)

§ 36.
Hvis kommunalbestyrelsen skønner, at en pensionist ikke kan administrere pensionen, afgør kommunalbestyrelsen, på hvilken måde pensionen skal udbetales.
Kommunalbestyrelsen kan anmode om, at der iværksættes værgemål for pensionisten, jf. værgemålslovens § 16.

§ 37.
Personer, der har ret til førtidspension, overgår uden ansøgning fra den 1. i måneden efter det fyldte 65. år til at modtage folkepension.

§ 38.
Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om udbetaling af pension, herunder om størrelsen af personligt tillæg.

Kapitel 6.

Årlig fastsættelse, omregning, bortfald, tilbagebetaling mv.

§ 39.
Pensionen fastsættes hver 1. januar på grundlag af indtægten opgjort efter §§ 27, 29 og 32 a.

Stk. 2.
Pensionen omregnes i løbet af året,
1) hvis indtægtsgrundlaget ændres mere end rent midlertidigt og en beregning på grundlag af den forventede fremtidige indtægt fører til en ændring af pensionens størrelse, eller:
2) hvis der sker en ændring af de personlige forhold, som har betydning for pensionens størrelse, herunder
3) hvis pensionistens ægtefælle eller samlever dør.

Stk. 3.
Omregning, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, sker med virkning fra den 1. i måneden efter, at kommunalbestyrelsen har modtaget oplysninger om de ændrede forhold.
Omregning, jf. stk. 2, nr. 3, sker med virkning fra dagen efter pensionistens ægtefælles eller samlevers dødsfald.
For en efterlevende ægtefælle eller samlever, der modtager efterlevelsespension, omregnes pensionen med virkning fra dagen efter ophør af udbetaling af efterlevelsespension, jf. § 48.

Stk. 4.
Hvis oplysning om ændringer, jf. stk. 2, der medfører forhøjelse af pensionen, modtages af kommunalbestyrelsen senere end tidspunktet for ændringen, omregnes pensionen med tilbagevirkende kraft for tidspunktet for ændringen, dog højst for en periode på 6 måneder fra tidspunktet for modtagelsen af oplysningerne, jf. stk. 3.

Stk. 5.
Socialministeren kan fastsætte regler, der sikrer, at kommunalbestyrelsen modtager oplysninger, der har betydning for den årlige fastsættelse og omregning af pensionen.

§ 39 a.
Formue efter § 14 b, stk. 2, nr. 1-5, opgøres hver 1. januar på grundlag af de oplysninger, der senest foreligger indberettet til skattemyndighederne efter skattekontrollovens afsnit II.
Er der indtrådt væsentlige ændringer, som vil have betydning for udbetalingen af helbredstillægget, opgøres formuen på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers oplysninger om den aktuelle formue.

Stk. 2.
Formue efter § 14 b, stk. 2, nr. 6 og 7, opgøres hver 1. januar på grundlag af de senest modtagne oplysninger fra pensionisten og en eventuel ægtefælle eller samlever.

Stk. 3.
Formuen opgøres på ny i løbet af året, hvis pensionisten anmoder herom og kan dokumentere, at den samlede likvide formue ikke overstiger formuegrænsen, jf. § 49, stk. 1, nr. 7.
Udbetaling af helbredstillæg efter § 14 a kan ske med virkning fra tidspunktet for anmodningen og ikke med tilbagevirkende kraft, selv om formuen er reduceret til under formuegrænsen på et tidligere tidspunkt.

§ 40.
Pensionen udbetales ikke, når den ikke er hævet i et år.
Udbetalingen genoptages efter anmodning herom.

§ 41.
Pensionisten skal oplyse kommunalbestyrelsen om forandringer i forhold, der kan forventes at medføre ændringer af pensionen, jf. kapitel 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan afkræve pensionisten, dennes ægtefælle eller samlever oplysninger til brug for beregning og udbetaling af pensionen.
Hvis oplysningerne ikke modtages senest 3 måneder fra anmodningen, ophører pensionsudbetalingen helt eller delvis med udgangen af den måned, hvori fristen er udløbet.
Pensionsudbetalingen genoptages med virkning fra den 1. i måneden, efter at oplysningerne er modtaget.
Hvis pensionisten på grund af særlige omstændigheder ikke har mulighed for at fremskaffe oplysningerne inden for den i 1. pkt. nævnte frist, kan fristen forlænges.

Stk. 3.
Pensionisten skal oplyse om flytning. Ved flytning til en anden kommune her i landet skal henvendelse om fortsat udbetaling ske til tilflytningskommunen.

§ 42.
Hvis en pensionist har tilsidesat sin oplysningspligt efter § 41 eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget pension, skal pensionisten eller dennes dødsbo tilbagebetale det beløb, der er modtaget med urette.

§ 43.
Kommunalbestyrelsen kan undtagelsesvis træffe beslutning om tilbagebetaling af personlige tillæg. Tilbagebetaling kan kræves,
1) når der må ydes personligt tillæg på grund af uforsvarlig økonomi,
2) når der på det tidspunkt, da der ydes personligt tillæg, foreligger forhold, der viser,
at pensionisten i løbet af kortere tid vil være i stand til at tilbagebetale hjælpen, eller:
3) når en pensionist, der har modtaget personligt tillæg, senere får udbetalt et beløb,
der dækker samme tidsrum og samme formål som det personlige tillæg.

Stk. 2.
I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-2, kan tilbagebetaling kun kræves,
hvis kommunalbestyrelsen ved ydelsen af personligt tillæg har gjort pensionisten bekendt med tilbagebetalingspligten.

§ 43 a.
Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at retten til førtidspension efter § 16 skal være hvilende.

Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at førtidspensionen inddrages i tilfælde,
hvor pensionisten ikke medvirker til de nødvendige undersøgelser, jf. kapitel 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, optræning eller andre foranstaltninger,
der må antages mere varigt at kunne forbedre arbejdsevnen væsentligt.

§ 44.
Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om frakendelse af førtidspension,
hvis der er sket en væsentlig forbedring af arbejdsevnen, som medfører,
at pensionisten vedvarende kan være selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.
I den forbindelse træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om, hvorvidt pensionen skal bevares i indtil 3 måneder efter det tidspunkt,
fra hvilket frakendelse efter 1. pkt. kan ske.

Stk. 2.
Pensionisten kan selv rejse sag om frakendelse af pension.

Stk. 3.
Efter det fyldte 60. år kan pension uden pensionistens samtykke ikke frakendes.

§ 45.
(Ophævet)

§ 46.
Indsættes en person til strafafsoning i fængsel eller arresthus, udbetales pensionen indtil udgangen af den måned,
der følger efter måneden, hvor strafafsoningen påbegyndes.
Dette gælder også varetægtsfængsling.
Er der rimelig udsigt til, at den pågældende vil kunne løslades inden for et tidsrum af omkring 6 måneder efter,
at strafafsoningen er påbegyndt, kan den pågældende dog af pensionen få udbetalt et beløb til dækning af udgifter til husleje og lign.
Under varetægtsfængsling kan perioden nævnt i 3. pkt. forlænges.
Efterfølges varetægtsfængslingen ikke af en domfældelse, efterbetales den del af pensionen,
der ikke er udbetalt under varetægtsfængslingen.

Stk. 2.
Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om :
1) udbetaling af pension til personer, der har ophold i de institutioner m.v., der er nævnt i stk. 1,
2) udbetaling af pension til personer, der er anbragt i pleje i private hjem eller har ophold i et bofællesskab, jf. § 91 i lov om social service.
3) udbetaling af pension til personer, der har ophold i boformer omfattet af lov om social service,
men for hvilke der ikke er fastsat regler om pensionens udbetaling, og
4) udbetaling af pension ydet efter lovgivning i et andet land.

§ 46 a.
(Ophævet)

§ 47.
Krav på pension kan ikke gøres til genstand for udlæg eller andre former for retsforfølgning,
medmindre der er forløbet tre måneder fra den dag, beløbet kunne kræves udbetalt.
Aftaler om sådanne krav er ugyldige.

Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal gennemføre tilbagebetalingskrav efter §§ 42 og 43, stk. 1, ved en betalingsordning, som fastsættes under hensyn til,
hvad pensionisten kan betale uden at komme til at mangle det nødvendige til sit eget eller familiens underhold.

Stk. 3.
Der er udpantningsret for tilbagebetalingskrav efter § 42 og § 43, stk. 1, hvis en pensionist,
som har betalingsevne, ikke overholder en betalingsordning efter stk. 2.

§ 48.
Dør den ene af to samlevende ægtefæller eller samlevere, der begge modtager social pension, fortsætter udbetalingen af pensionisternes sammenlagte pensioner (efterlevelsespension) i en periode svarende til 3 måneder fra dagen efter dødsfaldet.
Udbetalingen af efterlevelsespension, jf. dog § 33, stk. 8, sker til den længstlevende pensionist.

Kapitel 7.

Beløb og regulering.

§ 49.
Ved fastsættelse af pension anvendes følgende beløb:
1) Grundbeløb efter § 12 udgør 51.144 kr. årligt.
2) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for grundbeløb efter § 27, stk. 5, udgør 217.300 kr.
3) Pensionstillæg efter § 12 udgør for enlige 51.480 kr. årligt og for gifte og samlevende 24.024 kr. årligt.
4) Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for en ægtefælle eller samlever, som ikke modtager social pension, jf. § 29, stk. 5, 1. pkt.,
udgør halvdelen af dennes indtægt op til 150.000 kr.
5) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for pensionstillæg efter § 29, stk. 7, udgør 47.900 kr. for enlige og 96.200 kr. for gifte og samlevende.
6) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for personligt tillæg og helbredstillæg efter § 29, stk. 8, udgør 13.800 kr. for enlige og 27.500 kr. for gifte og samlevende.
7) Formuegrænsen for tildeling af helbredstillæg efter § 14 a udgør 50.100 kr.
8) Førtidspension efter § 16 udgør for enlige 152.880 kr. årligt og for gifte og samlevende 129.948 kr. årligt.
9) Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for ægtefælle eller samlever, som ikke modtager social pension, jf. § 32 a, stk. 4, udgør 129.948 kr.
10) Fradragsbeløbet i det samlede indtægtsgrundlag for førtidspension efter § 32 a, stk. 7, udgør 52.000 kr. for enlige og 82.600 kr. for gifte eller samlevende. 11) For en ægtefælle eller samlever, der er pensionist, kan der maksimalt indgå 255.800 kr. i indtægtsgrundlaget.
For en ægtefælle eller samlever, der ikke er pensionist, kan der maksimalt indgå 169.200 kr. i indtægtsgrundlaget.
12) Minimumsbeløb for udbetalt pension efter § 31, stk. 4, udgør1 /40 af grundbeløbet.
13) Minimumsbeløb for udbetalt pension efter § 32 c, stk. 3, udgør1 /40 af førtidspensionen.
14) Bidraget til den supplerende arbejdsmarkedspension, jf. § 33 b, udgør 4.212 kr. årligt.
Stk. 2. Ved fastsættelse af pensionen anses gifte og samlevende som enlige, hvis samlivet mellem parterne er ophævet.
En person betragtes ikke som enlig, hvis pågældende efter samlivets ophævelse, jf. 1. pkt., samlever med en anden person end ægtefællen eller partneren.
Stk. 3. De beløb, der er nævnt i stk. 1 samt §§ 69-72, reguleres én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen sker 1. gang den 1. januar 2002.
Stk. 4. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, 3, 8, 9 og 12-14, samt i §§ 69-72, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12.
De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 2, 4-7, 10 og 11, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.

Stk. 5.
Det beløb, der medfører, at personligt tillæg efter § 14, stk. 2, og helbredstillæg efter § 14 a nedsættes med 1 pct. , jf. § 31, stk. 3, beregnes som differencen mellem fradragsbeløbet efter § 49, stk. 1, nr. 5, og fradragsbeløbet efter § 49, stk. 1, nr. 6, divideret med 100.
Der beregnes et beløb for enlige og et beløb for gifte og samlevende.

Kapitel 8.

Klageadgang.

§ 50.
Afgørelser efter denne lov kan påklages efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 2.
Hypotekbankens afgørelser efter § 72 a kan indbringes for finansministeren.

§§ 50 a-51.

(Ophævet)

Kapitel 9.

Finansiering.

§ 52.
Staten afholder kommunernes udgifter til pension efter § 12.
Kommunernes udgifter til pension efter § 16 afholdes af staten med 35 pct.

Stk. 2.
Kommunernes udgifter til personligt tillæg efter § 14, stk. 1, og helbredstillæg efter § 14 a, afholdes af staten med 50 pct.
Kommunernes udgifter til personligt tillæg efter § 14, stk. 2 og 3, afholdes af staten med 75 pct.

Stk. 3.
Staten afholder udgifterne til pension til personer, der har fast bopæl i udlandet.

§ 53.
Opholdskommunen har adgang til refusion fra en tidligere opholdskommune efter § 9 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

§ 54.
++*Socialministeren fastsætter efter aftale med henholdsvis Færøernes landsstyre og Grønlands hjemmestyre regler om afholdelse af udgifter til pension efter denne lov til personer, der på foranledning af færøske eller grønlandske sociale myndigheder får ophold i Danmark, og om afholdelse af udgifter til pension til personer, der fra Danmark får ophold på Færøerne eller Grønland formidlet af danske sociale myndigheder.

Stk. 2.
Uenighed mellem færøske eller grønlandske sociale myndigheder og danske sociale myndigheder om deres forpligtelser efter disse regler afgøres af Den Sociale Ankestyrelse.

§ 55.
(Ophævet)

§ 56.
(Ophævet)

Kapitel 10.

Administration mv.

§ 57.
Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen varetager administrationen af denne lov, jf. kapitel 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 2.
Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for beregning af indtægtsgrundlaget efter § 29, stk. 1, og § 32 a, stk. 1.

Stk. 3.
Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der skal opgøre indtægtsgrundlaget efter § 29, stk. 1, og § 32 a, stk. 1.

§ 58.
(Ophævet)

§ 59.
(Ophævet)

§ 60.
Socialministeren kan fastsætte regler om fradrag i pensionen for beløb, som pensionisten har modtaget i pension efter udenlandsk lovgivning i det tidsrum, for hvilket der beregnes pension efter denne lov.

§ 61.
(Ophævet)

§ 62.
Direktøren for Den Sociale Sikringsstyrelse kan udøve de beføjelser, som kommunerne har efter denne lov vedrørende pension, der skal ydes efter afsnit III, kapitel 3, i forordning nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet.
Det samme gælder for pension, der ydes efter regler i overenskomster med andre stater.

Stk. 2.
Ved udøvelsen af de beføjelser, der er nævnt i stk. 1, finder §§ 18 og 21 ikke anvendelse på personer med bopæl i udlandet.
Grundlaget for afgørelsen om førtidspension, jf. § 19, skal bestå af redegørelser for de forhold og omstændigheder, som kan oplyses af de udenlandske pensionsmyndigheder.

Stk. 3.
Socialministeren fastsætter nærmere regler om varetagelse af administration af pension for personer, der har bopæl i udlandet, herunder regler om overførsel af kommunernes kompetence til Den Sociale Sikringsstyrelse.

§§ 62 a-b.
(Ophævet)

Kapitel 11.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser mv.
§ 63.
Loven trådte i kraft den 1. oktober 1984.
Lovens § 65 har dog virkning fra den 1. januar 1984, mens førtidsbeløbet efter § 13, nr. 3, først udbetales med virkning fra 1. januar 1985.

Stk. 2.
Lov om folkepension, jf. lovbekendtgørelse nr. 436 af 9. september 1983, og lov om invalide- og førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 437 af samme dato, ophæves.

§ 64.
Socialministeren fastsætter, hvilke administrative forskrifter, udstedt efter de tidligere love, der forbliver i kraft efter den 1. oktober 1984.

§ 65.
(Ophævet)
TOPPEN AF SIDEN
§ 66.
Personer, der den 1. oktober 1984 har ret til pension efter lov om folkepension og lov om invalidepension og førtidspension m.v., skal modtage enten fuld pension efter denne lov eller mindst det samme antal fyrretyvendedele af fuld pension efter denne lov som hidtil, dog anvendes reglerne i kap. 6.

Stk. 2.
Personer, der den 1. oktober 1984 modtager pension efter § 3, stk. 1 og 2, i lov om invalidepension og førtidspension m.v., overgår til at modtage henholdsvis højeste og mellemste førtidspension.
Personer, der den 1. januar 1984 overgik til at modtage pension efter § 3, stk. 3 og 4, i den nævnte lov, og som på dette tidspunkt var under 60 år, og personer, der tilkendes pension efter § 3, stk. 3 og 4, i den nævnte lov inden det fyldte 60. år, overgår til at modtage forhøjet almindelig førtidspension.
Andre personer, der modtager pension efter § 3, stk. 3 og 4, i den nævnte lov, overgår til at modtage almindelig førtidspension.
Enlige kvinder, der den 1. januar 1984 er fyldt 62 år uden at modtage pension, og som har ret til pension efter § 3, stk. 4, i nævnte lov, har ret til almindelig førtidspension.

§ 67.
Personer under 67 år med dansk indfødsret, der ved lovens ikrafttræden modtager fuld førtidspension efter § 3, stk. 3 og stk. 4, i lov om invalidepension og førtidspension m.v., har ret til at få udbetalt pension i udlandet som hidtil.

§ 68.
Uanset bestemmelserne i § 5, stk. 1 og 2, har personer over 67 år med dansk indfødsret, som har haft fast bopæl i riget i mindst 10 år efter det fyldte 15. år, heraf mindst 5 år umiddelbart forud for det fyldte 67. år, ret til fuld folkepension, senest fra den 1. oktober 1989.

§ 69.
For enlige kvinder, der den 30. juni 1975 har opsat begæring om folkepension, udbetales ventetillæg med følgende beløb, jf. § 49:
Ved opsættelse til det fyldte 65. år 912 kr. årlig.
Ved opsættelse til det fyldte 67. år 1.980 kr. årlig.

For enlige kvinder, som inden 1. april 1960 har modtaget ventetillæg, eller som ville have ret til ventetillæg, hvis begæring om ventetillæg var fremsat inden 1. april 1960, er aldersgrænserne dog henholdsvis det 67. år og det 70. år.

For enlige kvinder, der den 31. december 1972 har opsat begæring om pension, regnes med den alder, som den pågældende havde, da hun begyndte at modtage folkepension.

Stk. 2.
For andre personer, der har opsat begæring om folkepension den 30. juni 1975, og som ikke er omfattet af stk. 1, udbetales ventetillæg med følgende beløb, jf. § 49:
Ved opsættelse til det fyldte 70. år 2.784 kr. årlig.
Ved opsættelse til det fyldte 72. år 4.020 kr. årlig.

For personer, der den 31. december 1972 har opsat begæring om pension, regnes med den alder, som den pågældende havde, da pågældende begyndte at modtage folkepension.
For ægtepar regnes dog med den ældste ægtefælles alder, da ægtefællerne eller en af dem begyndte at modtage folkepension.

Er pensionen begæret før 1. april 1960, erstattes nævnte aldersgrænser med opsættelse i henholdsvis 2 og 5 år.

Stk. 3.
For personer, der den 1. januar 1984 har opsat begæring om folkepension i mindst 6 måneder efter det fyldte 67. år, og som ikke er omfattet af stk. 1 og 2, udbetales en venteydelse.

Ydelsen udgør for hvert halve års opsættelse efter det 67. år 5 pct., dog højst 30 pct., af grundbeløbet ved venteperiodens afslutning, jf. § 49. Venteydelsen kan også udbetales til personer, der ikke modtager pension på grund af reglerne i § 27.

Stk. 4.
Opfylder pensionisten ikke betingelserne efter § 5, stk. 1, for at få fuld pension, nedsættes ventetillæg og venteydelse i samme forhold som nævnt i § 5, stk. 2.

§ 70.
(Ophævet)

§ 71.
Invaliditetstillæg udbetales til folkepensionister, som har ret til tillægget den 1. oktober 1984. Tillægget udgør 5.520 kr. årlig, jf. § 49, og indtægtsreguleres efter § 28 og § 31, stk. 1, som gældende indtil den 1. januar 2003.

§ 72.
Husligt bistandstillæg udbetales til folkepensionister og invaliditetsydelsesmodtagere, som har ret til tillægget den 1. oktober 1984. Tillægget udgør 9.180 kr. årlig, jf. § 49.

§ 72 a.
Ubetalte arbejdsgiverbidrag efter de indtil 1. januar 1988 gældende regler, jf. §§ 54-56, kan inddrives ved udpantning.

Stk. 2.
De i stk. 1 nævnte bidrag kan med tillæg af renter og omkostninger inddrives af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning (Hypotekbanken).
Hypotekbanken kan inddrive skyldige beløb ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 3.
Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen, herunder om straf af bøde for overtrædelse af reglerne.
For overtrædelser, der begås af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

Stk. 4.
Hypotekbanken kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb efter stk. 1, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

§ 72 b.
Til enlige personer, der i december 1993 modtog invaliditetsydelse samt bistands- eller plejetillæg efter § 18, jf. §§ 16 og 49, stk. 2, 2. pkt., som gældende indtil 1. januar 2003, udbetales et tillæg, der årlig udgør 28.236 kr.
Tillægget reguleres efter reglerne i § 49, stk. 3, jf. stk. 4, og udgiften hertil afholdes efter reglerne i § 52, stk. 1, jf. § 14 i lov nr. 399 af 6. juni 1991 om ændring af den sociale styrelseslov og lov om social pension m.v. (Omlægninger af regler om tilkendelse af førtidspension, refusionssatser og ankestrukturen m.v.).

§ 72 c.
Til folkepensionister, som den 1. januar er bosiddende i kommuner, hvor summen af kommune, amts- og kirkeskatteprocenten overstiger 33,0 pct., udbetales et tillæg, der årligt udgør 59 kr. for enlige og 34 kr. for gifte og samlevende for hver 0,1 procentpoint, som summen af de nævnte skatteprocenter efter afrunding til en decimal overstiger 33,0 pct.
Tillæg oprundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 50.
Tillæg udbetales ikke, hvis det før oprunding udgør mindre end 250 kr. for enlige og 150 kr. for gifte og samlevende.

Stk. 2.
De procenter, der er nævnt i stk. 1, forhøjes pr. 1. januar 2002 med 0,4 procentpoint og herefter årligt pr. 1. januar med yderligere 0,4 procentpoint.

Stk. 3.
Beløbene i stk. 1 reguleres ikke efter reglerne i § 49, stk. 3, jf. stk. 4.
Udgiften til tillæg afholdes af staten.

§ 72 d.
Til folkepensionister, som inden den 1. januar i det pågældende år er berettiget til pension, jf. § 12, og som opfylder betingelserne i stk. 2-6, udbetales en årlig supplerende pensionsydelse på op til 5.100 kr.

Stk. 2.
Den supplerende pensionsydelse udbetales ikke, hvis pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede likvide formue overstiger formuegrænsen for tildeling af helbredstillæg, jf. § 49, stk. 1, nr. 7. Den likvide formue opgøres pr. 1. januar efter § 14 b, stk. 2 og 3, og § 14 c på grundlag af de oplysninger, der efter skattekontrollovens afsnit II senest er indberettet til skattemyndighederne, og på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers oplysninger om likvid formue.

Stk. 3.
Den supplerende pensionsydelse nedsættes på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægter.
Den samlede indtægt opgøres pr. 1. januar efter § 29, stk. 1 og 3-6, på grundlag af den senest slutlignede indkomst eller på grundlag af den forventede fremtidige indtægt, såfremt indtægtsgrundlaget er ændret mere end rent midlertidigt.
Den opgjorte indtægt nedsættes med et fradragsbeløb på 1.500 kr.

Stk. 4.
Den supplerende pensionsydelse nedsættes med 100 pct. af indtægtsgrundlaget efter stk. 3, dog med 50 pct., hvis pensionistens ægtefælle eller samlever også har ret til den supplerende pensionsydelse.

Stk. 5.
For folkepensionister, der er berettiget til et antal fyrretyvendedele af fuld folkepension efter § 5, stk. 2, nedsættes den beregnede supplerende pensionsydelse i forhold til det fastsatte antal fyrretyvendedele.

Stk. 6.
Den supplerende pensionsydelse udbetales ikke, hvis den beregnede ydelse er mindre end 200 kr.

Stk. 7.
Den supplerende pensionsydelse udbetales i januar måned, hvis kommunen har de nødvendige oplysninger.

Stk. 8.
De beløb, der er nævnt i stk. 1 og 3, reguleres én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Reguleringen sker første gang den 1. januar 2005.
Beløbene afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.

Stk. 9.
Udgiften til den supplerende pensionsydelse afholdes af staten.

§ 73.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

——————

Lov nr. 914 af 16. december 1998 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser.
(Lovændringen vedrører §§ 29, 31, 32, 33, 41, 47, 49 og 72 c.
Lovændringen angår ændrede udbetalingsregler, ligestilling af samlevende med gifte m.v.)

Information til nedenstående § 3, stk. 3: Lovens § 1, nr. 8, trådte i kraft den 1. februar 1999 ,
jf. bekendtgørelse nr. 23 af 13. januar 1999.

§ 3.

Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 1999, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.
§§ 29, 31 og 49 i lov om social pension som ændret ved denne lovs § 1, nr. 1-6, 11 og 12, træder i kraft den 1. marts 1999.

Stk. 3.
Socialministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 8.

Stk. 4.
§§ 29, 31 og 49 i lov om social pension som ændret ved denne lovs § 1, nr. 1-6, 11 og 12, får ikke virkning for personer, der lever i et samlivsforhold, hvor den ene eller begge modtager social pension før den 1. marts 1999, medmindre de indleder et nyt samlivsforhold efter 1. marts 1999.

Stk. 5.
§ 32 i lov om social pension som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7, finder anvendelse for udbetaling af pension tilkendt efter lovens ikrafttræden.

Stk. 6.
§ 33, stk. 1, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 8, finder anvendelse på personer, der opnår ret til social pension efter lovens ikrafttræden, jf. stk. 3.

Stk. 7.
Til personer, som opnår ret til social pension efter lovens ikrafttræden, jf. stk. 3, og som forud har modtaget forudbetalt løn eller en forudbetalt offentlig forsørgelsesydelse, udbetales en ekstra måneds pension for den første måned, for hvilken der udbetales pension.
Den ekstra måneds pension udbetales forud.

——————

Lov nr. 287 af 12. maj 1999 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
(Lovændringen vedrører §§ 2, 3, 4, 5, 6, 10, 12, 13 , 14, 16, 18, 20, 28, 29, 31, 37, 44, 49, 52, 69, 70, 71, 72, 72 b og 72 c.
Lovændringen angår nedsættelse af folkepensionsalderen fra 67 til 65 år m.v.)

§ 2.

Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 1999, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.
§ 1, nr. 1 og 2, finder anvendelse på personer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere.

Stk. 3.
Personer, der er omfattet af stk. 2, som har fået tilkendt førtidspension eller invaliditetsydelse med virkning fra før den 1. januar 2002, og som umiddelbart inden det fyldte 65. år modtager førtidsbeløb, invaliditetsbeløb eller erhvervsudygtighedsbeløb, jf. § 13 i lov om social pension, bevarer fortsat disse tillæg som 65- og 66-årige.
Staten afholder udgifterne til de tillæg, der ydes til folkepensionister som 65- og 66-årige.
Erhvervsudygtighedsbeløbet indgår ikke i opgørelsen af indtægtsgrundlaget for pensionstillæg og personlige tillæg efter § 29 i lov om social pension.

Stk. 4.
Personer, der er omfattet af stk. 2, og som er bosiddende i Danmark fra før den 1. juli 1999 og frem til det fyldte 65. år, vil kunne opfylde undtagelsesbestemmelsen til kravet om dansk indfødsret, jf. lovens § 2, stk. 2, nr. 1, såfremt de ville kunne have haft 10 års bopæl her i landet ved det fyldte 67. år.

——————

Lov nr. 1309 af 20. december 2000 indeholder nedenstående ikrafttrædelsesbestemmelser.
(Lovændringen vedrører §§ 17 b, 28, 29, 31, 39 a og 49.
Lovændringen angår ophævelse af reglen om tillæg for fiktiv indtægt og ændring af regler for beregning af pensionstillæg til gifte m.v.)

§ 2.

Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. april 2001, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.
§ 1, nr. 3 og 4, træder i kraft den 1. januar 2001.
For bortgivelse eller lignende dispositioner, der er foretaget inden den 1. januar 2001, finder de hidtil gældende regler i §§ 28 og 29 i lov om social pension dog fortsat anvendelse.

——————

Lov nr. 285 af 25. april 2001 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser.
(Lovændringen vedrører §§ 1, 3, 5 og 7, kap. 2 og 3, §§ 28-32,
kap. 4 a , §§ 33, 33a, 33 b, 37, 39, 39 a , 43 a , 44, 46, 47, 49, 52, 57, 59, 62, 69, 70, 71, 72, 72 b og 72 c.
Lovændringen angår førtidspensionsreform.)

Information til nedenstående § 6, stk. 3:
Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 26. april 2001.

§ 6.

Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2003, jf. dog stk. 3-8.

Stk. 2.
For personer, der er fyldt 60 år inden den 1. juli 1999, kan førtidspension efter de fra 1. januar 2003 gældende regler tilkendes indtil det 67. år.

Stk. 3.
§ 1, nr. 32, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 4.
§ 1 gælder ikke for personer, der er tilkendt førtidspension, invaliditetsydelse eller bistands- og plejetillæg, eller for hvem der er påbegyndt sag herom inden den 1. januar 2003, med undtagelse af nr. 3 og 18-21, jf. dog stk. 5, og nr. 30 og 31.
For disse personer gælder fortsat de indtil da gældende regler i § 1, § 3, stk. 5, §§ 13-18, § 19, stk. 2-4, § 20 a, §§ 28-32, § 33, stk. 1 og 2, § 37, § 39, stk. 1, § 39 a, § 44, § 46, § 49, § 52, stk. 1 og 2, § 57, stk. 2 og 3, § 59, stk. 1-4, § 62, stk. 2, § 72, § 72 b og § 72 c i lov om social pension 3) . 1)

Stk. 5.
Førtidspensionister, der er er omfattet af stk. 4, kan fra den 1. januar 2003 vælge på frivillig basis at være omfattet af ATP-ordningen, jf. § 33 a i lov om social pension som ændret ved denne lovs § 1, nr. 18-20, og af den supplerende pensionsordning, jf. § 33 b i lov om social pension, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 21. Personer, som har valgt at være omfattet af den indtil 1. januar 2003 gældende bestemmelse i § 33 a i lov om social pension, overgår automatisk til på frivillig basis at være omfattet af § 33 a i lov om social pension som gældende efter 1. januar 2003.

Stk. 6.
For personer, der er tilkendt førtidspension, eller for hvem der er påbegyndt sag herom inden den 1. januar 2003, gælder fortsat de indtil da gældende §§ 2, 4 og 5 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Stk. 7.
§ 27 a i lov om aktiv socialpolitik som affattet ved denne lovs § 4, nr. 1, finder anvendelse på personer, der er tilkendt førtidspension efter de fra den 1. januar 2003 gældende regler.

Stk. 8.
Personer, der er tilkendt førtidspension eller invaliditetsydelse, eller for hvem der er påbegyndt sag herom inden den 1. januar 2003, er dog uanset § 5, nr. 1 og 2, også efter udgangen af 2002 berettiget til boligydelse efter de regler i lov om individuel boligstøtte, der gælder for modtagere af folkepension.

——————

Lov nr. 1065 af 17. december 2002 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser.
(Lovændringen vedrører §§ 28, 29 og 32 a.
Lovændringen angår særlige regler for tildeling af sociale ydelser til personer ansat på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister)

§ 5.

Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2003, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.
§ 2 træder i kraft den 31. december 2002 og har virkning fra den 1. januar 2003.

—————

Lov nr. 1072 af 17. december 2002 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser.
(Lovændringen vedrører § 14 a og 17a.
Lovændringen angår udvidelse af regler om helbredstillæg)

§ 3.

Stk. 1.
§ 1 træder i kraft den 31. december 2002 med virkning fra den 1. januar 2003, jf. dog stk. 3.

Stk. 2.
§ 2 træder i kraft den 1. januar 2003, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.
Pensionister, der ansøger om helbredstillæg til dækning af udgifter til tandproteser, briller og fodbehandling i perioden fra den 1. januar 2003 og indtil den 31. marts 2003, har ret til at få dækket udgifterne efter reglerne i §§ 1 og 2 senest den 1. april 2003.

——————

Lov nr. 1073 af 17. december 2002 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser.
(Lovændringen vedrører § 72 d. Lovændringen angår supplerende engangsydelse til folkepensionister)

§ 2.

Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2003, jf. stk. 2 og 3.

Stk. 2-3.

——————

Lov nr. 394 af 28. maj 2003 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser.
(Lovændringen vedrører §§ 29, og 32 a.
Lovændringen angår forbedring af vilkårene for medarbejderaktieordninger)

Information til nedenstående § 17, stk. 1:
Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 30. maj 2003.

§ 17.

Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.
§ 1, nr. 6, 7 og 9, og §§ 4, 5, 11 og 13-16 har virkning for aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der tildeles den 1. juli 2003 eller senere, jf. dog stk. 6. For aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der er tildelt før den 1. juli 2003, finder de hidtil gældende regler, herunder reglerne i ligningslovens §§ 28 A-C fortsat anvendelse.

Stk. 6.
For aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der er tildelt før den 1. juli 2003, og hvor tidspunktet for den ansattes beskatning af de modtagne aktier m.v. indtræder den 1. januar 2003 eller senere, kan den ansatte og det selskab, der har ydet de pågældende aktier m.v., indgå aftale om, at reglerne i ligningslovens § 7 H, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, skal finde anvendelse.
Indgås en sådan aftale, skal indberetning herom foretages for det kalenderår, hvor aftalen er indgået.

Stk. 7.
Såfremt en anvendelse af reglerne i stk. 6 kræver ændringer i de aftaler, der er indgået ved tildelingen af aktier m.v., for at tilpasse aftalerne til en anvendelse af reglerne i ligningslovens § 7 H, anses sådanne ændringer ikke for at indebære en afståelse og erhvervelse af nye aktier, køberetter eller tegningsretter.

Stk. 8.
Reglerne i § 6 a, stk. 5, nr. 2, i lov om VækstFonden som affattet ved § 12, nr. 2, finder alene anvendelse for aktier, der er deponeret til betaling af afgift vedrørende april kvartal 2003 eller tidligere.

——————

Lov nr. 1164 af 19. december 2003 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser.
(Lovændringen vedrører § 6 i lov nr. 285 af 25. april 2001 .
Lovændringen angår lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.)

Information til nedenstående § 57:
Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 22. december 2003.

§ 57.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.
Samtidig ophæves § 6, stk. 4, 2. pkt., i lov nr. 285 af 25. april 2001 om ændring af lov om social pension og andre love.
(Førtidspensionsreform).

Lov nr. 1165 af 19. december 2003 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser.
(Lovændringen vedrører §§ 29, 31 og 32 a .
Lovændringen angår konsekvensændringer som følge af lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m. v.)

Information til nedenstående § 6:
Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 22. december 2003.

§ 6.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

——————

Lov nr. 1220 af 27. december 2003 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser.
(Lovændringen vedrører § 72 d . Lovændringen angår supplerende pensionsydelse)

§ 2.

Loven træder i kraft den 1. januar 2004.

Socialministeriet, den 28. januar 2004.

P.M.V.
Thomas Børner.

/Aksel Meyer.

Officielle noter.

1)
§ 2 i lov nr. 1065 af 17. december 2002 :
Vedrører også lov om social pension, men ændringen er ophævet jf. lov nr. 1164 af 19. december 2003.

2)
§ 1 i lov nr. 1072 af 17. december 2002 vedrører også lov om social pension, men ændringerne er ophævet jf. lov nr. 1164 af 19. december 2003.

3)
2. pkt. er ophævet, jf. lov nr. 1164 af 19. december 2003.

"OG SKULLE DE VÆRE FORVIRRET SÅ SE SIDEN IGENNEM".

SE MERE FRA VARMESTUEN HÅBET OG CIRKUS BLEGDAMMEN.
Og denne side er lavet for at sikre den bedste dækning af:
Varmestuen Håbets hjemmeside,fra A-Z,
med Billeder.-Filmklip.-Dagbog.-O.S.V..
Har denne sin helt egen "Private" Redaktør og Webdesigner.

Redaktøren er:
Tykkesfar.
E-mail:carsten1970nielsen@jubii.dk

TOPPEN AF SIDEN
Tilbage 1.side